Foder - en gennemgang af mulighederne

Forfatter: Grant Gussie
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Foder
 Del

Foder - en gennemgang af mulighederne



Oprindelige placering: Eksternt link http://www.sxc.hu/photo/434411

Fisk har behov for føde, ellers sulter de. Det er simpelt nok. Men ligesom dig og mig, har fisk også brug for nogle vigtige næringsstoffer i deres føde, da de ellers kan blive hæmmet i deres vækst, blive syge og måske dø. Så hvordan giver man sine fisk den rigtige ernæring?

Heldigvis er det ikke svært. I dag har vi mange slags flagefoder og frysetørret foder af høj kvalitet, så man kan sørge for den rigtige ernæring til sine fisk, uden det store besvær. Du har måske læst artikler som siger at flagefoder slet ikke egner sig som hovedfoder til fisk, men denne påstand er for længst blevet modbevist af akvarister som udelukkende fodre med flagefoder, og stadig har farverige og livlige fisk, som yngler godt.

Så hvorfor ikke afslutte denne artikel her? Fordi det ikke er så enkelt. Bare fordi at de fleste akvariefisk vil trives med en kost bestående af flagefoder, betyder det ikke at alle arter gør det, og det betyder bestemt ikke at alle slags flagefoder er gode. Og flagefoder er desuden også kedeligt. Kedeligt for dig at fodre med, og sikkert også kedeligt for din fisk at spise. Dette er en hobby, og derfor er det jo meningen at det skal være sjovt ikke? Så hvorfor ikke gøre fodringen til en sjov oplevelse? Derfor vil vi i denne artikel også kigge på levende og hjemmelavet foder.



Tørfoder



Flagefoder


Vi vil starte med flagefoderet. Aquarian, Tetra og Wardley , er alle anbefalelsesværdige mærker. Der findes andre gode mærker, men disse tre er de mest almindeligt tilgængelige (i Canada). Som hovedregel kan man sige, at hvis et foder sælges i en velrenommeret dyrehandel, er det af nogenlunde god kvalitet. Hvis man køber de billige mærker i supermarkedet, kan man dog ikke regne med at kvaliteten er i orden. Disse slags foder består ofte af en lille del billige ingredienser og en stor del fyldstof.


Generelt bruger jeg ikke specialflagefoder, som er beregnet til specielle typer fisk, da et godt kvalitets flagefoders ingredienser er valgt for at kunne dække ernæringsbehovet hos alle almindelige fisk. En undtagelse fra dette er dog de grønne flager, som er rige på plantestoffer. De fleste mærker af denne type foder indeholder Spirulina, som er en fotosyntetisk Cyanobakterie. Spirulina har et højt indhold af protein og er en fortrinlig kilde til mange slags aminosyrer, som ellers er svære at finde i foder. Spirulina er lige hvad man har brug for til alle fisk som spiser grønt, fx Mollier. Disse flager kan også fås i en variant som synker, hvilket passer perfekt til algespisende fisk som fx maller.



Frysetørret foder


Akvariebutikker sælger også frysetørret foder. Denne form for foder adskiller sig fra flagefoder ved at hver slags foder normalt kun indeholder én slags foderdyr (fx myggelarver eller tubifex) og at de som regel har form af blokke eller er granulat, i stedet for flager. Disse foderemner udgør i sig selv ikke et komplet foder, men kan være en del af en velafbalanceret diæt bestående af flagefoder, spirulina-holdigt foder og flere slags frysetørret foder.

Næsten alle de organismer som findes som frysetørret foder, kan også findes i handlen som levende eller frossent foder. Den frysetørrede variant er dog ideel, hvis man ikke har plads/tid/lyst til at opbevare frossent eller levende foder.



