Kampfisk - Betta Splendens

Forfatter: Annette Skovbon
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 19/12-2009 19/12-2009
Oprettet under: Asien
 Del

Betta Splendens - Kampfisk.
Fra Familien: Belontiidae - (Labyrintfisk).

Oprindelse:
Asien, Thailand. Lever ofte i rismarker, da de her har de bedste forhold. Vandet er stillestående, og der er mange gemmesteder. Kampfiskene har pga. deres labyrintorgan ikke brug for iltet vand, som de fleste andre fisk har.

Det at de er labyrintfisk betyder, at de har et labyrintorgan siddende ved gællerne. Organet gør, at de kan trække luft ovenvande, altså de får ilt fra luften ligesom mennesker gør. Man kan derfor drukne en kampfisk, hvis den ikke har mulighed for at få ilt fra luften. Man vil også kunne lægge mærke til, at de lige henter en gang luft, når de har brug for det, hvis man studerer dem et øjeblik.

Kampfisken er især kendt for dens flotte hale og farver. Den kampfisk vi kender her i Vesteuropa, ligner faktisk ikke den vilde kampfisk mere. Den vilde kampfisk er ikke nær så stor og langfinnet, som dem vi i dag ser på billeder og i akvarieforretninger.

Kampfisken bliver ca. 6-7 cm lang.

Det er ret let at kønsbestemme voksne kampfisk. Hannen har en stor hale og store finner, mens hunnen har små afkortede finner og en lille hale. Dog er der visse hanner, som har korte finner. De er lette at forveksle med hunner. Man vil i nogle tilfælde først opdage, det er en han, hvis man forsøger at parre den med en anden han og sætter dem sammen som par. Enten begynder de at slås, ellers bygger de måske begge skumreder - og så går det galt. Begynder de at slås, og gør det over længere tid end "normalt", bør man fjerne "hunnen" og prøve med en ny.

Kampfisk er meget rolige, nogle gange endda ligefrem kedelige fisk at have med at gøre. Ganske vist kun, så længe hannerne holdes adskilte. Hannerne er ekstremt aggressive over for hinanden. De slås på liv og død om deres territorier. Jeg vil ikke råde nogen til at holde to hanner i et akvarie, medmindre det er ca. 750 liter eller derover, og der er så mange gemmesteder, at de kan leve i flere uger uden at støde på hinanden. Ser de først hinanden, vil de højest sandsynligt begynde at jage hinanden og bide finner og haler af hinanden, og den ene dør før eller siden, muligvis også den anden af udmattelse og sår på kroppen.
De fleste vilde kampfisk lever helt alene, og finder kun sammen i meget korte perioder i yngletiden. Kampfisken er en enspænder. Holder man dem i selskabsakvarier, kan der godt gå et par dage imellem man ser dem, hvis man har lavet gode gemmesteder. De befinder sig bedst, hvis der er masser af gemmesteder, tæt beplantning og 26-28 grader varmt.

Kampfisk er æglæggende fisk. I naturen bygger hannen en skumrede, og kommer der en hun forbi, lokker han hunnen til sig, og legen begynder. Hunnen lægger æggene, og bagefter jager hannen hende væk og samler æggene op i reden. Han passer ungerne til de er ca. en uge gamle. Derefter må de klare sig selv.

Vil man have dem til at yngle i akvariet, er det et lidt større arbejde. Først skal man "opbygge" et akvarie til dem. Gerne kun med 15 cm vandstand. Grus og en masse planter er også en god ting. Varmelegemet skal helst holde vandet min. 28 grader varmt og pumpen skal fjernes. Flydeplanter er vigtige.
Så lader man sin han gå i akvariet. Derefter udvælger man en hun, der passer i størrelse til hannen. Hunnen skal hverken være for lille eller for stor.

Hunnen kommes i en guppy-fødekasse eller tilsvarende, med gennemsigtige sider, så de to fisk kan se, men ikke røre hinanden. Så skal man begynde at fodre dem mere end normalt, helst med røde myggelarver. Efter et døgns tid er det min erfaring, at hannen så begynder at bygge sin skumrede i et hjørne af akvariet. Han bobler gerne et døgns tid eller to. Sørg stadig for hyppig fodring til dem begge.
Hunnen er så ved at være godt tyk af æg, og klar til parringen. De mørke hunner får på denne tid mørke lodrette striber, når hannen er i nærheden. Hunnen står også ofte næsten lodret, for at vise at hun er klar. Så er det tid til at lukke hende ud til hannen. Han jager hende sikkert og bider en del i hende, inden de kommer til legen. Det er meget normalt at avlshunner hurtigt kommer til at se ret hærgede ud, men deres sår heler igen, dog vokser deres finner ikke ud igen, hvis han napper stykker af dem, hvilket sker ofte.

Når hunnen har afgivet æggene, skal hun flyttes over i en midlertidig beholder, så hun bl.a. kan blive vænnet til den nye temperatur. Hun vil sikkert gerne hjælpe hannen med at samle æg op, men kun for at æde dem. Lad hende være et par timer i den midlertidige beholder (f.eks. et syltetøjsglas), så hun bliver tempereret. Inden hun kommer ned i det "oprindelige" akvarie, er det en god ide at give hende lidt foder.

Hannen passer på reden den næste uges tid. Efter ca. 2 dage klækker æggene, og de små unger ligger oppe i overfladen, og ligner kommaer eller mini-haletudser. De lever af blommesækken de første par dage, herefter kan de tage meget småt foder.

Når de begynder at svømme rundt selv, skal også hannen tages fra dem, da de nu ligner foder. Efter ca. 2 måneder begynder de "nye" små hanner at slås med hinanden, og det er derfor nødvendigt at skille dem fra hinanden. Hunnerne kan godt gå sammen, men hannerne må som en nødløsning evt. over i syltetøjsglas, indtil man kan komme af med dem. Men vær forberedt, man kan let få 150-200 unger i et kuld.

God fornøjelse!