Når man starter med Corydoras

Forfatter: Ian Fuller
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Maller
 Del

Når man starter med Corydoras


Skrevet af Ian Fuller, oversat af Helene Schoubye


Igennem årene er jeg blevet stillet mange spørgsmål om at holde og om at yngle med Corydoras maller. Primært af mennesker som gerne vil begynde at holde dem, og af andre som har haft dem, men gerne vil begynde at prøve at få dem til at yngle. Jeg har opstillet de ti mest stillede spørgsmål nedenfor. De svar som jeg har givet til disse spørgsmål er baseret på mange års erfaring som jeg har opnået med at holde og opdrætte disse vidunderlige små fisk, og svarene er mere ment som en guide end som en regel.


Spørgsmål:



1. Hvor store bliver de?

2. Hvordan skal et akvarium indrettes for dem?

3. Hvor mange kan jeg putte i mit akvarium?

4. Hvilken art er bedst egnet til at starte med og hvor dyre er de?

5. Hvilke steder er det bedst at få dem fra?

6 Hvad skal jeg kigge efter når jeg køber dem?

7 Hvad spiser de?

8. Hvordan kan jeg kende forskel på kønnene?

9. Kan jeg opdrætte dem?

10. Hvor mange arter er der?


Corydoras pygmaeus og Corydoras hastatus er de mindste af de arter som er beskrevet, på 2,5 cm, mens Corydoras barbatus måske er den største med sine 10 cm.








Corydoras pygmaeus





Corydoras barbatus


2. Der er mange måder at opsætte akvarier på og som er velegnede til Corydoras. Jeg mener at det vigtigste er at finde ud af hvad der er nødvendigt for at skabe de ideelle omgivelser for Corydoras. For mig ville disse være

a) Akvarier som er store nok til at huse de fisk som man har bestemt sig for (se svar til 3.).
b) Et blødt bundlag for at forebygge skader på munddele,
c) Vandkvalitet = Rent og modnet i mindst tre dage, med tæt på neutrale værdier ph 6.8-7,4 GH 10 – 15, og en temperatur omkring 21 – 25 grader vil være et godt sted at starte. Det vand vi de fleste steder får fra vandhanen er, selvom det kan variere fra et sted til et andet, ganske udmærkede for de fleste arter.


Der er to typer opsætninger som jeg bruger. Det første er et selskabsakvarium, som først og fremmest har til formål at huse Corydoras, og hvor andre fisk er tilføjet for at give akvariet en visuel balance. Udvendige filtre bliver brugt i mine selskabsakvarier på grund af det bundlag jeg bruger, som er enten fint blødt grus, ikke større end halvanden milimeter, eller fint vasket flodsand, som meget hurtigt tilstopper fx et bundfilter. Dybden på bundlaget er ganske lav, ikke mere end 1,5 cm dybt. Dette giver Corydoras mulighed for at finde foder partikler helt ned til bunden af tanken. Det forebygger også problemet med at foderpartikler kan falde dybere ned end mallen kan nå og derved ville forurene underlaget.


Til dekoration af akvariet bruger jeg stykker af mosetræ, enten med fastgjort Javabregne eller Javamos. Selv om underlaget er ganske smalt har jeg opdaget at planter som Cabomba og Elodia kan og vil vokse godt. Javabregnen er især god fordi de kan fastgøres til mange forskellige dekorationsgenstande, om det så er træ, skifer eller sten. Det bliver holdt på plads ved hjælp af et elastik og i løbet af kort tid vil det fastgøre sig selv. Det er en meget hårdfør plante og den gror godt under mange forskellige forhold.


Den anden type af opsætning som jeg bruger er udelukkende til opdræt og opfodring af yngel.

Disse akvarier varierer fra 20cm x 20cm x 20cm, som huser de små arter, til 90cm x 45cm x 20cm som er opvækstakvarium. Størrelsen på yngleakvariet er relativt uvigtig så længe at det er stort nok til at huse de fisk som man har tænkt sig at opdrætte. I de små 20cm x 20cm x 20cm tanke holder og opdrætter jeg de små arter som C. xinguensis og C. griseus.





C. xinguensis




C. griseus


Alle mine opdræts og opvækstakvarier har et 1 til 1½ cm lag af enten flodsand eller fint blødt grus. Jeg har før i tiden og engang imellem stadigvæk, brugt akvarier uden nogen form for bundlag overhovedet. Disse er først og fremmest til karantæne eller til at opfodre sarte unger, hvor uspist foder og affaldsmateriale kan ses og blive fjernet nemt med minimal forstyrrelse af de fisk eller yngel det drejer sig om.


