Opdræt af Kuhlii ål

Forfatter: Ib Vestergård
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 03/12-2009 03/12-2009
Oprettet under: Opdræt og yngel
 Del

Kuhlii ål

Et sjældent opdræt – Acanthophthalmus myersi

Version 1.3 - (red: nok bedre kendt som Pangio kuhlii)

Kuhlii ål er ingen sjældenhed i akvariet, men opdræt?! Det er der ikke mange beskrivelser af.



Pangio kuhli - (c) Johnny Jensen - Eksternt link www.akvariefoto.dk

”Yderst sjældent”, ”aldrig” er ord, som man igen og igen støder på, også på Internettet. Men, det er lykkedes! Et vellykket opdræt af Acanthophthalmus myersi er hvad denne artikel handler om.

Vi skal helt tilbage til 80’erne, hvor landkortet så anderledes ud. Der var et land, der hed DDR og et der hed Czekoslovakiet. I det førstnævnte havde man et meget læseværdigt blad, der hed Aquarien-Terrarien og i det sidstnævnte boede Vaclav Cernov. Vaclav skrev en artikel til AT om sit opdræt af kuhlii-ål. Jeg huskede, at jeg havde læst noget om et opdræt og at det havde stået i AT, men hvor? Tilfældigvis fandt jeg det og nu skal artiklen bringes på dansk. Det er jo stadig en sjældenhed at disse ål opdrættes.

Det hele begyndte med at Vaclav fik foræret en lille stime helt unge Acanthophthalmus myersi. De var nydelige, men ganske små. Længden var 5 cm og kroppens tykkelse som en tændstik.

De kom ned i et akvarie. Indrettet netop som disse fisk vil have det. Der var skjulesteder med rødder og kokosskaller. De sidstnævnte var en sjældenhed i de gamle østlande, det samme var kuhliii ål.

I dagtimerne så Vaclav dem aldrig, men om aftenen i dæmpet belysning kunne de lokkes frem af en god skål tubifex.

Tubifex forblev hovedbestanddelen i deres kost og dét var en god idé. De voksede. I løbet af et års tid havde de nået en flot størrelse og hunnerne, ja, de var blevet svære omkring livet.

På den tid gik der en del rygter i akvariekredse om at opdræt var lykkedes gennem hormon indsprøjtninger. Vidundermidlet skulle hedde ”gonodotrapin”. Der var oven i købet beskrivelser af opdræt med angivelse af vandets værdier. dH 12, ph = 7. Dét vand svarede helt til det lokale vandværksvand som Vaclav havde derhjemme. Vaclav skriver videre:

Jeg indrettede 2 akvarier med størrelsen 100 x 30 x 40 cm. Hvert blev befolket med én han og to hunner. Før fiskene blev sat i akvarierne fik de en indsprøjtning med gonodotrapin. Begge akvarier var indrettet med en kokosskal og et bundt Microsorium pteropus, det altid uundværlige javamos.

Historien melder intet om hvordan Vaclav fik gonodotrapin. Det er ikke noget, man går hen til den lokale fiskehandler og køber. Det kan heller ikke bare købes på apoteket. Sådan var det sikkert også i CSSR. Men på det tidspunkt var Czekoslovakiet stadig et kommunistisk land med et væsentligt sort marked for mangt og meget. Måske derfor skrev han ikke noget i sin artikel.

Fiskene kom i akvarierne. De dumpede til bunds – tydeligvis fortumlede. Vaclav var bekymret og ikke uden grund. Næste morgen var den ene han blevet enkemand. Hunnerne lå døde. Muligvis har de ikke kunnet tåle stikket med injektionssprøjten, måske skyldtes dødsfaldene hormonerne.I det andet akvarie var der til gengæld sket noget! Der lå i hundredvis af æg. De fleste var allerede hvide, deres liv havde været meget kort. De var lige til at samle op, men der var mange æg, så et rimeligt antal var klare – endnu!

De sunde æg kom under mikroskop. Der var fostre, men æggene var tydeligvis under fremskredent angreb af infusorier, sandsynligvis kartoffeldyr.

På forsøgets dag 2 kunne Vaclav altså gøre følgende status:

To hunner døde

En hun i live, men ikke leget

En hun havde været i leg og lagt æg

Tre hanner i god behold

På dag 5 forsøgte Vaclav sig med samme metode. Resultatet var denne gang, at hunnen svulmede op som en ballon. Han strøg hende for rogn. Æggene blev kunstigt befrugtede á la reagensglas metoden, men det ønskede resultat udeblev.