Fodring med tørfoder


Det næste man bær vide omkring tørfoder (flager og frysetørret), er hvor meget man skal fodre. Med mindre du vil have dine fisk til at yngle, eller de er ved at opfostre unger, bør du ikke fodre særlig meget. Fisk er koldblodede, og skal derfor ikke bruge energi på at opretholde deres kropstemperatur. Fisk har også en neutral opdrift i vandet og skal derfor ikke bruge energi på at holde sig oprejst, ligesom os der lever på landjorden. Resultatet af dette er at fisk kan klare sig fint med en forbavsende lille mængde foder.


En tommefingerregel er at fodre med den mængde foder som fiskene kan æde på ca. fem minutter, to gange om dagen. Dette forudsætter dog at alle fiskene får del i denne fodring. Dette er ikke noget problem med stimefisk, men en territoriel fisk, som fx en cichlide, kan tage monopol på en fødekilde i akvariet. Derfor fodrer cichlide ejere ofte med mere foder, og må derfor også tage sig af problemer med høje nitrat værdier, algevækst og uønsket formering, som kan være følgerne af overfodring. Stimefisk derimod, kan fodres mindre, da de ikke konkurrere på samme måde internt, og mængden af affaldsstoffer kan derfor her holdes til et minimum, hvilket giver et sundt, pænt akvarium, som er let at vedligeholde.


Så er der naturligvis bundfisk som smerlinger og maller. Hvad med dem? Hvis man fodre efter femminutters reglen, vil akvariets bundfisk ikke få ret meget at spise. Mangel på foder, med følgende udsultning af fisken, er derfor en almindelig grund til sygdom og død blandt maller, og det samme gælder overfodring når folk vil prøve at sikre sig at fyrene på bunden også får noget. Der er dog ingen grund til panik. Hvis man ikke har for mange maller, kan de oftest finde nok at spise i akvariet (husk at fisk ikke behøver så meget foder). Hvis man derimod har en del maller og bundfisk i akvariet, bør man udnytte at mange af disse fisk er nat aktive, og fodre med noget foder der synker, lige før lyset slukkes. Man skal dog være påpasselig med denne type fodring, da det kan føre til overfodring, hvis man fodrer i for store mængder.

Det er generelt noget af en balancegang at fodre sine fisk tilstrækkeligt, uden at fodre for meget, så man skal være opmærksom på at alt foder bliver ædt.




Hjemmelavet foder


Som jeg nævnte tidligere, bliver du måske træt af kun at fodre dine fisk med købt tørfoder. Eller du bliver utilfreds med prisen på de gode produkter,(for ja, man betaler en del for bekvemmeligheden) og er på udkig efter billigere alternativer.

Et billigere alternativ til tørfoder er hjemmelavet foder. Hvis du kan lide at stå i et køkken, kan det være sjovt, selvom jeg personlig synes at det kan være en ildelugtende oplevelse. Heldigvis er det let at lave foder selv, og man kan snildt lave så meget, at man har foder i fryseren til et halvt år. Man skal derfor ikke lave foder særlig ofte.

Før man prøver at lave foder selv, bør man anskaffe sig en god foodprocessor eller blender. Derefter kan man prøve at lave alle de opskrifter som man hører om. De fleste af disse opskrifter har et par ting tilfældes; nemlig at de oftest holdes sammen af gelatine(husblas) uden aroma og består af hele stykker fisk, plantemateriale og oksehjerte.




Min egen opskrift


Jeg blender et par multivitaminpiller(med vitamin C) til støv, og tilsætter derefter ca. ½ kg oksehjerte (det skal være den kødfulde del, uden fedt og sener). Derefter tilsætter jeg en håndfuld spinat uden stilke, en lille zucchini og et par rå gulerødder.


