Krydsning mellem Hypancistrus L136 og L066

Forfatter: Yann Fulliquet
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 26/11-2009 26/11-2009
Oprettet under: Opdræt og yngel
 Del

Krydsning mellem Hypancistrus L136 & L066


Skrevet af Yann Fulliquet, Oversat af Karl-Henrik Arendt


Dette er en lille beskrivelse af hvad der blev observeret da to slags Hypancistrus krydsede sig med hinanden. Jeg havde et akvarium med 5 stk. Hypancistrus sp. L066 sammen med 4 stk. Hypancistrus sp. L136. Af begge slags var repræsenteret både hanner og hunner i akvariet. Der var placeret en masse huler i akvariet fordi jeg håbede på at kunne opdrætte dem begge.


Egentlig troede jeg ikke at det var muligt at krydse de to arter. Især fordi deres mønstre er vidt forskellige. L066 har en hvid grundfarve som er dækket med mange kurvede sorte linier. L136 har derimod en sort grundfarve med små hvide til gyldne prikker over hele kroppen. Kendetegnene for begge arter er at deres maver er hvide. Deres størrelse som voksne fisk er også forskellig. L066 kan blive 15 cm, og er oftest kønsmodne omkring de 10 cm. L136 bliver som regel omkring 10 cm. og er kønsmodne når de er 6-7 cm.
Alt gik rigtig godt. En dag opdagede jeg at en L066 hun lå i hulen. Når man ved denne art så også ser en han vogte hulen, så er det som regel et tegn på at han er villig til at yngle. Resten af tiden bruger mine maller ikke hulerne. Jeg lavede en masse hyppige vandskift for at simulere regntid, og for at stimulere parret.


Da jeg havde foretaget vandskiftene I nogle dage, så fandt jeg en L136 hun fanget i hulen af en L066 han. Først troede jeg pga. deres forskelle at ingenting ville kunne ske. Efter en eller to dage, da var hunnen ude igen. Jeg kiggede i hulen, og der så jeg ca. 20 æg med en diameter på ca. 3 mm. Selv om jeg forstyrrede hannen, så åd han ikke æggene, og han passede rigtig godt på dem.


Jeg tror dette kunne ske af flere grunde. For det første var den dominerende han i akvariet uden tvivl denne L066 han. Han havde det mørkeste mønster og hele hans krop var dækket af odontoider. Den mindre dominerende L066 han var noget mere lys i farverne, og havde stort set ingen odontoider. Samtidig var L066 hunnen nok ikke kønsmoden endnu. Mine L136 hanner var også domineret af L066 hannen. Jeg så dem aldrig i en hule. Dernæst var den ene af L136 hunnerne uden tvivl klar til at yngle, og valgte tilsyneladende derfor den eneste han der var ”klar” til at ville yngle.


Jeg lod æggene blive hos hannen i en uge, og derefter lykkedes det mig at få æggene klækket. Det tog i alt 8 dag for æggene at klække. På dette tidspunkt kunne man sagtens tro at ungerne var fra en Hypancistrus zebra (Zebramalle). Indtil de havde spist deres blommesæk flød de rundt i en plastikbeholder. Lige inden blommesækken var væk, der oplevede jeg store dødsfald. Jeg tjekkede vandværdierne, men de var fine. Det lykkedes mig kun at redde en enkelt unge. Jeg ved ikke om disse unger er mere skrøbelige end andre, men sammenlignet med L028 og L260 som også er Hypancistrus, så lignede de her unger alle andre. Derfor forbliver det et mysterium for mig. Den overlevende spiste sin blommesæk, og blev fodret op med små stykker fra mallepiller, hakket røde myg samt fint tørfoder beregnet til malleunger. Med det her foder voksede den rigtig godt, og med samme hastighed som andre lignende Hypancistrus. På dette tidspunkt lignede den mest en miniature udgave af faderen, dog kunne man se en enkelt prik eller to. Som tiden gik kunne jeg se at grundfarven mest var sort. Stregerne forsvandt og blev erstattet med pletter. Finnerne var stadigvæk hvide som hos L066 og med sorte streger. På selve kroppen var stort set alle hvide striber væk. Der var nu mange hvide prikker, og de streger der var der lignede mest prikker.







L066 – Voksen han




L066 – Voksen han




Hybrid mellem L066 og L136





Hybrid mellem L066 og L136





Hybrid mellem L066 og L136


Først fortrød jeg at jeg havde krydset de to slags maller. Jeg vil jo gerne holde arterne rene, men jeg må også indrømme at jeg synes det var en spændende erfaring at gøre sig. Resultatet blev i hvert fald specielt, og da interessen for Hypancistrus er stigende, så kunne andre måske finde på at lave nye og ”sjældne” arter. Jeg vil på det kraftigste advare folk imod at lave hybrider med vilje. Hvis det endelig skulle ske som hos mig ved en fejltalelse, så må du aldrig sælge ynglen videre. Der er rigeligt med arter i denne verden der kan tilfredsstille enhver, så det er bestemt ikke nødvendigt at lave nye arter. Flere har sagt til mig at jeg skulle have beholdt flere unger. Så skulle jeg parre dem med forældrene for at se hvor tæt beslægtede de er. Men som jeg sagde før, jeg er imod krydsning af fisk, og jeg vil gøre hvad jeg kan for at det ikke sker hos mig igen.

Debat:


Oprindeligt publiceret i CatChat 4(4): 9-10. Eksternt link www.catfishstudygroup.org

Alle foto er taget af forfatteren.

Artikel her er bragt med tilladelse fra Allan James, Eksternt link www.scotcat.com
Opdateret d. 12. november 2005