Dicrossus filamentosa

Forfatter: F. Ingemann Hansen
Oprettet: 30/11-2008 30/11-2008
Sidst redigeret: 30/11-2008 30/11-2008
Oprettet under: Sydamerika
 Del



STØRRELSE: Hannen 10 cm og hunnen 5 cm.

UDBREDELSE: Dicrossus filamentosus er fanget i Rio Negro området, hvor den bl.a. lever sammen med rød neon.
BIOTOP: Skovvandløb med klart vand.

VANDFORHOLD: I naturen lever D. filamentosus i meget blødt vand med en dH på 0,1 til 0,3 og en pH på mellem 3,8 og 4,7. I akvariet kan den godt holdes på afhærdet ledningsvand, men til opdræt kræver den blødt og surt vand. En karbonathårdhed på 0 og en pH på 5,7 kan anbefales. I plejeakvariet bør temperaturen være Ca. 26 - 27 grader, medens den bør sættes en smule op til leg.

FODER: Artemia nauplier er dens livret, men den tager gerne cyclops, myggelarver, tubifex og daphnia.

ADFÆRD: Det er en sart lille fisk, der bør holdes i specialakvariet. Selv om man holder den sammen med f.eks. Apistogramma arter, der er af den samme størrelse, virker den meget sky og dens adfærd vil ikke rigtig komme til udtryk. I specialakvariet vil derimod hannernes indbyrdes kampe om et revir rigtig kunne udfoldes, og parring vil kunne forekomme. Arten er polygam, og har moderpleje, dvs at kun hunnen tager sig af æg og unger.

KENDETEGN: Dicrossus filamentosus bedste kendetegn er skakbrædtmønstret, hvoraf man har udledt et meget rammende navn: "SKAKBRÆDTCICHLIDEN’.
Dette mønster består af 12 mørke punkter på hver side af kroppen. De er placeret i to rækker forskudt for hinanden på langs af kroppen og på hver side af de nederste mørke punkter løber to turkisfarvede længdestriber. Hannens hale er lyreformet, finnerne er tyrkisgrønne med noget rødt. Bugen er gulgrå og arten har nogle forholdsvis store øjne hvis iris er rød. Den har en lille nedadvendt mund. Hunnens halefinne er nærmest rund, og dens bug- og gatfinne er ildrøde. Skakbrædtmønstret forsvinder helt hos begge køn, når de er i legedragt, så erstattes de nederste punkter med en mørkebrun stribe, som går fra snudens kant til haleroden. De øverste, mørke punkter bliver omdannet til en lys stribe.



FORMERING: Dicrossus filamentosus hører til en af de vanskeligste arter at formere, bl.a. fordi den kræver blødt og surt vand. Det kan derfor anbefales, at indrette et mindre akvarium med noget blødt vand, som har en temperatur på 28º C. og en karbonathårdhed på 0, samt en surhedsgrad på 5,7. Akvariet bør være dekoreret med sten og trærødder, hvor der ind imellem er sat tætte klynger af planter. Her kan anbefales javabregner for den kan tåle det bløde vand. Man sætter to hunner og en han ned i akvariet, og når så fiskene har fundet sig til rette, begynder hannen sine tilnærmelser til den ene hun, idet han danser frem og tilbage med udspilede finner og samtidig gæller begge fisk meget kraftigt, som om de er lige ved at dø af iltmangel. Dette skal man dog ikke tage sig noget af, for det er et tegn på fiskenes ophidselse og et led i parringsdansen.
Det er hunnen, der udvælger den sten eller blad, hvorpå den vil afsætte æggene, og det foregår på den fra andre substratlegende kendte maner. Hunnen vælger altid et legesubstrat, der ligger lidt i skygge af en plante eller en trærod. Når de ca. 150 æg er afsat, og hannen har befrugtet dem, bliver han straks jaget væk. Det er som sagt kun hunnen, der tager sig af yngelplejen. Efter et par dage begynder hun at flytte rundt med de nyklækkede larver, som lige netop har fået hale og en lille hæftetråd på hovedet. Hæftetråden bruger de til at hænge fast med på det blad eller den sten, hvor hunnen spytter dem ud på. Hunnen flytter i øvrigt rundt med larverne flere gange om dagen. Efter at hunnen har flyttet rundt på dem i ca. 4 dage, er ungerne fritsvømmende og kan straks fodres med artemia og efter ca. 14 dage kan de tage cyclops. Når ungerne er ca. 6 uger gamle, får de det karakteristiske skakbrædtmønster.
Det skal lige nævnes at Dicrossus filamentosus blev første gang opdrættet i Danmark af undertegnede det skete i januar 1975 .