Guppy, Poecilia reticulata fra Caracas, Venezuela

Forfatter: Martin Tversted
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 19/12-2009 19/12-2009
Oprettet under: Sydamerika
 Del

For et par år siden fik vi overdraget en flok Caracas-guppyer. Vi fik at vide, at disse var den mest populære Guppy-type, før "Endlers" Guppy kom til. Pudsigt nok har langt hovedparten af de fisk, der bliver distribueret som "Endlers" herhjemme intet med disse at gøre.
De fisk vi fik, var for de flestes vedkommende ret gamle og havde deformiteter i rygraden. Planen var nu at få en smuk og viril stamme ud af dem.

Hele vinteren levede de i et 40 liters vindues akvarium, der primært agerede "urtepotte" for en 60 centimeter stor Anubias, der nærmest havde størrelse som en mellemstor Fredslilje. Mellem dennes rødder, og en del Najas, formerede fiskene sig livligt. I forsommeren 2001 blev fiskene sat ud i et par murerbaljer i et drivhus. Her svingede temperaturen mellem 14 og 27 graders celcius.

Planen var at opstille en række fysiske krav til fiskene i håbet om, at de mest svagelige fisk ville blive sorteret fra på en naturlig måde. Det vil sige en måde, hvor det ikke er akvaristen, der leger Vor Herre, men hvor de fysiske forhold påvirker fiskene og kun lader dem overleve, der har en række bestemte egenskaber - bl.a. tolerancen overfor skiftende temperaturer.
Det lyder måske barsk, men det er nødvendigt for at kunne opretholde en sund stamme. Specielt med fisk, der som Guppy får lov at leve under relativt små forhold, og som ikke hører til de arter, der bliver kræset særligt om, kan en sådan behandling være på sin plads. Og disse fisk trængte til en kærlig hånd!

Generelt gælder det, at fisk, der lever i meget store grupper, med begrænsede vandskift, forgiftning af vandet, ensidigt foder mv., kan have godt af en sorteringskur. Sådanne fisk udvikler ofte dværgvækst, misdannelser og lignende skavanker. De fleste akvarister vil med en opgivende rynken forklare, at deres fisk lider af "indavl", men ofte er det en dårlig undskyldning, for netop indavl er sjældent et problem hos ungefødende tandkarper. Men det kan være svært at indrømme, at man ikke kan holde Guppier!

Vel ude i drivhuset døde omkring 70% af fiskene i løbet af en uge. Det var forventet, og med over 100 fisk sat ud, var det ikke et problem, resten trivedes. Baljerne blev hurtigt blev fyldt med unger, og der er kommet nye til lige siden. Stammen består nu af meget sunde fisk, der både er velformede og intense i farverne.

Stammen er nu af naturen udvalgt til at være så tolerante overfor kulde, at de stortrives på friland i den danske sommer. Selv ved en temperatur på kun 12 grader overlever de snildt et par dage og vokser videre, når temperaturen igen stiger.
Det er en stor fornøjelse at kunne følge fiskenes mere naturlige adfærd i havedammen. Man vil se, at de holder sig i store grupper, som defineres ud fra fiskenes størrelse. Således holder hvert kuld sig til hinanden og blander sig ikke med ældre og yngre søskende eller voksne.

Efterhånden som jeg har arbejdet med dem gennem mange generationer, er fiskene også blevet gradvist større. Visse hunner kan efter endt sæson i havedammen nå næsten 6,5 cm og hannerne 3,5 cm. Hannerne er først udfarvet efter 6 måneder, men er meget variable i farverne. De har alle kombinationer af over-, under- og dobbeltsværd. De har forlængende rygfinner, og de har strålende farver. Enkelte hanner bliver næsten rosa-farvet fra mundspids til halefinne.

Stammen er indsamlet et af de steder, hvor man fik de oprindelige fisk, som senere har grundlagt både guld- og bronze-guppier. Derfor vil der ind imellem komme Guld-guppyer blandt ens Caracas-guppyer. Det er ikke et tegn på, at stammen er blandet med kulturfisk undervejs, men blot et udtryk for, at de har de gener i sig. Disse skal naturligvis sorteres fra, når man ser dem, for at de ikke skal overtage stammen. Men de kan naturligvis holdes for sig selv og bruges til avlsarbejde hos den seriøse opdrætter af kulturformer. De er meget modstandsdygtige og kan give gamle stammer en del hårdførhed via generne.

Caracas-guppyen er en de mest hårdføre Guppyer der findes. Den er meget variabel i sine farver, fiskene bliver store og flotte og er gode i havedammen. Kan anbefales!