Generelt om Corydoras

Forfatter: Kim Mathiasen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Maller
 Del

Da jeg var 8-10 år havde vi et selskabsakvarie derhjemme, med alt hvad det indebar af guppyer, platyer, neonfisk og så videre. Desuden var der sådan lidt på skift nogen Corydoras aeneus og paleatus. Det er stadig de to mest udbredte arter i de danske akvariebutikker, selvom der efterhånden finds en håndfuld flere som ses jævnligt.


Men der er jo mange at vælge mellem. Mellem 200 og 300 arter, beskrevne såvel som ubeskrevne. Mange har blot et nummer (et C-nummer system svarende til L-nummer systemet hos Loricariidae). Nært beslægtet med Corydoras er Aspidoras, Brochis og Scleromystax og længere ude i familien findes Dianema, Megalechis, Callichthys, Hoplosternum og Lepthoplosternum, som er lidt mere anderledes i udseende og adfærd. Men tilbage til Corydoras…





En af de mange arter, som indtil videre kun har et nummer; C-129.


For mit vedkommende startede det (udover det gamle selskabsakvarie) med at jeg flyttede hjemmefra og fik nogen onde cichlider og blandede fisk fra alle verdensdele med svingene held, indtil jeg købte et akvarie mere. En flok Corydoras pygmaeus blev købt og boede i det lille 54 liters akvarie sammen med nogen meget små Brochis splendens og andre små fisk. Et par uger efter at jeg havde købt de små Corydoras, så jeg at de jagtede hinanden som afsidige rundt i akvariet. Det var da en underlig opførsel…måske de var gået på leg? Det var de…en masse små æg sad i vandpesten og under anubias’ens blade. Jeg havde ikke så meget held med at få yngel ud af det, men 8-10 stk. kom da senere ud at svømme hos en kammerat som også har mange Corydoras.










Øverst: Corydoras pygmaeus, en af de allermindste.

Nederst: Corydoras pantanalensis eller C-05, en af de allerstørste hvor hunnerne i øvrigt let forveksles med Brochis splendens.


Corydoras pygmaeus er, sammen med Corydoras hastatus de to mindste arter når der snakkes Corydoras. De kan næsten nå 3 cm. I den anden ende af skalaen findes blandt andet Corydoras aeneus, som er set op til 7-8 cm’s længde, Corydoras pantanalensis og Corydoras robustus som bliver over 8 cm. Mellem disse yderpunkter findes der mange arter fra forskellige dele af Sydamerika. Nogen er til varmt vand (Corydoras sterbai, gossei, guapore, mv.) op til 26-27 grader, og andre er til koldere vand helt ned under 20 grader(Corydoras paleatus, nattereri, mv.). Faktisk kan Corydoras aeneus og paletaus og et par andre arter holdes udendørs i den danske sommer.






Corydoras sterbai med de karakteristiske orange brystfinner er en af de Corydoras som tåler varmt vand; blandt andet derfor er den populær i Discus-akvarier.


De fleste Corydorasarter ses sjældent i butikkerne i Danmark, og det synes jeg er synd (men jeg er jo også lidt en nørd). Mange steder er udvalget begrænset til Corydoras paleatus og aeneus, evt. suppleret af schwatzi, panda, sterbai, elegans eller agassizi. Dog er der heldigvis undtagelser. Hvis man vil smide lidt penge i benzintanken og køre lidt rundt, kan man være heldig at finde nogen af de mere spændende typer.


Corydoras er, for langt de fleste arters vedkommende, flokfisk, som helst skal holdes i flokke på mindst 5-6 stykker. Jo flere, jo bedre. Flere arter kan godt stime sammen hvis de ikke har nok i sig selv. Der er dog undtagelser. For eksempel vil Corydoras hastatus og Corydoras sterbai næppe gå i flok sammen på grund af forskellig størrelse og adfærd.






Corydoras er flokfisk. En flok som denne på 6 stk. er næsten minimum for de fleste arter.


Det bliver en gang i mellem diskuteret hvorvidt Corydoras skal have sandbund, grusbund eller bar bund. Jeg bruger sandbund i mine akvarier, for groft grus har en tendens til at slide skægtrådene, og desuden ligger det i de fleste arters natur at rode i bunden efter føde. Dog skal bundlaget ikke være tykkere, end at fiskene kan nå bunden under sandet. Ellers kan det ”pakke” og der kan udvikles forskellige bakterier i bundlaget som kan være skadelige for skægtrådene.

Vandcirkulationen i akvariet må godt være god, men igen er det forskelligt fra art til art hvor meget strøm fiskene kan lide. Det kommer jo også an på hvilke andre fisk man har svømmende. Apistogrammaer og andre dværgcichlider er gode at have gående sammen med Corydoras. Også små tetra og en del ungefødende er gode ”makkere” at have sammen med mallerne. Andre malletyper som Loricariidae og Pimelodidae er også ok, hvis man fravælger de mere territoriale eller voldsomt store arter. Især de forskellige Otocinclus-arter er idéelle til sådan et akvarie, hvormod en Red Tail Catfish (Phractocephalus hemioliopterus) ikke er en god idé, men det siger næsten sig selv. Halv-agressive smerlinger og større rovcichlider sammen med de fredelige Corydoras er også en dårlig kombination. Med en flok på 5-6 fisk er der i øvrigt gode muligheder for at få fiskene på leg, men det skal jeg ikke komme nærmere ind på her.


Fiskene kan også holdes i et egentligt artsakvarium. Det er også en god idé hvis det er opdræt man er ude efter. Et typisk Corydoras-akvarium har sandbund med lidt trærødder og eventuelt en lille sten eller to. En klump java-mos eller nogen javabregner er ideelle, selvom de ikke lige kommer fra Sydamerika ligesom fiskene. Et lille indvendigt filter eller et HMF-filter klarer filtreringen fint. Akvariets størrelse og vandets hastighed afhænger af arten man vælger at holde og antallet af fisk. Man kan sagtens have flere arter i samme akvarie, for chancen hor krydsning arterne imellem er ikke så stor, hvis bare der er hanner og hunner af hver art.






Artsakvarie 30 liter med 8 stk. Corydoras undulatus.

Ganske enkelt sat op. En stor tot javamos ville ikke være af vejen, men er ikke strngt nødvendig.


Corydoras er en fisk som skal fodres med varieret kost. Mine får fodertabletter om morgenen og frostfoder om aftenen, men en gang om dagen er også nok, bare kosten er varieret. Der er mange forskellige fodertabletter på markedet. Tabletter som Tetra’s Tabimin og Wardley’s Shrimp Pellets er gode, hvorimod deciderede spirulinatabletter er knapt så velegnede, selvom de nok skal blive nippet til.

Corydoras spiser i naturen små orme, larver, krebsdyr mm., så de er ikke planteædere.

Frostfoder er godt; røde myg, sorte myg, cyclops, artemia og så videre er altid et hit. Levende tubifex og røde myg er godt til især vildtfangede fisk, som ikke er helt trygge ved fodertabletter, men man risikerer samtidig at få ubudne gæster som hydra mm. ind i akvariet.


Dette var en lille artikel om Corydoras generelt. Senere kommer der mere specifikke artikler om opdræt og de forskellige arter.