Hovedbestanddelen af mit hjemmelavede foder, er hele fisk. Oprindeligt brugte jeg de småfisk som bliver solgt som madding, men opdagede senere at min lokale orientalske butik havde et stort udvalg i frosne fisk og skaldyr. I dag køber jeg et kilo frossen Lodder, fordi at disse er fulde af næringsrigt rogn. Jeg køber også ½ kilo af noget kaldet ”Shrimp Fry”. Jeg er ikke helt sikker på hvad det er (en form for kril tror jeg), men det er meget billigere end at købe rigtige rejer, hvilket jeg ville være nødt til hvis dette dejlige produkt ikke fandtes. Jeg tilsætter også ½ kg. myggelarver og dafnier som jeg har fanget og frosset ned tidligere(se afsnittet om selv at fange foder senere i artiklen).


Alle ingredienserne(grønt og kød) skal blendes til at tyk ensartet masse, og derefter tilsættes en liter vand. Hele blandingen skal nu simre for at få blodet til at størkne. Derefter opløser jeg tre store pakker (36 plader) husblas uden aroma i en liter koldt vand og blander denne væske i blandingen(den skal køle lidt ned først). Blandingen skal nu have lov at størkne natten over i køleskabet. Næste dag deler jeg massen i portioner som indeholder foder til et par dage og fryser dem separat i små poser. Jeg har altid en pose i køleskabet som er tøet op, og som jeg fodre med. Mine cichlider og skildpadder er vilde med det, og det synker og sviner stort set ikke i vandet.




Vegetabilsk foder


Mange fisk kræver enten vegetabilsk foder eller kan få gavn af det. De fisk som er mest kendt for at kræve vegetabilsk foder er sugemaller, Silver Dollar, og mbuna. Disse fisk har et ekstraordinært langt tarmsystem, og vil udvikle problemer med fordøjelsen hvis de ikke får nok vegetabilske elementer i deres kost. Dette problem efterfølges oftest af en dødbringende bakterieinfektion. Næsten alle arter af fisk vil få gavn af vegetabilske elementer i kosten, da disse indeholder folsyre og de carotener som er nødvendige for udviklingen af røde og gule pigmenter.


Det hjemmelavede foder beskrevet herover, indeholder tilstrækkelig med vegetabilske elementer til langt de fleste fisk, dog bør maller og Mbuna fodres med yderligere grønt foder. Det letteste at fodre med er kogt zucchini(kogningen får det til at synke), og salat. Sugemaller spiser desuden også træ, det er helt seriøst ment. Alle sugemaller bør have adgang til en rod, som de kan raspe småstykker af, og gemme sig under.


Kommercielt fremstillet frossent foder

Nu til dags har alle gode akvariebutikker frysere med frossent fiskefoder. Disse kan være diverse bløddyr, fisk, skaldyr og vandinsekter. Ingen af dem er som regel billige. De fleste af dem kan man selv lave med en blender og en tur til den lokale orientalske butik(se ovenover), men frosne saltvandsrejer og røde myggelarver er svære at skaffe selv, og det kan derfor anbefales at købe dem i en akvariebutik. Sidst nævnte udgør et udmærket foder og kan virkelig anbefales som en del af kosten til dine fisk.


Købt levende foder

Levende foder sælges af de fleste akvariebutikker, og kan være guppier til foder, guldfisk(nævnes senere), saltvandsrejer(også nævnt herunder) og ”black worm” (Lumbriculus variegatus). Black worm er en form for ledorm, som er i familie med både regnormen og tubifex ormen(tubifex tubifex). Tubifex ormen kan også bruges som foder, da de stort set er identiske med black worm mht til leveforhold i naturen. Begge arter lever i vand, men kun hvor man finder en næringsrig bund. De findes oftest ved udløb fra kloaker, og har derfor et meget dårligt ry som smittebærer. Black worms som bliver solgt i handelen, er dog et biprodukt fra ørred klæknings industrien, og det er derfor næppe sandsynligt at de bærer på noget slemt, såsom kolera. Jeg har fodret mine cichlider med black worm ca. en gang om måneden, uden nogensinde at have set nogen sygdom i akvariet.

