Grøn neon - blå neon

Forfatter: Gunnar Lutzen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 20/12-2009 20/12-2009
Oprettet under: Fisk
 Del

Grøn neon, der var en blå neon

Ja, dette lyder lidt underligt, men sådan er det nu engang. For første gang,er en af de mere sjældne neonfisk kommet til Færøerne.

Dette var så det ,som jeg så i et akvarium hos Akvariubúðin for nogle uger siden. Akvariubúðin havde fået nye fisk, og i et af akvarierne svømmede der nogle små neonfisk. På skiltet stod "Grøn neon" (Hemigrammus hyanary).

Disse ungfisk var meget små og uden farver ,og eftersom grøn neon er farveløs, men har en mørk plet på nederste del af halefinnen, så gik jeg ud fra, at disse fisk var grøn neon.

Jeg blev nysgerrig og købte 10 fisk. Efter nogle dage i mit akvarium sås pludselig nogle røde og blå striber på fiskene. Hvad var nu dette ??

En grøn neon har normalt ikke røde og blå striber!

Da så fiskene voksede sig lidt større, sås bedre, hvilken slags neonfisk disse var. Efter at have ledt i forskellige akvariebøger, kom jeg til det resultat, at dette var Blå neon - Paracheirodon simulans.

Der findes 3 neonfisk ,der ligner hinanden, Almindelig neon - Paracheirodon innesi, Rød neon - Paracheirodon axelrodi og blå neon - Paracheirodon simulans. Af disse tre neonfisk er Blå neon den mest sjældne fisk i akvariehandlerne, både her på Færøerne og også i Danmark. Forskellen på disse tre neonfisk er: Rød neon har en lang rød og blå streg gennem hele kroppen, Almindelig neon har en blå streg gennem hele kroppen, men den røde streg løber fra nederste del af halen til gatfinnen, Blå neon har en lysere blå streg der løber langs hele ryggen, men den røde streg løber fra nederste del af halen til midt på maven. Ellers ligner Almindelig neon og Blå neon meget hinanden. Du kan holde Blå neon. lige som du holder Almindelig / Rød neon. Den spiser det samme som de andre, skal have samme temperatur i vandet, og du skal ikke kun købe 1 til 3 neonfisk, men ca. 10 til 15 fisk, fordi da ses de godt ,og fisken har det godt.

Jeg har sagt dette til Flemming i Akvariubúðin og til andre akvarister, og de har også accepteret dette. Som Flemming fortalte, når han bestiller fisk hjem fra Danmark, kan han ikke se hvilke fisk bliver pakket i Danmark, men ser først hvad han har fået, når han pakker fiskene ud her på Færøerne. Han har således fået andre fisk, end dem han havde planer om at få hjem, ofte er dette irriterende, men også morsomt, fordi han da får noget nyt og ukendt hjem til vores akvarier.

Tekst Gunnar Lützen ©