Klækning af Artemia

Forfatter: Steen Christiansen
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Foder
 Del

Levende artemia er det rene guf for bl.a. fiske yngel, det er samtidigt noget billigere end at købe frost foder, men det kan godt være lidt svært lige i starten at komme rigtigt i gang med klækningen, for hvordan er det lige artemia ser ud og hvordan gør man. Jeg har selv forsøgt over flere gang at klække min egen artemia og ikke altid været lige heldig med resultatet. Så ud fra min egen erfaring er jeg kommet frem til denne vejledning.
Dette er den metode som jeg bruger nu og har bedst erfaring med. Jeg bruger dog lidt større vandbeholdere, hvor jeg har et varmelegeme kørende i.

Klækningen af Artemia æg foregår i saltvand. En flaske fyldes 3/4 med vand. Salt i forholdet 1,5 liter vand til 2 spiseskefulde salt tilsættes. Klækkeprocenten bliver højest, hvis man lader saltet være godt opløst, før æggene kommes i.

Nogle spec. forretninger har endda spec. salt med næringsstoffet til artemiaklækning og en dåse artemia med 500g. koster vel små 500kr. Hvilket måske virker dyrt men der er til rigtigt mange gange foder.

Nå, men denne blanding passer til 2 knivspidser æg. Der gennemluftes kraftigt med en luft sten. Derved undgås dannelse af skum.

Æggenes klækkehastighed afhænger af temperaturen. Ved 30 grader klækker æggene på omkring 18 timer.

Efter klækning tages luften fra. Hvis flasken står stille i nogle minutter vil de fleste æggeskaller stige til overfladen, og udklækkede artemia synke til bunds.

Nogle fortrækker at sigte disse bort og der efter lade artemiaen vokse videre, i dette tilfælde kan man når skallerne er væk bruge en kraftig lampe hvorpå artemiaen vil søge efter lyset og derved være næmmere at fange op. Ved videre dyrkningen af artemiaen skal man sørge for at de næringsstoffer og friskt saltvand.

Med en lille slange kan artemiaen suges op med 'hæverteffekt', og derved undgås skaller fra overfladen.

Dette sigtes igennem en lille artemia si som kan købes hos de fleste dyrehandlere.

Ny klækket artemia er nok noget af det bedste foder til kødædende unger og sørger for en hurtig opvækst.