De er rigtig godt foder til fisk som finder føde på akvariets bund, fx Corydoras (pansermaller), sugemaller og elefantfisk(Gnathonemus petersi). Faktisk kan det være svært at holde liv i elefantfisk, uden en sandbund og en regelmæssig forsyning af black worms. Man skal dog passe på, da black worms er fyldt med protein og fedt, så de kan give ernæringsproblemer hvis man fodre med dem for ofte. Ormene skal opbevares i køleskabet, med daglige vandskift med kold vand.

Ovenstående afsnit er måske knapt så relevant, da black worms ikke kan fås i Danmark, men jeg syntes at det var spændende at læse alligevel. I Danmark er det mest normale mindre levende foder i handlen myggelarver i små portionsposer, som også skal opbevares i køleskabet.


Opdræt af foder hjemme

Meget levende foder kan man opdrætte derhjemme, og dette emne er rigtig stort i sig selv. Jeg vil nævne et par fødeemner her og give lidt grundinformation. Et godt sted at starte, hvis man vil vide mere, er Encyclopedia of Live Foods. Denne bog omhandler alle foderemner som vil kommer til at snakke om her, og adskillige flere.


Større levende foder

Nogle fisk, fx Frømund mallen (Chaca bankanensis), har specialiseret sig i kun at æde andre fisk. Hvis man holder sådanne fisk, har man ikke andet valg end at købe større mængder foderfisk i handelen, eller at opdrætte dem selv. Guldfisk (carassius auratus) er den traditionelle foderfisk som folk køber. Guldfisk er, selvom de er billige, fulde af ben og har seje skæl. Det er derfor kun meget store fisk som kan spise dem. De fleste folk som opdrætter foderfisk, opdrætter guppyer (poecilia reticulata) eller andre levendefødende fisk. Disse fisk er mindre og blødere end guldfisk, og derfor mere egnet til foder til mange arter af rovfisk. Guppyer er dog ikke så frugtbare, idet man kun får gennemsnitlig 30 unger per hun per måned, og det er derfor svært at have nok større guppyer klar, ad gangen. Æglæggere som Danio arterne, ville give mange flere unger per hun. En frugtbar cichlide som fx zebracichliden (Archocentrus nigrofasciatum) ville producere næsten ligeså mange unger som en fisk fra Danio slægten, men ville være lettere at opfodre til en passende størrelse, da de er en del større når de klækkes. Foder altid dine foderfisk før deres sidste svømmetur, da dette giver dine rovfisk ekstra næring fra byttets maveindhold.


Kompostorme

Kompostorme (Eisenia foetida) er godt egnede til større fisk og kan hakkes i mindre stykker til mindre fisk eller laves til frossent foder, ligesom i den førnævnte opskrift. De vil også gøre kål på dine grøntsags rester og kan opfodres i en almindelig kompostbeholder. Du kan lære mere om orme på internettet på adressen: Eksternt link http://www.cityfarmer.org//wormcomp61.html (eng).


Enkytræer orme

Enkytræer orme (Enchytraeus albidus) kan opdrættes sammen med kompostorme. Disse er mindre end kompostorme og er derfor gode til mindre fisk. Den klassiske teknik til at indsamle enkytræer orme, er at placere et stykke brød væddet i mælk ovenpå en kompostbunke, og efterlade den der natten over. Ormene vil samles under brødet, og kan skrabes af om morgenen.


Vingeløse bananfluer

Vingeløse bananfluer(Drosophila sp.) er endnu et godt fødeemne for voksne fisk. De er især egnede til fisk der jager i overfladen, fx skyttefisken (Toxotes jaculatrix) og sommerfuglefisken (Pantodon buchholzi). Opstartskolonier kan bestilles over nettet og kan let opdrættes i et syltetøjsglas, hvor åbningen er dækket til med et stykke stof, fastgjort med elastik. Fluernes føde laves, ved at man tager en teskefuld melasse og blander den med et lille stykke gær opløst i fem spiseskefuld vand. Denne blanding blandes herefter op med tre spiseskeer kartoffelmos pulver og anbringes i glasset. Til sidst anbringer man ca. 10 voksne fluer i glasset, dækker åbningen til, og to uger efter vil man have et par hundrede fluer i glasset.