Den type filtrering som bruges i de små 20cm x 20cm x 20cm er et indvendigt luftfilter med en skumpatron. Kassefiltre bruges i de mellemstore akvarier (43cm x 25cm x 25cm) og i de større 90cm x 45cm x 20cm opholds/yngelakvarier er der hjemmelavede bundfiltre med powerheads. Hvis jeg har brug for ekstra filtrering bruger jeg et udvendigt spandfilter.





Kassefilter




Luftfilter med skumpatron


3. Antallet af Corydoras som kan holdes i et hvilket som helst akvarium handler mest om et valg, men man skal huske at det er en flokfisk som generelt er mest glad i grupper på seks eller flere. Min anbefaling ville være 15 – 20 cm fisk for hver 30 x 30 cm bundareal. Ved beregning tæller man ikke halefinnen med som en del af fiskens længde, det er kropslængden som tæller.


4. Som hovedregel er de fleste af de Corydoras arter, som er tilgængelige ganske hårdføre og ikke så svære at holde og bevare i god sundhedstilstand. Derfor vil valget af art i starten sandsynligvis have mere at gøre med finanserne end med noget andet. Der er arter som for eksempel Corydoras aeneus and Corydoras paleatus som har været i hobbyen i årtier. Disse bliver kommercielt opdrættet i tusindvis på fiskefarme i det fjerne østen og kan købes for ca. 10 til 15 kr. pr stk. afhængig af størrelse. I den anden ende af skalaen er der arter som Corydoras solox og Corydoras gracilis som har efterspørgsels priser på op til 500,- pr. stk.


Til dem, som aldrig har haft Corydoras vil jeg anbefale nogle af de mindre dyre arter, som skulle kunne anskaffes for under 50 kr. stykket. Nogle af disse er ganske slående i deres markeringer og er ideelle arter at starte med. Her er et par stykker at kigge efter. Corydoras trilineatus og Corydoras schwartzi har skarpe sorte og hvide markeringer. Corydoras metae, Corydoras melini og Corydoras rabauti har brunligt farvede kroppe med mørke bånd hen over ryggen. Så er der Corydoras arcuatus der med dens hvide krop og buede sorte bånd som løber fra snude hen over ryggen til halen er en af mine favoritter. For dem af jer som tænker på at forsøge jer med opdræt er der ingen grund til at kigge længere end til Corydoras aeneus, dens albino form eller Corydoras paleatus. Disse er nok de letteste af alle Corydoras at opdrætte.





Corydoras metae




Corydoras melini





Corydoras rabauti

5. Der er adskillige steder hvor Corydoras kan skaffes, nogle af dem bedre end andre. Det første sted man skal kigge er i den lokale akvariebutik. Udvalget af arter kan være begrænset, men de fleste, hvis ikke alle akvarieforretninger vil have mindst et par arter at tilbyde.


For at få et større udvalg af arter bliver man måske nød til at rejse lidt længere til en af de butikker som specialiserer sig i maller. Der er nogle få af disse forretninger hvor udvalget af arter synes næsten endeløst (red. Ikke i Danmark). Jeg har været kendt for at tage på rundtur på mere end 600 km på en dag, fordi bestemte butikker havde de arter som jeg havde ledt efter.

En tredje leveringskilde er fra nogen som opdrætter Corydoras. Den største fordel ved at købe fra en opdrætter er at man kender de forhold som fisken er blevet opdrættet og opfodret ved, hvor gamle de er og hvilken type foder som det er bedst at fodre dem med. Det sidste punkt er noget som er næsten umuligt at finde ud af med importerede fisk.


6. Når man køber Corydoras er der et antal vigtige ting at holde øje med, for at sikre at man vælger en god kvalitetsbesætning. Det er sikkert lettere at opremse de fisk der bør undgås og så tilføje de gode punkter senere.

A) indsunkne øjne,
b) røde områder på bugen,
c) hul mave,
d) betændte gæller,
e) manglende eller slemt nedslidte føletråde,
f) deformiteter (se billede mht. de dårlige punkter)






Corydoras paleatus albino


Fisk som har indsunkne øjne er gamle og næsten ved slutningen af deres liv. De fisk som udviser røde pletter på bugen har en infektion i indvoldene, som i de fleste tilfælde er dødelig. Disse fisk bør man undgå og ikke kigge på en ekstra gang. Chancerne for at de ikke vil overleve mere end få dage er store. Fisk som har indsunken eller hul mave kan overleve under de rigtige forhold og fodring. Jeg ville dog stadig lade disse fisk være. Rødlige / betændte gæller er også et tegn på infektion som måske, måske ikke let kan kureres. Hvis fisken er sjælden og prisen var rigtig så ville jeg måske tage en chance, men normalt ville jeg lade fisken være.


