Ancistrus sp.

Forfatter: Allan James
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Maller
 Del

Ancistrus sp. "Guld albino”
Skrevet af Helen Burns, Oversat af Karl-Henrik Arendt

Albinotyperne har aldrig været mine favoritfisk. En dag var jeg dog så heldig at se mine første Ancistrus ”Gold” i North Lakes Aquatics i Penrith, April 1997. Jeg stod og beundrede et meget beplantet discusakvarium, og der dukkede der en Gold frem. Jeg vidste jeg måtte have nogle. 4 stk. Ancistrus ”Gold” på 5 cm. blev indkøbt. Jeg vurderede at de ca. var 4 måneder gamle. Jeg puttede dem i et stort og fredeligt selskabsakvarium hvor de voksede fint. 6 måneder senere var de 10 til 12 cm. Hvor heldig kan man være, det viste sig at det blev 2 hanner og 2 hunner!




Beskrivelse:

Overalt er farven gylden og med røde øjne. Hunnen har korte spidsende tentakler på snuden, hannen har flere, længere og tykkere tentakler der dækker snuden.


Akvarium:

Jeg havde dem i et 170L akvarium, og de får jo en hvis størrelse. Jeg lavede et ugentligt 20% vandskifte med vandhanevand. pH’en befandt sig mellem 6 til 6.5, temperatur på 26 grader. Jeg havde sand som bundlag, og der var en del dekoration i form af bregner og Elodea. 2/3 af bunden var dækket af trærødder, og der var små lerpotter til dværgcichliderne. Filteret bestod af et indvendigt filter med keramikrør og filtervamp, og filteret gav en rolig cirkulation. Akvariet havde også et luftfilter med to skumsvampe. Et lille kassefilter med koralsand skulle stabiliserer pH’en.


Jeg fodrede hovedsageligt med grøntfoder som fx salatblade, agurk og afskallede ærter fra haven. En gang i mellem fik de noget af min oksehjerte mix som også indeholder ærter, spinat, mallepiller og flagefoder. Dette kastede de sig grådigt over. Jeg havde ikke nogen problemer med alger eftersom de åd enhver alge der måtte komme. Hvis der var potter eller rødder i andre akvarier med alger, så puttede jeg dem ned til mallerne. Hen over natten var algerne blevet spist. I akvariet var der også neonfisk, rødnæser, Rasbora somphongsi, dværg rasboa, knurrende gurami samt et par Apistogramma sp. pandurini.


At få mallerne til at yngle var meget nemt, så nemt at jeg slet ikke vidste det var sket. Jeg havde ikke gjort noget specielt, eller lave lavet nogle forandringer i akvariet. Reden blev en 7,5 cm. stor ler-urtepotte der stod på hovedet og i siden var der lavet en indgang. Denne var egentlig lavet til dværgcichliderne. Jeg havde lagt mærke til at hannen havde været inde i hulen noget tid, og efter at han havde været derinde i nogle dage, så troede jeg han var blevet fanget derinde. Jeg skænkede ikke en tanke hvad det ellers kunne være. Jeg løftede forsigtigt potten, og hannen svømmede straks væk. Til min store overraskelse var den ene inderside fyldt med små gyldne æg der havde fået gyldne haler, og nogle faldt ned på bunden. Mine manglende erfaringer med ancistrus var nu tydeligt udstillet. Jeg tog potten med æggene og placerede det i et lille akvarium som blev fyldt med vand fra opdrætsakvariet. Jeg brugte et indvendigt luftfilter med en anelse kraft så det gav cirkulation i akvariet. Da jeg fjernede potten var der ca. 40 nyklækkede mallebørn med en meget stor blommesæk. 3 dage senere begyndte de at svømme frit, og senere faldt antallet drastisk. Jeg fodrede dette yngel med spinat, salatblade samt mallepiller.


Der var kun 12 der overlevede! Efter dette opdræt fjernede jeg de fleste fisk fra selskabsakvariet. Jeg beholdte kun den knurrende gurami samt nogle Rasboa eftersom de ikke udgjorde nogen trussel mod mit ancistrus yngel. Jeg havde faktisk succes med at opdrætte disse to arter i akvariet. Jeg tror at det skyldes at agurkerne og salatbladene dannede infusier til deres yngel.


Adfærd ved opdræt


Der gik ikke lang tid før den samme han var klar til at yngle med den anden hun. Jeg var heldig at opleve parringslegen. Først ville hannen ind i potten, hvilket var lidt af en manøvre da det foregik sidelæns. Han brugte noget tid på at rengøre potten indvendig, og kom ud af hulen ofte og kiggede for at se om hunnen kom. Hunnen var meget større end hannen, og selv om hun prøvede flere gange kunne hun ikke komme ind i gennem pottens indgang. Efter det første opdræt havde jeg placeret flere huler i akvariet, men hannen ville kun benytte den samme hule. Heldigvis var jeg i akvarierummet, og kunne derfor se hunnens dilemma. Jeg fjernede hulen og lavede en større indgang. Jeg fjernede de skarpe kanter med sandpapir. Da jeg satte potten ned igen, så gik der ikke lang tid før de begge var i hulen. Parringsritualet tog sin tid, og da parret havde været i hulen en time, så opgav jeg at følge med mere den dag. Den efterfølgende dag kunne jeg se hannen i hulen, og der blev han i 6 dage og beskyttede æggene. Æggene klækkede på dag 5 og det holdt hannen beskæftiget i sit hjem. Jeg kunne se nogle af ”haletudserne” på bunden inde i hulen da de var klækket, men der gik ikke længe inden hannen gav dem skjul, og han må have placeret dem på indersiden af potten.

To dage efter klækningen begyndte yngle så småt at vise sig, og efter 3 dage var alle ungerne fritsvømmende. Jeg så på intet tidspunkt hannen forlade hulen efter mad mens han passede på æggene. Så jeg forestiller mig at han i perioden har fastet. Efter den endelige optælling viste der sig at være 67 miniature udgaver af de voksne Ancistrus ”Gold”. De var overalt i akvariet, hvilket vidunderligt syn. Ingen af forældrefiskene var en trussel mod ungerne, og ofte så man ungerne og forældre spise af den samme agurk eller salatblad under fodringen. Dette kuld blev i akvariet i mange uger, og efterhånden som deres appetit steg og de voksede, ja så var det tid til at de skulle fordeles i andre akvarier, og til andre ejere.

Da mallerne fra det første kuld var blevet 4 måneder, så havde de samme størrelse som deres forældre da jeg købte dem. Derfor vil jeg skønne at når Ancistrus ”Gold” er 11 måneder, så er de kønsmodne og kan formere sig. Fra det første kuld fik jeg 4 hanner og 8 hunner, men kønsforskellen var ikke synlig før de blev 6 måneder. Jeg har beholdt 8 fra dette kuld, 2 hanner og 6 hunner. Disse har i dag hjemme i mit selskabsakvarium i entréen. Når de er store nok, så er det min plan at de skal have et artsakvarium, hvis jeg ellers kan fange dem. Så starter processen igen, men denne gang skal det ske uden min indblanding.


Denne artikel bringes med tilladelse fra Allan James Eksternt link http://www.scotcat.com/