Interzoo messen 04 – Akvaristens Mekka

Forfatter: Esben
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 19/11-2007 19/11-2007
Oprettet under: Saltvand - Møder / arrangementer
 Del


Når at man ser en messe stand, bør man tænke på det arbejde som ligger bag.

Jeg var med mit tidligere arbejde Pangea Rocks med til at arrangere vores stand på året Interzoo messe.

Jeg havde glæder mig som et lille barn til at vi skulle ned til denne messe. Og direktøren mente at det var bedst at jeg var ansvarlig for at det hele klappede. Men hold da op hvor et kæmpe stykke arbejde.

Allerførst fik vi tilkæmpet os en stand med nogle mål, der blev lavet om et par gange. Men da jeg langt om længe havde fået de ønsket mål på vores stand, begyndte jeg at finde ud af hvilke akvarier som der skulle være på messen. Og følgende blev valgt:











En ting er at man skal have fat i en grossist for at få fiskene hjem, men en anden ting er at alle fiskene også skulle godkendes af Interzoo messen, hvor at de skulle have at vide, hvor store at hver enkelt art var, hvor stort at akvariet var med alle mål osv.

Da fiskene var fundet, skulle jeg have bestilt grus og sand til akvarierne. Jeg fik bestilt sort grus hos Eldorado.

Af planter til akvarierne, havde jeg kigget lidt i Tropicas katalog og havde fundet det som jeg nu mente var passende. Nu er jeg jo ingen plante ekspert, og Martin fra Tropica mente også at det var bedre at han fandt ud af hvilke planter at jeg skulle bruge og hvor mange, da jeg havde fundet alt for lidt planter til akvarierne.

En uge før arbejdede vi på højtryk med at få installeret baggrundene i akvarierne, finde alle de filter, pumper, varmelegemer, lys, værktøj osv som vi nu skulle bruge. Det var arbejds dage der varede 12-15 timer inkl. begge weekender. Så der var en smule stress på.

Vi havde bestilt en fragtmand som skulle transportere alle akvarierne og vores ting derned. Men fiskene ville jeg selv have med, så jeg fik ordnet så jeg kunne trække strøm fra cigarettænderen og satte en stor luftpumpe som kunne trække 40 akvarier til. I min varevogn havde jeg så pakket alle fiskene i flamingokasser med vand og trukket luft til alle fiskene og varmelegemer. Nogen ville måske rynke lidt næse over dette. Men det gjorde at vi ikke mistede en eneste fisk.

Vi kørte til Nürnberg i et ryk, der var temmelig langt, men min chef og jeg skiftede til at køre bilen.

Da vi ankom til messehallerne fandt vi hurtig ud af hvor at vi skulle være. Men vores akvarier var ikke ankommet endnu, og vi ville meget gerne igang i en fart, da der var meget som skulle sættes op og ville gerne have fiskene lukket ud.

Langt om længe kom akvarierne og vi gik igang med at få sat de forskellige akvarier og koralø på plads.

Jan, min chef gik igang med at indbygge vores 3.000 l. balje, mens at jeg fik de andre akvarier op at stå.













Jeg fandt hurtig frem til Tropicas stand, hvor at jeg afhentede mine planter og hold da helt op at der var mange. Men det var en ren fryd at få lov til at arbejde med deres planter.





Men vi løb ind i en del problemer hvad angår vandet. Det er ikke det bedste som man kan finde i verden, og det som vi fik hældt i akvarierne var helt mælkehvidt. Heldigvis havde vi 4.000 l. vand med hjemmefra, så det hjalp lidt på det.





Eldorado og AkvaStabil var også på messen, så dem fik vi lånt en hel del værktøj af, da man hurtig finder ud af at man egentlig mangler en del, når at man kommer ned til sådan en messe.

Selve Interzoo messen er kæmpe stor, det er helt ubeskriveligt hvor stor at den er. Man kan næsten ikke nå at se den igennem på de 4 dage som messen afholdes.

Vores placering var ikke den bedste, da det var meningen at vi skulle have haft en storskærm op, men vi fik vist hvad vi havde at tilbyde og der var konstant 3-4 blitzer som blev trykket af på vores stand, selvom at man faktisk ikke må tage billeder på messen.

Ens fødder bliver temmelig kvæstet når at man render rundt så mange timer på sådan en messe, men det er det hele værd.

Jeg fik mig et par gode bekendtskaber.

Bla. fik jeg mødt en salgskonsulent fra AquaMedic som vi var ude at spise med. Og en konsulent fra Sander afskummere.

Og Stuart M. Grant som jeg fik den ære at komme ud at spise sammen med sammen med Eldorado.

Noget af det bedste er nu når at der kommer danskere forbi ens stand som man kender, på et tidspunkt bliver man lidt træt af at snakke tysk og engelsk.

Der er virkelig nogen som gør et kæmpe stykke arbejde og som satser virkelig stort på denne messe, bla. Tetras kæmpe akvarium.

En enkelt dag havde jeg et par timer, hvor at jeg havde tid til at komme hurtig rundt og se lidt på alle nyhederne.

Der blev kigget på en del saltvandsakvarier og på lidt cichlider.







Det eneste der er knap så sjov ved sådan en messe er når at man skal pakke ned. Det er et ligeså stort arbejde som at stille op og man vil bare gerne hjem.









Men hvis at du nogensinde får muligheden for at komme til Interzoo messen, skal du tage muligheden, for det er helt sikkert den største oplevelse som jeg har haft til dato som akvarist.

Og jeg håber at jeg får mulighed for at kommer derned i år 2006 med mit nye arbejde.

Mange hilsner
Esben <><