Ameiurus melas og Hernibagrus wyckii

Forfatter: Helene Schoubye
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 19/12-2009 19/12-2009
Oprettet under: Maller
 Del

En kort historie fra mit liv: Del 1 – en pragtfuld malle

Daphne C. Layley, oversat af Helene Schoubye


På min seksårs fødselsdag, gav en kær og velmenende tante (som, i bagklogskabens lys har en hel del at stå til ansvar for, men som jeg også er evigt taknemmelig) mig halvanden krone og sagde at jeg skulle gå hen i den lokale kæledyrshandel og købe en guldfisk som gave. I butikken, sagde guldfisken mig ingenting i forhold til det vidunderlige lille væsen som lurede helt bagerst i akvariet. Den var omkring 5 cm lang og lignede en sort haletudse med knurhår. På skiltet stod der ’skraldemand’. For mig, var det det mest interessante og fascinerende jeg nogensinde havde set, og overflødigt at sige, den tog hurtigt ophold i et lille jernrammeakvarium i mit soveværelse, og den blev hurtigt det eneste objekt for min opmærksomhed og hengivenhed. Jeg var endda glad for at blive sendt i seng tidligt for en eller anden mindre forseelse, bare for at se den svømme omkring i det halvmørke lys. Det eneste foder man kunne købe var tørrede myreæg, som den ignorerede, men den tog altid de regnorme som blev gravet op i min fars køkkenhave.


Min verden endte pludseligt da den døde, og dens højtidelige begravelse i en lille papæske foret med bomuld og toiletpapir, blev akkompagneret af hyl og hånende latter fra min ældre bror. Tårerne stod ud af mine øjne!



Ameiurus melas = Black Bullhead


Så uvidende

I disse tidlige dage, var bøger om mit valgte emne, næsten ikke-eksisterende. Der var ingen jeg kunne vende mig til for at få hjælp eller råd, og den lille sorte bullhead var ikke den sidste som blev sendt, med stor ceremoni, til ”Den store fisketank i Himlen”. Jeg må trist tilstå at jeg slog nok lige så mange fisk ihjel som dem som var så heldige at overleve. Jeg må skynde mig at sige, ikke gennem forsømmelse - jeg elskede dem nærmest til døde, men gennem ren og skær uvidenhed om deres basale behov.


Julen indbragte mig en luftpumpe og et lille hæfte om fiskehold, som hed ”Ditchfields’s lille vidunderbog” (som jeg stadig har), og efter dette blev fiskebegravelserne sjældnere.


Det er lidt over 50 år siden og igennem alle de mellemliggende år med ponyer, teenagetraumer, bumser, blomsterne og bierne, kærester, mini-skirts, mascara, Rolling Stones, Bob Dylan, vodka & lime, cigaretter, flower-power, ægteskab, skilsmisse, nyt ægteskab, blive mor og bedstemor, kan jeg helt ærligt sige, at jeg har aldrig været uden i hvert fald et akvarium og en malle.


Heldigvis for fiskene, har vi nu moderne teknologi og jeg er klar over hvor heldig jeg er når jeg står i mit fiske-rum og kigger rundt på alt det high-tech udstyr, computeriserede tingester og selvkørende filtre som holder mine akvarier og deres beboeres rene, glade og sunde.


En langtidsbesættelse

Fra den første lille bullhead, har min kærlighed altid været maller, jo større, grimmere og mere rovdyr jo bedre. Igennem årene har jeg fået en særlig interesse i familien Bagridae, i hvilken en art især, Hernibagrus (tidligere Mystus) wyckii. Den har været genstand for mine studier og total besættelse og har haft den bedste plads i mit akvarierum lige siden jeg så den første art for næsten 30 år siden. Den er beskrevet af Bleeker i 1858 og kommer fra floderne i Thailand, Sumatra og Java.


For mig, er denne fisk det absolutte ultimative symbol af både skønhed og ondskab i lige dele. Dens krop er fantastisk, fløjlsagtig kulsort med blot et hvidt strejf på de øverste og nederste stråler af halefinnen. Men, det er øjnene som virkelig er spooky - de er som små krystalkugler og man får følelsen af at man kan se lige igennem dem og også, skræmmende, at de kan se lige igennem en selv. Ikke mange ferskvandsfisk har øjne som dette. Uanset hvor jeg går hen i mit akvarierum, så kigger de på mig. Der hvor H. wyckii findes, bliver de kaldt Krystalmallen på grund af deres øjne, og egnens befolkning betragter dem med en blanding af overtro og æresfrygt fordi de tror at fisken indeholder deres forfædres ånder.




Hemibagrus (tidligere Mystus) wyckii


En lille engel? – Jeg tror det ikke!

