Lidt om Mysteriesneglen, den gule variant.

Forfatter: Gunnar Lützen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 20/12-2009 20/12-2009
Oprettet under: Andre akvariedyr
 Del

Jeg tror nok alle akvarister kender Mysteriesneglen Ampullaria spec. I hvertfald er der flere der holder den i sit eller sine akvarier. Denne snegl kommer fra Centralamerika og opnår en størrelse som en tennis bold, hvis den har optimale betingelser, men normalt har den en størrelse som en bordtennis bold (ca. 6 cm). Huset kan have en mørk, lys orange, albino eller flerfarvet stribet farve. Kroppen er enten mørk eller næsten albino-farvet med nogle lysere prikker i. Mysteriesneglen har brug for at ånde almindelig luft, og bruger en lang åndesnabel at indånde luft til dette formål. Den er altædende og har en stor appetit og hvis der ikke er nok foder og alger, kan den finde på at æde akvarieplanter. Et tætsluttende dækglas er nødvendigt for at for-hindre sneglen at krybe ud. Jeg har fundet døde snegle på akvariehylden og andre mærkelige steder. I ældre akvarielitteraturer kan man læse, at det kun anbefales at holde denne snegl i store akvarier, da et dødt individ hurtigt forpester vandet i et lille akvarium.

En god ven gav mig nogle små snegle (5 stk.), det første afkom af sine egne snegle som han havde med op fra Danmark. Dette var den lys orange varianten af Mysteriesneglen. Nu var jeg ikke så meget for at have snegle i mine akvarier, jeg prøver hele tiden at udrydde dem, da snegle har en tildens at overbefolke et akvarium efter en kort tid. Men min ven fik mig overbevist om, at Mysteriesneglen var en af de helt gode.

Nå, mine 5 små snegle blev sat i et 30 L akvarium som jeg bruger til unger af guppy og Den glade enke Phallichthys amates amates. Der fik de lov til at vokse sig større ved at spise foderpillere, frostfoder , alger og foderrester. Det var meget svært at se kønforskellen på disse snegle, men det er også fordi at snegle er tvekønnede af natur. Da de havde opnået en størrelse af 3,5 cm så jeg 2 snegle der lavede noget der lignede en parring. Nu var det spændende at se om der kom noget ud af denne handling. Ca. 1½ uge senere lå der en ægklump under dækglasset. Den var ca. 5 cm. lang og 1½ cm bred på det bredeste led og ca. 1 cm. tyk. Farven var lyserød. Ægklumpen var af et kalkmatreale, men var godt klæbet fast under dækglasset over vand overfladen. 2 dager senere var der en ny ægklump og ca. 1 uge senere var der igen en, en lidt mindre klump. Jeg havde nu konstateret at der var to hunner af de 5 snegle som jeg havde fået.

Jeg flyttede så de store snegle over i hvert sit akvarium og nu var det bare at vente til de første små babysnegle tittede frem. Efter ca. 20 – 24 dager kom de første sneglebabyer frem. De havde en størrelse på 1 mm. og var også lys orange farvede. De dumpede ned i vandet fra ægklumpen. På 3 dager voksede de 1 mm. Ved en god varieret fodring voksede disse små snegle på 5 uger til en størrelse på 1 cm. Huset var meget smukt og glat, men nogle af de større snegle fik nogle derformaliteter i skallen. Dette var fordi, vandet på Færøerne har en hårdhed på 0 Dho og sneglene optager kalk fra deres omgivelser for at bygge deres skal, så jeg var nødt til at tilsætte lidt gips til akvarievandet. Nu bruger jeg kalciumkarbonat i steden for, fordi gipsen havde nogle kedelige bivirkninger på akvariefiskene og akvarieplanterne.

Jeg havde en diskussion med en person om hvor hurtigt æggene hos Mysteriesneglen klækkede og hvor ofte en hunsnegl ville lægge æg. Jeg har fundet ud af, at æggene klækkes efter ca. 3 uger ved en temperatur på 23 oC, men jeg tror nok, at klækningstiden ville være mindre med højere temperatur og luftfugtighed. Dette har jeg dog ikke prøvet endnu.

Det næste jeg fandt ud af vedrørende hunsneglen var, at en ensom hun kan lægge/gyde en klase æg i forskellig størrelse en gang om ugen i 5 uger, hvor den så har en pause på 2 uger, for siden at lægge yderligere 1 klase æg om ugen de næste 6 uger. Det vil så sige, at en hunsnegl kan opbevare sæd fra en hansnegl til ca. 12 æglægninger, men jeg har mistanke om at den nok skal klare nogle æglægninger mere. Dette studium er baseret på, at jeg har haft en enlig snegl i et 38 L. akvarium siden november måned 1998, uden at den har været i kontakt med en anden snegl af samme art. I juni måned i år observerede jeg igen en klase æg under dækglasset i 2 forskellige akvarier. Dette var fra enlige snegle, der havde gået alene rundt i akvariet siden november måned sidste år. Dette bekræfter min mistanke om at snegle kan bære rundt på en portion sæd i en lang tidsperiode. (Hvis dette ikke er tilfældet, så er vi ovre i jomfrufødsels området, som jeg ikke vil bevæge mig ind i).

Jeg vil næsten anbefale alle dem der ikke kan lide snegle i deres akvarium, om at prøve en Mysteriesnegl, i hvertfald en lille en på ca. 1 cm. da denne er udmærket til at spise alger, foderrester, gøder planterne med sin afføring og det bedste, at den er meget nem at kontrollere bestanden på, da man kun skal fjerne ægklumpen der sidder under dækglasset over vandoverfladen i akvariet.

skrevet af: Gunnar Lützen