Laetacara dorsigera

Forfatter: Gunnar Lutzen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 20/12-2009 20/12-2009
Oprettet under: Sydamerika
 Del

Det var ikke meningen, at jeg skulle have denne cichlide. Jeg havde købt 7 stk. af denne cichlide til en af mine venner, engang jeg var på rejse i Danmark. Men tit går ikke det ikke som præsten prædiker. Det endte med, at jeg til sidat stod tilbage med alle 7 cichlider. Dette var fisk der var omkring 4 cm store, bange og farveløse. Da jeg havde haft dem i ca. 2 måneder, blev de flyttet fra et 10 L akvarium over i et 38 L akvarium, der var tilplantet med nogle akvarieplanter og nogle huler, lavet af stene og trærødder. Der gik ikke lang tid, før disse 7 fisk voksede sig større, fik farve og dannede par. Det blev til 3 par og en enlig hun, der blev ignoreret.

Hvad er så en Laetacara dorsigera cichlide for en fisk. For det første har den ikke fået noget dansk navn endnu, så den bliver ofte nævnt med det latinske navn. Dette er en cichlider i familie med de rundhoveder cichlider. Fisken er meget fredelig og farverig cichlider, der får en størrelse på 8 cm. Hunnerne bliver ca. 6 cm store. Der er ingen ydre kønsforskelle, men jeg synes at hannen har tildens til at blive lidt højere på kroppen, specielt ved hovedet. Det er derfor besværligt at se kønsforskellen på denne fisk, da den er ca. 4 cm stor. Udseende på denne fisk; kropsfarver er grønlig, med 3 meget mørke streger langs til midten af kroppen, derefter streger op og ned efter hele halen. Bugen, fra mund til halefinne, har fisken en smuk rød farve. Denne farve kommer bedst frem, hvis lyset falder ind på siden af fisken. Øverst på rygfinnen og rundt om halefinnen er der en rød streg. Den har store øjne og en lille mund.

Fisken findes på 3 lokaliteter i Amazones, i Brasilien og i Bolivia, i floderne Rio Paraguay, Rio Guaporé og Rio Alegra, hvor cichliderne lever i sumpområderne. Vandet der er meget blødt, hårdheden på vandet er under 1 odH, og lidt surt, pH ca. 6. Cichliden blev første gang beskrevet af Heckel i 1840.

Dette resulterer i at vandet på Færøerne er særdels velegnet til disse cichlider. Vi har meget blødt vand næsten 0 odH og pH ligger meller 6,5 – 7. Det eneste vi skal huske, er at skifte lidt vand i akvariet af og til, fordi disse cichlider tåler ikke særligt godt beskidt vand. Akvariet skal helst være fra 38 L og større, hvis man vil have flere end et par af denne cichlide. Bundlaget skal helst være af fint grus eller grov sandbund. Der skal være nogle storbladede planter og huler, lavet af trærødder eller stene. Er akvariet indrette således, at der er nogle mørke områder, så trives cichliderne bedre, end hvis akvariet er lyst indrettet.

Hvad angående fodring af denne cichlide, så er den als ikke kræsen. Den spiser så at sige alt slags foder, tørfoder, frostfoder, levende foder og specielt tørre tubifex orme.

Temperaturen af akvarievandet skal være mellem 23 – 26 oC, men de kan tåle temperaturer helt op til 30 oC. Er temperaturen mellem 25 – 29 oC, så vil cichliderne, hvis de er i god fodertilstand og har fundet sammen i par, begynde at lege.

Legen er en oplevelse for sig selv. Parret vil finde sig et egnet sted til at lege på. Dette kan være på bunden, på en flad sten eller i en hule, lavet at ethvert egnet materiale. Parret vil derefter jage alle de andre fisk væk fra dette område. Dette er ikke kun hannen der gør dette, men hunnen er lige så flittig i dette arbejde. Æggene der kan være op til 300 stk. er små og rødlige. Det ene forælder vil altid stå over æggene og vifte friskt vand på dem, rense dem for snavs og andet og passe godt på dem. Det andet forældre vil altid holde øje med at de andre akvariefisk ikke kommer for tæt på æggene. Ellers vil begge forældre skiftes af og til at udføre dette arbejde. Ca. 2 dage efter legen, kommer ungerne ud. Disse er meget små og ofte er det besværligt at få øje på dem i begyndelsen. Forældrene vil i de første dage, flytte rundt fra sted til sted med ungerne. Dette er fordi, at det er nemmere at holde de andre fisk fra at finde det sted, hvor ungerne er, så at de kan spise dem.

4 dage efter legen er ungerne fritsvømmende og nu er det tidspunkt kommet, hvor man skal til at fodre dem. Fordi de er så små og har en lille mund, skal de have det fineste foder der findes. Jeg så en opskrift i en akvariebog, der fungerer rigtigt godt. Man skal bruge følgende; Liqutfry 1 eeler 2, en hårdkogt æggeblommer eller æggepulver, meget fint ungefoder, så som Mikromin, helst som pulverfoder, en sprøjte og en lille beholder. Man drypper nogle dråber at Liquitfry ned i beholderen, tilsæt lidt støvfoder og æggeblommen eller æggepulver og tilsæt der i lidt vand. Man rører alt dette samme og suger det op i sprøjten. Derefter holder man sprøjten over der hvor ungerne befinder sig og sprøjter langsomt denne masse ned over ungerne. Man fodrer 2 – 3 gange om dagen. Den første uge er ofte den mest afgørende, om ungerne vil spise dette foder og overleve. Som oftest dør de af sult, fordi dette foder er for stort. Efter 3 uger kan man begynde at fodre med nyklækket artemia. Ungerne er rigtigt madglade, men de vokser langsomt. Efter 2 måneder er de ca. 1 – 2 cm store.

Dette er ellers en meget rolig og interessant cichlide. Den kan godt være i akvarium sammen med andre akvariefisk, så som Corydoras maller, andre dværgcichlider, ungefødende tandkarper, hvis disse ikke er for store og aggressive. Det eneste tidspunkt hvor denne cichlide kan lave noget, er når den har rogn eller unger, ellers er den rolig og fredelig. Dette er i hvert fald en den mest interessante dværg cichlide jeg har haft.

Har du interesse for at læse lidt mere om denne cichlide, så kan jeg anbefale er god bog, der hedder:

American cichlids 1, Dwarf Cichlids, fra forlaget Tetra

Tekst Gunnar Lützen ©