Bortset fra dens slående ydre, er der en anden ting som skal opleves før man tror det, dens hidsighed. Det er den ultimative dræbermaskine par excellence og der er ikke nogen anden besætning, som er sikker sammen med den. Den er totalt frygtløs overfor alting og vil med det samme angribe et fremmed objekt som sættes ned i akvariet til den. For mange år siden, smadrede et af mine eksemplarer et gammeldags aluminiums beklædt varmelegeme med sine kæber som en forhammer. Den har ikke tendens til at få paranoide udbrud af fart som nogle af de større sydamerikanske Pimelodider, men dens måde at gå til føden, og dens reaktioner er lynhurtige og meget dødelige. Jeg har engang eksperimenteret og dyppet håndtaget på en lang træ ske ned i akvariet og det blev vredet ud af hånden på mig på sekunder med en vanvittig kraft som var ærefrygtindgydende. En skødesløst dinglende finger ville uden tvivl få samme behandling!


Unødvendigt at sige, at dette ikke er en fisk som man kan behandle skødesløst og, i særdeleshed med store eksemplarer, kræver alle gøremål i tanken 100% opmærksomhed hvis et uheld skal undgås. Med store mener jeg alt over 30 cm, og selvom forskellige malle-bøger giver forskellige maximum størrelser, målte det største eksemplar jeg har ejet 60 cm fra snudetip til halefinne. Denne fisk, ved navn Pagan, blev til sidst ganske berømt og var oprindeligt blevet skaffet til mig, i de tidlige 1980’er, af Dr. David Sands. Ham vil jeg altid være taknemmelig, da der ikke var nogen som helst andre i hele landet som kunne skaffe en på det tidspunkt.


Landskabskunstner.

At holde Hernibagrus wyckii er ikke svært, hvis man blot har et stort akvarium på mindst 2 meter, helst tre, og et stort udvendigt filter som kan håndtere affaldsstofferne. Hvis finanserne rækker til et filter med et indbygget varmelegeme er det endnu bedre da det betyder at der vil være mindre udstyr i akvariet som kan angribes eller smadres. Et tætsluttende dæksglas er vitalt, da fisken er en dygtig springer.

Bundlaget bør være blødt, så jeg bruger fint sand. Klippestykker eller sten må heller ikke have skarpe kanter. Et eller to store udborede ler eller plastikrør bør lægges i for at give sikkerhed og et sted at tilbringe dagslys timerne. Vær forberedt på at bundlag og alt flytbar dekoration vil blive omrokeret en gang imellem. Skumringstiden indvarsler tid til at være på udkig efter føde, som bør bestå af regnorme, rejer, hjertemuslinger, muslinger, torsk eller sejfisk, små ørred eller foreller etc. Faktisk alle de almindelige rovfisk fødeemner, forudsat at det kommer fra en ikke forurenet kilde. Det er ikke nødvendigt at fodre med levende fisk, simpelthen fordi alt som bliver smidt ned i akvariet bliver angrebet med det samme – H. wyckii spilder ikke tiden med at vente og se om dens måltid kan svømme!


Vand bør have en pH på 6.8 – 7.2 og bør kontrolleres regelmæssigt for stigninger i nitrit eller ammoniak værdier på grund af typen af foder og følgende ekskrementer. Temperaturen bør være omkring 24 grader og vandskift på 20% bør foretages mindst hver anden uge, men hvis nødvendigt oftere. Vær forberedt på at betale meget for et eksemplar på 15 cm og endnu mere for en større. Det må være helt underforstået at denne fisk skal holdes som en solitær fisk.



Hemibagrus (tidligere Mystus) wyckii = Albino udgave


Dette er et smukt væsen men ikke et for den forsagte. Man skal være 100% dedikeret og man skal tænke sig godt om før man køber en. Hvis man ikke kan tilgodese alle kriterierne for dens velbefindende, som det er beskrevet ovenfor, så lad den venligst blive i forretningen. Personligt mener jeg, at vi aldrig rigtig ’ejer’ disse fisk, vi er bare så heldige at være dem som passer på dem så længe de lever sammen med os og det påhviler os at gøre det bedste for dem og give dem den livskvalitet som de fortjener.


Min tak skal gå til Chris Ralph fra The Southern Counties Catfish Rescue Society, Richard Hardwick fra Wharf Aquatics, Nottinghamshire, og til Dr. David Sands for deres hjælp med at forberede denne artikel.



Denne artikel blev først bragt i en forkortet udgave med titlen ’Gennem tiderne’ i Practical Fish Keeping magazine 2004.


Denne artikel er oversat til dansk med tilladelse fra Allan James, Eksternt link http://www.scotcat.com/
Opdateret d. 22. November 2005