Artemia

Artemia (Artemia spp.) er det perfekte foder til næsten alt yngel, og småfisk som tetraer. Meget småt yngel(fx yngel af de fleste æglæggere) kan ikke spise Artemia med det samme, men større yngel(fra fx levendefødende arter og cichlider) kan spise artemia fra starten. Artemia udklækkes i saltvand, fra tørrede æg, som kan købes i handelen. De klækkes som regel i en slags rør, med en luftsten i bunden. En omvendt to liters sodavandsflaske, med bunden skåret af, virker også ganske udmærket.


Mikroorm

Mikroorm (nematodes) er en anden god fødekilde for yngel, og kan gives til mindre yngel end Artemia. Mikroorme kan opdrættes i en plastikbeholder på en blanding af majsflager, vand og gær. Ormene kan samles op fra beholderen med spidsen af en vatpind, da de vil fæstne sig til denne ved kontakt. Derefter dyppes spidsen i akvariet hvor der skal fodres.


Infusorier

Meget småt yngel(fra fx tetraer og bettaer) har ofte svært ved at spise selv mikroorm. Dette yngel fodrer man ofte med Infusorier. Før i tiden var det at avle infusorier knald eller fald, da denne teknik krævede at organismerne selv fandt vej hen til kulturen. I dag kan rene Paramecium kulturer bestilles via postordre, og dette er klart den bedste måde at få en kultur op at køre på. Hold parameciaerne i kogt, afkølet vand, tilsat et par kogte hvedekorn og lidt gær. Man kan bruge små, steriliserede plastikbeholdere til at holde dem i, og et kaffefilter til at si dem fra vandet når der skal fodres. Mere detaljeret information om at have en koloni af infusorier kan findes på: Eksternt link http://www.zfish.uoregon.edu/zf_info/zfbook/chapt3/3.3.html (eng).


Levende foder indsamlet i naturen

Det er muligt at opdrætte andre former for levende foder, men lad være. Tag ud i naturen og find noget i stedet, det er også sjovere. Til den store insektjagt skal du bruge et finmasket net, helst med et langt skaft. Medbring også en spand med låg, til at bringe din fangst hjem i. Nogle folk bruger waders når de er ude og samle, men jeg trækker i shorts og et par gamle kondisko og bliver våd. Derfor er dette for mig en aktivitet til en varm dag.

Man har også brug for et godt sted at jage de små. Små vandhuller plejer at være ganske udmærkede steder at fange insekter. Hvis man bevæger sig ind på privat grund, skal man huske at bede om tilladelse fra ejeren. Man kan altid sige at man kommer fra universitet og er ved at lave et projekt i biologi, hvis man synes at det er pinligt afsløre sin egen excentricitet.

Små vandhuller skulle ikke være sprøjtet med noget, men man bør undgå vanhuller som ligger op til marker med afgrøder, da disse kan indeholde sprøjtegifte. Og hvis et vandhul ser ud som om det burde indeholde en masse insekter, men ikke gør det, så hold dig væk fra det. Hvis insekterne er blevet væk, kan der være noget i vandet, som helt sikkert ikke vil gavne dine fisk.

Du skal finde et vandhul eller en lille dam med planteliv, men ikke én som er så overbegroet at det er for svært at komme til vandet. Her er det en fordel hvis der går køer ved vandhullet, da deres afføring gøder vandet, hvilket fører til en langt større mængde liv.

