Indsamling i Trinidad 1998

Forfatter: Alf Stalsberg
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Mellemamerika
 Del

For at begynde med begyndelsen: Turen fandt sted fra slutningen af september til den 22. oktober, 1998. We startede med et par dage i Trinidad. fordi jeg ville se, om jeg kunne fange den RIGTIGE Aequidens pulcher. Nu, senere, tror jeg, at jeg skulle have tilbragt mere tid i Trinidad, men gjort er gjort. Vi kom til Port of Spain om aftenen, og efter at have ventet en time, mindst, på at komme gennem immigrationsmyndighederne og tolderne, blev vi overfaldet af taxachauffører. Alle ville de køre os ind til selve byen Port of Spain og alle havde de et særligt hotel til os.

Da vi kom til dette 'especial hotel' (det hed Trin-Bago) og accepterede prisen, kunne vi gå nedenunder og få noget kinesisk mad og - ikke at forglemme - koldt øl. Når man har ventet i kø på immigration og told, diskuteret med drageren og derefter taxachaufføren og senere fundet ud af, at man har betalt drageren i US$ i stedet for Trinidad-dollars, fortjener man et par kolde øl.

Efter morgenmaden næste dag havde vi nrug for en bil. Og det skulle være en lille bus, for med al den bagage vi havde, kunne vi ikke bruge mindre. Vi var heldige og fik en otte-personers, og den var IKKE for stor. Kan I forestille jer, at jeg var en smule nervøs? Det var jeg altså, for jeg havde aldrig kørt bil i venstre side og med ratgear. Efter et par forsøg lykkedes det mig at skifte gear, selvom det lød som om jeg skiftede gearkasse. Det lød ikke godt, men da vi kun skulle bruge bilen et par dage, klarede vi os.

Vi så på kortet og beluttede, hvor vi skulle tage hen. Vi besluttede os for at køre ad Eastern Main Road, fordi den så ud til at krydse adskillige floder og vandløb, der kunne se interessante ud for os. Vi havde ikke kørt langt, da vi så en lille flod, som vi bestemte os for at kigge på. Floden ligger lige før man kommer til byen Arima. Vi tog plastikposer, kastenet, et lille sænkenet, Tetra testsæt og kameraer, og så var vi klar.

Vandet var klart, men der var meget affald i vandet og på bredden; folk havde bare smidt det ned ad skrænten. Så jeg besluttede mig for ikke at bruge masken og dykke i vandet. Jeg er ikke nogen tøsedreng, men dette var i begyndelsen af turen og jeg havde fire uger mere. Jeg havde ikke noget ønske om at ende på hospitalet til udpumpning så tidligt.






Efter at have taget en vandprøve, temperaturen, positionen og lagt vores plastikposer med fisk i en flamingokasse, var vi klar til næste biotop. Vandtemperaturen var omkring 25 grader, pH 7,5, dH 4, kH 7 og nitrit > 20,1. mS var 270 og lufttemperaturen var 31 grader. Datoen var 29. september, 1998 og positionen var 10 grader, 37 minutter og 69 sekunder nord og 61 grader, 19 minutter og 38 sekunder vest. Den næste biotop kom efter vi havde passeret den lille by Arima, men før vi kom dertil, besluttede vi os for at få noget frokost og - okay - noget koldt at drikke.

Der var omkring seks kilometer til næste biotop, som lå cirka tre kilometer før Valencia. Den lille flod havde ikke meget vand, så vi brugte vores sænkenet til at fange de fisk, der svømmede i overfladen. Det var mest guppyer, og vi fik også nogle tetraer.

Jeg bestemte mig for at gå lidt længere op ad floden, men fangede ingenting, så jeg besluttede mig for at tage en genvej tilbage til bilen, og hér stødte jeg på en lille dam. Jeg kan ikke passere en dam uden at undersøge den, og her fandt jeg guppy, nogle tetraer og en Rivulus-type, så det var godt.

Vandtemperaturen var 25 grader, pH 5,5, dH 3, kH 0 og mS 90. Vi undersøgte også andre floder, men fandt intet nyt, så vi fortsatte op til nordkysten til en by, der hedder Toco. Der var ingen hoteller, men vi var heldige, for der var et hus med lejligheder, som var til salg. Vi var ikke interesserede i at købe noget, men damen i kiosken fortalte os, at vi kunne leje en af lejlighederne, og det var perfekt for os.

Vi havde alt vores grej til at kunne slå lejr hvor som helst, men nu fik vi senge og tag over hovedet. Perfekt. Vi besluttede os for at køre til 'Downtown' Toco og købe øl til aftensmaden. Næste dag startede vi ad vejen tilbage til Port of Spain, vi skulle finde husly for natten og besluttede os for at checke ind på lufthavnshotellet. Før vi kom så langt, fandt vi en lille bæk, og jeg sgade 'Lad os tjekke den, vi kan måske finde killier,' og det gjorde vi.




Vandtemperaturen var 27,4 grader, pH 6, dH 7, kH 4, mS 780 og nitrit < 0,1. Lufttemperaturen var 10 grader, 45 minutter og 64 sekunder nord og 60 grader, 57 minutter og 28 sekunder vest.



Tekst og foto: Alf Stalsberg
Oversættelse: MHasle