Corydoras’s føletråde er meget vigtige sanseorganer som bruges til at opfange og søge efter foderpartikler fra bundlaget. Når det gælder hunnerne spiller føletrådene en større rolle i legeaktiviteterne. Slemt nedslidte føletråde kan resultere i infektion og svamp i munden så igen ville dette ville være fisk som jeg ville undgå. Enhver fisk som fremstår med deformiteter er klart fisk man springer over; selv om de kan være helt igennem sunde vil de kunne føre deres deformiteter videre til afkommet.


Nyligt importerede fisk ankommer ofte med skadede finner, spaltede finner eller med manglende stykker af finner, i de fleste tilfælde vil skaden vokse ud igen og det er normalt ikke harmfuldt for fiskens helbred.


Nu da vi har set de uønskede fisk, hvordan ser en god fisk så ud kunne jeg forestille mig næste spørgsmål ville være? Joh, en kvalitets Corydoras skal have; En fyldig afrundet krop, funklende øjne, gode føletråde, et intakt sæt af syv finner, sider og gællelåg bør være dækket af et metallisk skær og til slut bør den være rimeligt aktiv. Dog er nogle arter langt mere aktive end andre.


7. Valget af foder er meget vigtigt uanset hvilken som helst fisk man har, og ikke kun med Corydoras. Jeg bruger en blanding af fodertyper både kommercielt fremstillet såvel som fremdyrket og indsamlet levende foder. Mit fodrings program er baseret på en grundlæggende kost af enten opblødt kvalitets flagefoder (så det synker til bunden med det samme) eller synkende foderpiller. Pillerne knuses før de gives til de mindre arter og knuses pulverfint til yngel.





Corydoras trilineatus


Levende foder kan fås i en mængde forskellige former. De følgende er dem som jeg selv mest bruger:

Foder, som ikke kommer fra vandmiljø: Mikroorm og regnorme som er findelt. Foder som findes i almindeligt vandmiljø: Mysis, dafnier, tubifex og røde myggelarver. Alt levende foder gives i små mængder, ideelt set i mængder som fisken æder i løbet af fem eller ti minutter.


Der er også frossent foder som er rigtig godt især i vinter månederne, når levende foder kan være sværere at få fat i. Udvalget af frostfoder er ganske stort, lige fra cyclops til muslinger og nu om dage har de fleste akvarieforretninger det på lager. Det skader ikke at prøve disse ud nu og da. Jeg har ikke fundet noget som mine fisk ikke ville spise, selvom det kan være nødvendigt med noget af det, at rive det ned i en størrelse som let kan fortæres. Om sommeren når der er masser af dafnier samler jeg så meget jeg kan, hælder vandet fra når jeg kommer hjem og fryser det i plastik poser. Jeg ruller det flat ud, så det ca. er så tykt som en skive brød (1 cm. tyk). Dette gør det lettere at brække stykker af til at fodre fiskene med, og hver pose indeholder nok dafnier til at fodre alle mine fisk.


Fodring finder sted to gange om dagen, når dette er muligt. Hvis tiden tillader det vil morgenfodringen bestå af flagefoder (opblødt) eller foderpiller alene. Om aftenen bliver de akvarier som ifølge planen skal have skiftet vand, ordnet først og derefter fodres fiskene. Dog får alle yngelakvarier daglige vandskift inden fodringen begynder.


8. At kønsbestemme Corydoras er ikke den nemmeste ting at gøre, især med nyligt importerede fisk. Derfor vil jeg forklare hvordan jeg griber det an. Først og fremmest er der 3 områder hvor jeg kigger efter forskelle.

Den første er farve, som sandsynligvis er det letteste område hvor forskelle vil vise sig. Med de fleste Corydoras arter er der ingen synlige farv forskelle, men hos de arter hvor der er farve forskel er det hannerne som viser de mest klare og intense farvemønstre.

Der er dog en fare her, fordi med nogle af disse arter er farveforskellen så stor, at man nemt kan komme til at tro, at man kigger på to forskellige arter.





Misdannet


Det første man skal gøre, er at spørge forhandleren om de er blevet indbragt som samme art. Hvis de er så er der en god chance for at det er samme art. Jeg ville så tage to af de mere klart farvede eksemplarer for hver en af de mindre farvede. Hvis der er tvivl overhovedet ville jeg tage lige antal af hver. De fleste Corydoras arter som tilhører gruppen ’elegans’ viser forskellige farver.


Det andet område jeg kigger på er finnerne. Udvoksede han Corydoras har næsten altid længerer og mere robuste finne stråler end hunnerne. I særdeleshed brystfinnerne og i mindre grad rygfinnerne. Hos nogle arter er forskellen så lille at det er næsten umuligt at se. Med andre arter er forskellen nærmest dramatisk, sådan at hannernes finner kan være dobbelt længde af hunnernes.