Vaclav udvidede bestanden. Nu var der 4 voksne hanner og 6 hunner. Forsøget gik videre, hormonbade, injektioner i forskellige doseringer. Vandets værdier blev ændret i skiftende retninger.

Ålene legede faktisk spontant, adskillige gange, men resultatet var fremdeles = 0. Legen var uregelmæssig. Det var tydeligvis ikke muligt at stimulere dem til leg.

Vaclav var næsten ved at opgive hormonkuren, men forsøgte trods alt igen. Forsøgene stod på gennem et år. Der var i alt 28 forsøg. Alt omkring forsøgene blev ført op i en journal. Det blev til en hel statistik, hvoraf det kunne læses, at den optimale dosering var på 150 millienheder gonodotrapin pr. fisk. Hormonet blev givet som injektion og legen indtraf 8 – 12 timer efter behandlingen.Når legen har fundet sted, skal de æg som lader sig klække, omgående over i surt vand. De æg, som kan klækkes er helt klare, aldrig hvide. Det er vigtigt at de ikke bliver i legevandet som er fyldt med infusorier. Infusorierne stammer fra de ikke befrugtede æg, som jo hurtigt vil skimle.

Klækningen sker altså i helt rent vand. Æggene skal kontrolleres løbende = mindst hver 8. time.

Et døgn senere, klækker æggene. Temperaturen er ca. 26 grader. Larverne er grønne, og efter nogle dage blegner de. En nyklækket unge kender man på gællerne. De er udvendige og bruskagtige, de minder lidt om gællerne hos axolotl – den særprægede salamander, som også kan holdes i akvariet. Men modsat som det er hos denne, så forsvinder de udvendige gæller hos A. myersi efter 14 dage.De små ålelarver har blommesæk til de 3 første døgn. Så skal de have føde. Den består af nauplier og infusoirier. VIGTIGT: Foderet skal altid gives på bunden. De kommer ikke op. 5 dage gamle tager de også hvide orme.

De udvendige gæller forsvinder som sagt over et par uger. Samtidig udvikler ungerne skægtråde og farvetegning. Væksten er ganske stor.

De søger ivrigt efter føde, væksten kræver næring og den er meget vigtig.

Det er meget vigtigt, at akvariet er helt fri for kobber. Den mindste forekomst af kobber i vandet kan være dødelig for ålene.

Forurening er helt bandlyst i lege- og opdræts akvariet. Der er ingen tolerance overfor noget som medføre infusorier i det vand, hvor æggene klækkes.

Endelig understreger Vaclav, at Acanthophthalmus myersi er en sand flugtkonge. Akvariet skal være totalt overdækket. Den mindste revne ses som en flugtvej. Dette gælder ikke mindst hvis ålen er ny i akvariet.

PS. Dette er jo snart en gammel beretning. Jeg søgte en del steder om der dog ikke skulle være noget som enten kunne være alternativ eller bekræftelse på ovenstående. Men opdræt af Acanthophthalmus myersi er der altså ikke meget om. En enkelt russisk side oplyser, at "metoden med brug af hormoner for at fremme leg, bruges vist nok nogle steder i Rusland". Jeg har før set lignende beretninger specielt i øst europæisk litteratur fra før 1990.

Hormonmetoden rimer jo lidt med den gamle teori om "morgenurin fra gravid kvinde". Denne væske kan jo udmærket indeholde hormoner der stimulerer legelyst og forplantning, ligesom det tilførte gonodotrapin.

Enkelte steder i litteraturen kan man læse at andre Acanthophthalmus ål i regntiden vandrer til små bifloder eller oversvømmede arealer. I akvarie sammenhæng synes dette opdræt stadig at være en af de store gåder. Ovenstående bringes med alle forbehold og uden ansvar.

Denne artikel er skrevet af Eksternt link www.akva-net.dks redaktør. Kilde: Vaclav Cernov A. myersi - gezüchtet mit Hormonen. Tysk version bragt i AT nr. ?, 1989. Artiklen bringes med tilladelse fra Eksternt link www.akva-net.dk - det elektroniske akvarieblad Eksternt link www.akva-net.dk