Der er andre, mindre ting, man bør tænkte på når man vælger et vandhul. Fx, indeholder kortvarige vandhuller, eller vandfyldte traktorspor (specielt på marker med køer) rigtig mange myggelarver, men stort set ikke andet. Ikke at dette er en dårlig ting, for myggelarver er noget af det bedste man kan give til sine fisk, og de er også meget sjove at fodre med. Vandhuller med myggelarver tørre ofte ud under en varm sommer, men larverne kommer igen et par dage efter et regnskyl. Myggelarver ånder ilt fra overfladen, og kan derfor let ses flydende lige under overfladen, med deres snorkler stikkende op af vandet.


Dafnier

Større vandhuller eller damme indeholder sandsynligvis dafnier(Daphnia pulex) i større mængder. Dafnier er let lyserøde og ligner bittesmå kugler et par millimeter i diameter. Hvis man ser dem helt tæt på, kan man se at de har store sorte øjne og fjeragtige antenner på deres hoveder. Et vandhuls indhold af dafnier kan ændre sig kraftigt over et par dage. Når et vandhul er midt i en dafnie eksplosion(hvilket ofte sker efter at vandhullet er blevet hvilested for en kokasse, efterfulgt af et regnskyl), kan mængden af dafnier være helt utrolig. Men efter en sådan pludselig forøgelse, vil bestanden uundgåeligt falde igen, efterhånden som mængden af rovdyr øges, vandet tørrer ud, og ilt niveauet falder. Dafnier kan opdrættes derhjemme, på en kost bestående af gær og fint malet spinat, men de er så lette at indsamle, at de fleste folk ikke gider at opdrætte dem selv.


Ferskvandstangloppen

En anden form for levende foder, som man kan finde i store mængder er Ferskvandstangloppen (Gammarus lacustris). Tanglopper lever i søer og åer, og kan findes imellem sten og andet materiale på bunden. I åer kan de fanges ved at man roder op i sten og andet bundmateriale, imens man holder nettet således, at tanglopperne driver med strømmen ind i det. De kan også fanges ved at man skraber nettet langs bunden, men dette ødelægger hurtigt nettet. Tanglopper udgør et godt foder for større fisk som cichlider, men er for store og seje for mindre fisk. De kan også svømme overraskende hurtigt; at smide et par tanglopper i et cichlide akvarium, sætter virkelig gang i tingene.


Bifangst og sygdomme

Andre insekter vil også ende i akvariet sammen med fangsten, men jeg bekymre mig aldrig om parasitter. Det eneste reelle problem man skal bekymre sig om, er at introducere Hydra til sit akvarium, da disse lever af småt fiskeyngel. Mit akvarium har et par Hydra, men jeg har aldrig mistet yngel til dem. Men hvis man har meget småt fiskeyngel eller mange Hydra, kan man ty til at bruge et middel imod parasitter. Alle andre insekter som kan æde yngel(guldsmedelarver mm.), vil blive spist af større fuldvoksne fisk. Man bør dog, hvis man fodre mindre fisk, sortere store insekter fra. Dette gøres lettest ved at si fangsten i et net med passende maskestørrelse, og fodre sine fisk med det som slipper igennem nettet. Snegle og igler suger sig fast på kanten af spanden, inden man kommer hjem, så de er lette at sortere fra.

Nogle af de indsamlede insekter vil ikke overleve turen hjem, men man skal ikke bekymre sig om disse dødsfald. Jeg skyller altid de indsamlede insekter under den kolde hane i forbindelse med sorteringen, og giver derefter mine fisk en god fodring med levende foder. Jeg prøver ikke at holde liv i fangsten i flere dage, men fryser resten ned til senere brug.

Hvad sygdomme angår, har jeg aldrig hørt om at der blev introduceret sygdomme til et akvarium på denne måde, så det bekymre jeg mig ikke om.


Så skulle du gerne have en god grundviden omkring alle slags foder til dine fisk. Så er det bare med at have det sjovt med fodringen J


Oversat og tilpasset af: Carli Flannagan

Forfatter til original: Grant Gussie

Originalplacering(ekskl. Billede): Eksternt link www.aquarticles.com og bragt i The Calquarium i oktober 1998.