Hvis der ikke er nogen tydelig synlig forskel på ryg og brystfinnerne er det næste område jeg kigger på bug finnerne. Hvis der overhovedet er nogen forskel som kan ses, vil det her være at hanner har længere, smallere og mere spidse bugfinner end hunnerne. Hunnernes vil være meget mere runde og vifteformede.





Gode føletråde




C. undulatus


Det tredje og sidste område som jeg kigger på er kropsformen, hvor hvis man kigger ovenfra er den bredeste del af hunnens krop på et sted lige foran der hvor bugfinnerne sidder. Hos hanner er det bredeste punkt lige ved eller bagved hvor bugfinnerne starter. Set fra siden fremviser hunner en dybere mere afrundet kropsform, hvor hanner bør se slanke og meget mere strømlinede ud. Der er andre karakteristika som kan hjælpe med at skelne mellem kønnene, for eksempel har Corydoras barbatus hanner børster på kinderne og hunnerne har ikke. Så med arter som er svære, vil jeg kigge efter hvad som helst som adskiller dem. De gange hvor jeg finder det helt umuligt at skelne mellem kønnene køber jeg mindst seks eksemplarer eller flere hvis prisen er den rigtige. Når man først har haft fisken et stykke tid og tilvænnet dem bliver det relativt let at skelne mellem kønnene.




C. barbatus





C. melanistius



9. Opdræt af Corydoras er i sig selv ikke svært, fisken gør dette med relativ lethed selv. Den svære del er at få dem sat i gang i første omgang. Der er mange forhold som skal være opfyldt før de vil lege. Nogle gange er det som påkræves et vandskift med samme temperatur, for at sætte dem i gang (Corydoras pygmaeus). Den næste fase ville være et vandskift som er en lille smule koldere, 3 grader er nok til at fremme lysten til æglægning. Corydoras aeneus, Corydoras paleatus og Corydoras panda er typiske for de arter som vil respondere til denne koldvands behandling. Når først den grundlæggende vandskiftsmetode har været prøvet så begynder det at blive lidt mere svært, og andre metoder må tages i brug. Der er én ting, som jeg gør når jeg prøver at opmuntre en art til at yngle; Det er kun at gøre en ting af gangen, fordi det kan være at den første ting man forandrede kan have været den rigtige udløser af yngleadfærden. Der kan ske det at den næste forandring man foretager modvirker dette og får fisken til at holde helt op igen. Dette lyder måske som sund fornuft for mange, men det er overraskende så mange mennesker som fortæller mig om alle de ting som de har prøvet for at stimulere yngleadfærd hos Corydoras. Hvis jeg spørger dem fortæller de mig om adskillige forandringer som blev gjort på samme tid.


Jeg vil også anbefale at man fører notater, da disse er uvurderlige især hvis man vil prøve at få nogle af de svære arter til at yngle. Disse notater kan man vende tilbage til når som helst for at se de forandringer som er foretaget. De kan også bruges som hjælp til at beskrive en rækkefølge af forandringer som man mener sætter æglægningen i gang. Det følgende er en liste af de ting som jeg ville gøre for at stimulere en art til at yngle. Forudsætningen er at fisken er i yngleform.

A) Ugentlig vandskift uden temperatur ændringer
b) Vandskift to gange om ugen uden temperatur ændringer
c) Daglige vandskift uden temperatur ændringer.

Så a, b, og c igen denne gang reduceres temperaturen med ca. 3 grader. Efter det koldere vandskifte bruges den samme sekvens med varmere vand, igen en 3 grader. Der er nogle arter af Corydoras som foretrækker varmere temperaturer. Corydoras gossei er en af disse. Jeg ville skifte samme mængde vand, ca. halvtreds procent ved hvert vandskift. Mit næste træk ville være at forlænge tiden mellem vandskift fra en uge til to uger og så til tre eller endda længere, først med samme temperatur vand, så med koldere vand. Hvis alle disse tiltag mislykkes, så kan jeg finde på at forsøge at sænke eller hæve pH værdierne, så GH, enten sænke eller hæve. Listen over de ting som kunne sætte leg i gang er uendelig, lige såvel som den tid der er nødvendig for at udføre dem. Så jeg vil sige, at noget af det vigtigste for at få succes med opdræt af Corydoras er tålmodighed, og masser af dette.


10. Antallet af beskrevne Corydoras arter er nu 154, med endnu flere arter som endnu ikke er beskrevet, som hver uge ankommer til akvarieforretninger, hvilket gør udvalget for kunderne næsten uendeligt.


Billederne er taget af:
Øverste 2 billeder: Danny Blundell

Øvrige billeder af forfatteren Ian Fuller
Denne artikel bringes med tilladelse fra Allan James, Eksternt link http://www.scotcat.com/
Opdateret d. 12 november 2005