Introduktion til Muslinger

Forfatter: Hans Christian Witt Konge
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 19/11-2007 19/11-2007
Oprettet under: Saltvand - Invertebrater
 Del

Der findes to genrer af muslinger indenfor tridacnidae muslingerne, nemlig Tridacna og Hippopus. Især Tridacna muslingerne er interessante i akvarie-sammenhæng. Tridacna maxima, T. derasa, T. gigas, T crocea, T. squamosa og Hippopus porcellanus er de mest sete i hobbyen. Disse muslinger er utrolig smukke skabninger og eksperter og muslingefarme har fundet ud af at lave kommerciel opdræt af dem, som derfor sikrer en sikker leverance til hobbyen.

Muslingens to skaller holdes sammen af en stærk muskel. På ”huden” imellem skallerne sidder nogle primitive øjne, der kan opfange skift i lyset og derigennem advare muslingen om fare. For at optage føde i vandet har muslingen to åbninger, den ene er et vandindtag og den anden et vandudtag. Muslingen sier det vand den trækker ind for fødeelementer og sprøjter resten ud igen, sammen med de affalddstoffer den ikke skal af med – er der god cirkulation i akvariet vil der komme flere fødeelementer forbi muslingen. Muslingen kan ved hjælp af sine zooxantheller producere op til 90 % af sin føde selv. Dette sker ved at zooxanthellerne via fotosyntese omdanner muslingens affaldsstoffer til kulhydrat/glycerol, der i dette tilfælde er en form for alger. Muslingernes zooxantheller er af arten Gymnodinium microadriaticum og er en dinoflagelat.

For at holde sig fast har muslingen en ”slags” fod, hvorved den holder sig fast. Grundet denne fod er det vigtigt at man beslutter sig for, hvor i akvariet man vil placere muslingen, da den ikke ”bare” kan flyttes – er man i tvivl bør muslingen sættet i en form for sand, da den ikke sætter sig fast i dette.

Muslinger er følsomme overfor dårlige og svingende vandværdier, desværre er de ikke ligesom fisk hurtige til at vise misbehag. Derfor er det vigtigt at man er OBS på sine vandværdier og at muslingen åbner sig og lukker sig, hvis man stikker hånden ned til den. Hvis muslingens farver begynder at falme og blive brunlige er det et tegn på at zooxanthellerne er ved at dø, sørger man ikke for at give dem, den rette mængde lys vil muslingen dø. Udover dette findes der en snegleart ved navn Pyramidellidae sp. som i naturen lever af at ”snylte” på især Tridacna muslinger. Disse små snegle findes for det meste nær bunden af muslingens skaller og omkring ”foden”, men kommer frem i aftentimerne og kan findes omkring ”huden” imellem skallerne. Problemet med denne snegleart er at den formerer sig utrolig hurtigt og er der mange af dem kan de dræbe muslingen. Man kan holde disse snegle nede ved at pille sneglene af manuelt eller ved at anskaffe sig en seksstribet gylte(Pseudocheilinus hexataenia) der spiser dem. Der findes også en snegl ved navn Cymatium muricinum, denne snegl er langt værre end Pyramidellidae sp. da den kravler ind i muslingen og spiser den inde fra! Udover disse snegle kan søstjerner, krabber og nogle ormearter også udgøre en fare for muslingerne.

Hvilken musling bør man vælge, vil nogen sikkert spørge. Dette afhænger først og fremmest af den mængde lys man har over sit akvarium. Nogle muslinger, typisk de blå, grøn, gul og brunpigmenterede lever i lavvandede revområder, hvor de får intens belysning og kraftig cirkulation. Muslinger i relativt lavvandede områder har en stærkt pigmenteret hudlag, der hjælper dem med at modstå de skadelige UV-stråler. Olivengrønne muslinger er oftest en indikation på at muslingen er en art, der lever på dybere vand. Små muslinger har ikke brug for samme mængde lys som store muslinger idet deres ”hudlag” endnu ikke er særlig tykt.

Stærkt farvede muslinger er oftest fra lavvandede områder og har derfor brug for stærk belysning, dvs. HQI. i mindst 6 timer om dagen, for at opnå størst mulig trivsel.

De mest hårdføre muslinger er af arterne: Tridacna derasa, T. gigas, T. squamosa, T.maxima, og T. crocea. Af arter findes:

Tridacna
• T. crocea
• T. derasa
• T. gigas
• T. maxima
• T. squamosa
• T. mbalavuana (tevoroa)

Hippopus
• H. hippopus
• H. porcellanus
T. crocea


T. derasa


T. gigas


T. maxima

T. squamosa

T. mbalavuana (tevoroa)


H. hippopus

H. porcellanus


Denne artikel er ment som en lille intro til dem, som er nye inden for muslinger og ikke som en facitliste.

Hans Christian Witt Konge.

Litteratur: Riesenmuscheln af Daniel Knop