Den sikre død hos sandsild

Forfatter: Steen Christiansen
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 19/11-2007 19/11-2007
Oprettet under: Tanganyika
 Del

Da jeg lige er kommet mig over noget der godt kunne ligne sort uheld, syntes jeg at jeg vil dele min oplevelse med andre, som måske kunne lære af min fejl.

Jeg købte for noget tid siden en gruppe sandsild i Xenotilapia arten, da jeg gerne ville suplere lidt i nogle af de arter jeg holdte. Ude i forretningen havde der desværre været nogen før mig og taget de bedste efter min mening, men som sædvanlig var forhandleren meget flink ved mig og jeg tog dem alle med hjem selv om nogen af dem, godt kunne tåle lidt mere fylde på kroppen. Fiskene blev pakket forsigtigt i poser og jeg tog hjem med dem. Hjemme fik de et akvarie for sig selv og jeg fodrede dem forsigtigt 2 -3 gang daglig i en lille måned. Dette gik meget godt der kom krop på fiskene og der kom også skuffe på en af dem. Nu ligger det sådan, at når jeg har haft skuffe på mine sandsild flytter jeg dem over i en reol til netop dette formål, dette gjorde jeg også i dette tilfælde, MEN dagen efter opdagede jeg at en af fiskene var rød om munden. Jeg tænkte den måske havde været oppe og slås, men dagen efter var der flere, der så ligeledes ud og jeg blev bekymret og ringede ud hvor fiskene var købt. Vi blev enige om det måske kunne være en eller anden forgiftning i vandet så ?

Jeg skiftede vand og gav akvariet en gang salt, herefter måtte jeg vente og se tiden an, men i løbet af et par dage begyndte de stille og roligt at dø for mig og jeg syntes de var røde længre ned af kroppen, ja halen var faktisk væk på nogle af dem. Jeg opgav simpelthen at håbe på noget der, men så var jeg så heldig at møde en lidt garvet cichlide nørd som jeg fortalte om min ulykke - han kunne så fortælle at det desværre skete mange gange under transport - stress - hurtigt tænd/sluk af lys - der sker det at fisken knækker haleroden og der efter kommer der netop denne røde blod samling, halen rådner simpelthen væk og fisken dør. Lige ledes skal man heller ikke røre fisken med fingerne, da de er så sarte med bakterier og en berøring kan være med til at ødelægge deres slimlag som er deres beskytelse mod bakterier. Skulle ulykken ske, kan man med held nogen gang behandle med lidt medicin og samtidigt stoppe fodringen i nogle dage, lidt hyppiger vandskift og tilsæt salt.

Jeg mistede hele min flok på nær en fisk som overlevede behandlingen og så havde jeg sat en rask fisk over i yngelakvariet, hun spyttede 20-25 unger der. Jeg har så siden fået fat på en ny flok og har sat begge hunner sammen med dem og de går ind til vidre udemærkket i spænd.

Dette her håber jeg kan være med til at hjælpe andre så de ikke ender med at være lige så uheldig som jeg.