Karpelusen - akvariets ubudne gæst

Forfatter: Ib Vestergaard
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Sygdom
 Del

Karpelusen - akvariets ubudne gæst

Version 2.1

Karpelusen, Argulus foliaceus, er ikke en lus. Den hører til krebs-dyrene, Crustacea, helt nøjagtigt undergruppen Branchiura.

Den findes i såvel fersk- som saltvand. Den er en parasit på fiskene og den er ofte dødelig.

Karpelusen er en af de største fiske- parasitter. Den bliver mellem 5 og 10 mm. Den er i sit ydre en typisk repræsentant for Branchiura. I alt findes der 150 arter. Den er et skaldyr som er beslægtet med blandt andre rejer. Alle Branchiura er fiskeparasitter.

I fiskedamme optræder den hele året. I akvariet har den "sæson" fra det tidlige forår til ud på efteråret. "sæsonen" skyldes, at den slæbes ind med levende foder, herunder også dafnier. Hvis du fryser foderet før du giver det til fiskene dør karpelusen og dens yngel. En død karpelus er en godartet karpelus. Pas på med planter, sten, rødder og andet. De kan alle være befængt med karpelusens æg!

En tommelfingerregel siger at karpelusens formeringshastighed stiger med vandets temperatur. Dens evne til at overleve uden vært falder tilsvarende. Et typisk symptom på "lus i akvariet" er når småfisk pludselig dør, helt uden forudgående tegn på sygdom. Hvis dét sker, så skal du undersøge den døde fisk for karpelus.

Du skal undersøge følgende steder: Gællelåg, basis for bryst-, bug- og rygfinner. De angrebne steder viser en karakteristisk rødmen. Hvis du leder efter karpelusen selv, så kommer du til at lede længe. Når værten er død forlader karpelusen omgående sin vært. Den er helt sikkert gået videre til en ny fisk - ulykken er allerede ved at gentage sig. Karpelusen kan overleve i to uger uden vært.

En "hjemløs" karpelus reagerer omgående på enhver bevægelse i vandet. Den hvirvler sig rundt til den finder et sted, hvor den kan slå sig ned. Hvis landingsstedet er en rod eller en plante, bider den sig ikke fast. Derfor kan den mindste bevægelse i vandet få den på vandring igen.

Hvis landingsstedet er en fisk - og dét mærker karpelusen straks på de kemiske impulser, som fiskens slimhinde udsender, så arbejder den sig straks frem til et af de typiske angrebspunkter.

Nu er det jo ikke let at tage alle fisk op og undersøge dem. Metoden er derfor at give akvariet alt det lys, du overhovedet kan give. Så lyser du på hver enkelt fisk med en kraftig lommelygte.

Hvis du er heldig, så kan du se karpelusene, men let er det bestemt ikke. Ofte sidder de delvist skjult bag finnerne eller omkring hovedet. Lusene er lettest at se når de bevæger sig eller når de sidder på finnerne. De kan bevæge sig ret hurtigt. Kropsformen er oval og flad. Undertiden kan du se dem svømme frit i vandet. Så er de på jagt efter en ny vært.

Karpelusens krop er grå-gullig, næsten gennemsigtig. Som sagt er den SVÆR at få øje på. Men du kan også studere fiskens adfærd.

En angreben fisk opfører sig påfaldende. Den svømmer i en zig-zag kurs, bevægelserne er meget urolige. Det skyldes, at den hele tiden forsøger at "ryste" sin snylter af sig. Mellemstore fisk gnubber sig mod sten, rødder eller planter. Større fisk gnubber sig ikke. Fra flere sider påpeger man også at den angrebne fisk ikke vil æde, dét plejer jo at være et sikkert sygdomstegn.

For små fisk er karpelusen en trussel på grund af sin blodsugning og sin beskadigelse af fiskens væv. En anden trussel for værten er, at karpelusen også kan overføre ondartede vira og bakterier til værtens blodbane.

Karpelusen efterlader altid et åbent sår på værten. Dét sår er en helt sikker yngleplads for bakterier og/eller svamp.

