Hvorfor Planter i et cichlide-akvarium

Forfatter: Jan Stubbe
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 21/12-2009 21/12-2009
Oprettet under: Planter
 Del

© Jan Stubbe ( Eksternt link www.tropheus-siden.dk )

Hvorfor har du planter i dit cichlide-akvarium, og spiser fiskene dem ikke osv. osv. der er kommet mange spørgsmål vedrørende planter

Da det kan være ret svært at styre, nitrit og nitrat, kvælstof og affaldsstoffer i et akvarium hvor der er så mange store fisk, er det en stor fordel at have planter da de nedbryder mange af de for fiskene skadelige stoffer. Samtidig er planter et glimrende gemmested for unger og hunner med æg, det gør at jeg kan have flere fisk, og at jeg ikke behøver at fiske mine unger op, for ikke at få dem spist. Ungerne kan således vokse sig store i det selv samme akvarium som de voksne fisk går i. Fiskene spiser også meget sjældent af planterne, det er bare et spørgsmål om at fodre sine fisk nok, fiskene vil hellere have foder end planter. Det største problem jeg har med planterne er at de bliver for store, og vokser for meget, så jeg må luge med hård hånd, hver gang jeg renser akvarium. Ved bagruden har jeg plantet en masse høje planter, af typen Vallsneria spiralis. I bunden foran stenene har jeg plantet Anubias nana og mellem stenene, en masse jawa bregner (kender ikke det latinske navn). Disse tre typer af planter, kan alle godt lide hårdt vand. Undgå at bruge planter af typen Cryptocorner, da de laver vandet surt. De sten jeg bruger, er kalk sten som er fundet ved de danske kyster. Kalk sten fordi de hjælper med at holde vandet hårdt.

Spids-snegle.

jeg har altid haft spids-snegle i mit bundlag, det er også noget jeg på det varmeste kan anbefale. Sneglene spiser overskudsfodret, pas på ikke at overfodre i en periode, da kan man let få en for stor bestand af snegle. Sneglene lever nede i bundlaget om dagen og om natten kommer de op. Hvis der er mange snegle ovenpå bundlaget om dagen, er det sikkert fordi man fodrer for meget, eller også er det fordi der ikke er ilt nok i akvariet, så er det på tide at skifte vand. Sneglene er skyld i at mit bundlag aldrig er dødt, og når jeg roder op i det støver det heller ikke, fordi sneglene spiser alt det skidt som ellers ville være der. Hvis jeg roder rundt i bundlaget på et akvarium der ikke har været renset i ca. 1/2 år hvor der er spidssnegle, så vil der ikke blive hvirvlet ret meget op i forhold til et akvarium uden disse snegle, så er det også en fordel for planterne, i og med bundlaget bliver vendt.