Jordanella floridae

Forfatter: Gunnar Lutzen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 20/12-2009 20/12-2009
Oprettet under: Asien
 Del

Første gang, jeg så en killifisk i en akvariebog for snart mange år siden, blev jeg omgående fascineret af disse smukke fisk.

Men at få fat i disse fisk var et problem, da man bor på Færøerne, hvor der kun er én akvariehandler, som kun sælger de mere traditionelle selskabsfisk som barber, tetraer, guramier, guppyer, platy, sværddrager osv., tog det mig lang tid at få fat i min første killifisk. Af akvariehandleren fik jeg at vide, at killifisk var meget besværlige at holde, og at de som oftest døde før de var et år gamle (den gamle overtro vedrørende killifisk).

Engang var der så en killifisk, der ved et uheld var kommet med i en sending fisk til Færøerne. Det var Epiplatys sexfasciatus, der som den første killifisk invaderede Færøerne, men nok ikke den smukkeste. Siden er der kommet flere andre killifisk til Færøerne.

Jeg har altid været meget fascineret af én bestemt killifisk. Det er Jordanella floridae, en meget smuk og aktiv killifisk. At få fat i denne killifisk var også et problem. Jeg fik den dog til sidst fra én af mine gode killi-venner for et par år siden.

Jordanella floridae lever fra Yucatan-halvøen til Florida i det sydlige USA. Der findes den i små grøfter, afvandingskanaler og i Everglades-områderne i tætbeplantede områder med blød bund. Den blev beskrevet i 1879 af Goode & Bean.

Den kan blive op til 70 mm lang. Hannen er den mest farvestrålende med en lys blå-grøn kropsfarve med 7-10 rækker af røde prikker langs kroppen. Ryg- og gatfinnen har røde farvetegninger, mens halefinnen er farveløs. Hovedet er mørkegrønt. På siden har fisken en mørk plet.

Hunnen bliver ca. 55 mm. lang. Kropsfarven minder lidt om hannens, men den mangler de røde prikker langs kroppen, hvor hunnen der imod har lysegrønne prikker. Finnerne er klare, men hunnen har en meget markant mørk plet på sin rygfinne. Også hunnen har den mørke plet på siden.

Jordanella floridae er vegetar, men den spiser også tørfoder, frostfoder og ynder at få levende foder. Den skal holdes i tætbeplantede akvarier med blød bund eller med små sten i bunden og den ynder at svømme rundt og nappe lidt i planterne og spise alger. Jeg havde fem planter af typen Vandpest, Cabomba og nogle bundplanter, men på mindre end to dage havde fire florida killifisk ædt fire af planterne. Husk mange planter og at fodre hyppigt med grøntfoder.

Har man et 63 L. akvarium skal man have mindst 10 planter i, da føler fisken sig hjemme i sit rigtige miljø. Husk endeligt at have tætsluttende dækglas, da fisken som andre killifisk, godt kan finde på at springe ud af akvariet. Dette ved jeg af erfaring.

Floridae killifisken er en rimelig let fisk at opdrætte. Den gyder sine rogn i Javamos eller i legemopper placeret på bunden af akvariet.

I mange bøger kan man læse, at hannen af denne art har ynglepleje ligesom cichlider; der er dog nogle, som mener, at dette ikke passer. Jeg har dog observeret flere gange, at hannen finder sig et territorium i akvariet, som han prøver at lokke hunnen hen til. Han holder øje med gyde-materiale, som han renser for snegle, smuds og holder andre fisk væk fra, så en vis form for rognpleje findes der og en form for ynglepleje, men kun i en kort tid.

Hunnen gyder 1-5 rogn om dagen, men jeg har oplevet, at et enkelt par i et legeakvarium har lagt 90 rogn på én dag. Jeg plejer at tage rognen op og lægge dem i et lille plastikkar og som regel klækker de efter 5-7 dage. Hvis hunnen lægger få rogn, er klækningsprocenten stor, men efter mine erfaringer giver over 80 rogn på en dag en meget lille klækningsprocent.

Ungerne kan fodres med nyklækket artemia fra starten, men der skal også være en form for algevækst i opdrætsakvariet for at ungerne skal kunne trives. Når ungerne er 4-5 mm store bliver de fodret med foderpiller af forskellig slags. På denne måde vosker de hurtigt. Begge køn har den mørke plet på rygfinnen, indtil de er ca. 10 mm store, så forsvinder den hos hannen.

Af sygdomme som kan opstå hos Jordanella floridae kan nævnes følgende:

Oodinium

Denne sygom kan undgås ved at tilsætte salt til akvariet. Jeg bruger 1-2 spiseskeer pr. 10 L. vand.

Udstående øjne

Er lidt vanskeligt at kurere, men man kan bruge General Tonic eller tilsvarende medicin.

Hulbughed

Opstår ved for ensartet eller manglende fodring. Ved at variere foderet eller bruge Tetra Ovin til de syge fisk kan man i nogle tilfælde kurere denne sygdom, men det tager ofte lang tid og som oftest dør fisken.

Bylder

Opstår hvis fisken har sår på kroppen. Kurere ofte af sig selv, men brug af sårhelende medicin hjælper ofte. Disse sår kan opstå, hvis man har snegle eller dekorationsmaterialer med skarpe kanter. Forsøg at undgå disse ting i dit akvarium. Jordanella floridae er en meget nysgerrig fisk, der ofte svømmer rundt og roder i bundlaget efter noget spiseligt.

Jordanella floridae er en killifisk, som lever i flere år. Den er hårdfør og aktiv, særlig hen imod eftermiddagen. Den kan holdes i akvarier fra 50 liter, hvis man vil have 2 hanner og 5 hunner. Husk, aldrig at have kun én hun pr. han, da hannen kan blive til en hustru morder på grund af sit vilde kurmageri.

Temperaturen kan varierer fra 16 til 28oC., men den bedste er omkring 24oC. pH værdien skal være omkring neutral. Hårdheden på vandet, ja, der er jeg ikke helt sikker. Jeg har prøvet at holde fisken i vand med 0o DH, uden at den har taget skade af dette, men der skal dog tilsættes lidt salt i vandet.

Den kan godt gå sammen med andre fisk, både større og mindre. Mine går fint sammen andre killifisk, guppyer og neonfisk uden at der opstår problemer.

Jordanella floridae kendes også under navne som Florida-tandkarpen, American flag fish eller American flag killi. Dette er en akvariefisk som er af og til findes i akvariehandelen, så hvis du har lyst at prøve denne meget smukke og charmerende fisk, så kan jeg kun anbefale denne.

Tekst Gunnar Lützen ©