Filtrering over sphagnum

Forfatter: Jesper Thorup
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 21/12-2009 21/12-2009
Oprettet under: Akvariets kemi og biologi
 Del

© Tekst af Jesper Thorup ( Eksternt link http://www.fishbreeding.dk/ )

Hvis man ønsker at filtrere over sphagnum, for at sænke pH i vandet, kan det lade sig gøre næsten, uanset hvilken filtertype man i sin tid har investeret i. Man skal bare bruge en af de nylonstrømper som ens mor, kone eller kæreste formodentlig har adskillige skuffer fyldt med. Man behøver ikke at ofre de selvsiddende med blonder. De almindelige knælange er faktisk de bedste.

Heri fylder man så en passende mængde filtermateriale. Filtermaterialet kan være langtrævlet sphagnum, sphagnum-granulat eller aktivt kul, hvis man vil fjerne medicinrester fra vandet. Uanset hvor meget filtermateriale man har fyldt i, slår man nu en løs knude (den skal jo kunne bindes op igen) helt oppe ved åbningen. Filtermaterialet fordeles nu i hele sokkens længe. Sokken kan nu formes på alle tænkelige måder, og derfor stoppes i både indvendige- og udvendige filterpumper ligesom den også kan snores rundt om stigrøret i et gammeldags hjørne-filter. Man kan lægge et tyndt lag perlonvat over og under sokken for at fjerne evt. svæv i vandet.

Hvis man gerne vil bevare den biologiske effekt i filteret og ikke er så nøjeregnende med hvordan ens akvarie ser ud, f.eks. i en opdrætsakvarium kan man også bare komme strømpen ned bagest i akvariet. Efter et par dage vil den synke og så kan den gemmes bag en rod eller lignende.