Cichlide-nyt, oktober 2006

Forfatter: Laif DeMason
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Generelt
 Del

Den lange, varme sommer er endelig slut og ungerne er I skole igen. De ekstreme hedebølger, som mange oplevede, er for mange af os en påmindelse om at have et backup-system og en plan for vores fisk. Forhåbentlig oplevede du ikke at miste fisk på grund af høj varme i dine akvarier denne sommer. Interessant nok rapporterer fiskefarme om slag over normalen denne sommer. Måske har akvarister tilbragt mere tid indendøre for at undgå varmen og for at arbejde med deres fisk. Eller måske er der færre kommercielle opdrættere (antallet synes at have en cyclisk natur) og altså færre producenter at købe fisk af. Antallet af eks- og importører er bestemt ikke gået ned. Uanset grunden smiler fiskehandlerne. Det vil forhåbentlig fortsætte, og de nylige ændringer i lufttransport vil forhåbentlig ikke have negativ effekt på forsendelserne af tropefisk. Og her er så det seneste nye på cichlidefronten:

Tanganyika-søen

Eksporten flyder fortsat fra alle steder rundt om søen, og det meste materiale indsamles i Burundi, Tanzania og Zambia. Uregelmæssige fangster fra Congo fortsætter. Akvarister søger det ultimative i eksklusive fisk og de ikke så hyppigt sete eksemplarer. Populære arter synes at være nye featherfin-varianter såsom Ophthalmotilapia og Cyathopharnyx sammen med alle fisk, man ikke normalt kan få fat i. Mange af de mere udfordrende fisk med hensyn til vilkår og opdræt, som for eksempel Petrochromis-arterne, er også efterspurgte.








Malawi-cichlider foretrækkes stadig af mange akvarister og nyligt 'omvendte' synes at komme til hele tiden. En ny trend for akvarister i USA er at købe vildtfangede eller F1-unger som en begyndelse. Det gamle motiv med pris fremfor kvalitet er blegner. Vildtfangede fisks egenskaber er vigtigere end prisen. Som den anden yderlighed har 'designer-navne' og varianter, der normalt ikke associeres med vildtfangede bestande, også fået en opblomstring. Aulonocara-varianter med nye navne fører stort her.











Victoria-søen

Manglen på nyheder om vildtfangede fisk skuffer stadig fans af Victoria-cichlider. De eneste, aktuelle kilder til disse fisk er en håndfuld opdrættere. Nytilkommere til de afrikanske cichlider har ofte ikke nogen pålidelig måde at sammenligne de fisk de køber med vilde fisk. Velrenommerede websites kan ofte hjælpe med identifikation.




Vestafrika

Eksportfirmaer i de typiske, vestafrikanske lande er blevet større i løbet af det sidste år - en indikation om at interesse og efterspørgsel er øget for disse arter. Mange akvarister håber stadig, at hver sending fra deres importører indeholder den juvel, de leder efter, men det er for det meste det sædvanlige eksportgods, der ankommer. Det bedste er at kontakte opdrættere, der specialiserer sig i de fisk, man søger.




Den nye verden

De fleste sydamerikanske lande melder om fin eksport som indsamlingssæsonen går i fulde omdrejninger. Brasilien kæmper stadig med problemer med luftfartsindustrien. Opdrættere producerer stadig et bredt udvalg af arter og er stadig kritiske overfor forsyningslinierne.




Tekst: Laif DeMason
Oversættelse: MHasle