Argulus foliaceus er en af de alvorligste trusler mod fiskene i dit akvarie. Den kan både angribe fiskens væv og medføre farlige infektioner.

Når den finder sin vært stikker den fisken med sin brod. Ved dette angreb indsprøjter den fordøjelsesenzymer i fisken.

Disse enzymer medfører en opløsning af fiskens kød og væv omkring det angrebne sted. Karpelusen suger opløsningen til sig - det er dét den lever af.

Hvis du ser karpelus på en fisk, så fang den op OMGÅENDE. Nettet du bruger, skal være FINTmasket, ellers risikerer du, at karpelusen smutter af i kampens hede og så er du næsten lige vidt.

Når fisken er "landet", så fjerner du lusen med en pincet. Fisken bør sættes i karantæne i 2 uger, hvor du har den under grundig observation. I tidligere versioner af denne artikel skrev vi 4 - 5 dage, men mange kilder siger 2 uger, der jo som nævnt er den tid hvor den kan overleve uden vært. Lusens æg klækkes på få dage. Vandet i dette akvarie skal tilsættes midler mod svamp og bakterieangreb. [Red. bem.: Orig.art. nævner ikke navne]. Og så skal fisken fodres godt, den er uden tvivl svækket efter angrebet.

Sår efter karpeluseangreb er meget modtagelige for svamp. En forebyggende behandling mod svamp kan anbefales. Ligeledes er den angrebne fisk også modtagelig for andre følgesygdomme som stress, hvide pletter og Costia. Du skal forebygge mod alle disse sygdomme og i det hele taget betragte fisken som syg med tilsvarende forholdsregler.

Den bedste medicin hedder forebyggelse. Og den bedste forebyggelse hedder at lade alt levende foder gå via fryseren. En død karpelus har aldrig skadet nogen. Og husk: Køb aldrig fisk et sted, hvor du ser andre fisk, der går og gnubber sig.

Medicin

Nogle kilder anbefaler behandling med Metriponat efter at lusen er fjernet. Andre forskirver chloramine T. Vi vil her fra @kva-net ikke tage stilling til disse eller andre muligheder, men du er meget velkommen til at skrive ind med dine erfaringer.

OBS: Der gælder særlige regler for angrebne MALLER

Bekæmpelse i havedammen

Elassoma evergladei (pop. solaborre) er en alternativ bekæmpelse hvis du skulle få karpelus i havedammen.

Den æder både lus, æg og alt hvad der findes der i mellem.At solaborren tillige er en smuk og attraktiv fisk er en helt anden historie. Vi tager den op her på @kva-net ved en senere lejlighed.

Karpelusens livscyklus

Som de fleste fiskeparasitter formerer Argulus foliaceus sig kraftigt. Parret mødes på deres fælles værtsfisk hvor parringen finder sted.

Herefter søger hunnen til en plante eller måske en sten eller rod. Her lægger hun sine æg. De klækkes og ungerne gennemlever nu adskillige metamorfoser før de er færdigudviklede karpelus. 4 dage efter klækningen er de en fare for dine fisk. På dette tidspunkt søger de en vært. Med denne som base skal de videreudvikle sig til deres endelige stadium.

Alt efter temperaturen varer denne cyklus mellem 30 og 100 dage. I det fri kan æggene overvintre til vandet bliver varmere.

Enhver behandling af akvariet efter karpeluse angreb skal tage højde for at der er æg eller unger et sted i akvariet. Du kommer ikke uden om en desinfektion.

Denne artikel er skrevet af @kva-net's redaktør. Kilde: Ein ungeliebter Gast - die Karpfenlaus. Forf.: Axel Gutjahr. Bragt 1. gang i DATZ 8/96
Ziekten van Aquarienvissen. Forf.: G. Schubert. Forskellige kilder på Internet + Knud-Erik Jensen, Foreningen Akva-Net.
Denne artikel bringes med tilladelse fra @kva-net - det elektroniske akvarieblad (copy right) Eksternt link www.akva-net.dk
Eftertryk kun med tilladelse fra @kva-net