Opbygning af 1800l`s akvarium

Forfatter: Malawibenny
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 21/12-2009 21/12-2009
Oprettet under: Beretninger
 Del

© MalawibennyI august 2002 indkøbes et 1800l akvarium, efter diverse diskutioner med familien, som skulle placeres i stuen.

Det så voldsomt ud da det endelig stod på terressen, som min svigerdatter sagde, det er jo ikke et akvarium! Det er en jo lejlighed, men hun er også københavner. Konen mente ikke det var særligt kønt, og jeg ville give hende ret som det stod der alene på terressen 3 m.langt 95 cm. bredt og 75 cm. højt, et stort blik kar med et stort virvar af rør og slanger, og indvendig var det spartlet med sort silicone, så det virkede som et stort sort hul, når man kiggede gennem glasset. Nå men jeg fik lov at fortsætte, så planen blev sat i gang.

Det var meningen det skulle se ud som om det var bygget ind i væggen. En krydsfiner plade blev lagt på gulvet i stuen som vægtfordeler, og for at beskytte klinker, det kan jo være det engang skal ud igen.

Bordet er bygget op af legablokke, hvorpå der er lagt endnu en 22mm krydsfiner plade, samt et lag 10 mm. flamingo.

Jeg var nu klar til at få baljen ind, jeg mente at knægten og jeg sagtens kunne klare det selv, jeg havde da prøvet at løfte på det. Den ene ende kunne jeg tage selv, jeg havde bare ikke set at min opklodsning stod langt inde under akvariet, det vippede jo bare over denne. Så da vi var klar til at løftem var tungere end jeg regnede med, så fat i telefonen, og ringe rundt i foreningen, 4 mand mere klar til at løfte, så gik det noget nemmere, og ind kom det.

Takker endnu engang de friske bærere, for hurtig hjælp.

Inde i stuen. Den var ikke blevet kønnere med min opstablen af blokke og akvarium samt krydsfiner plader, familien "lurede", men jeg fortsatte. Der blev opbygget en væg af gipsplader og låger omkring akvariet fra gulv til loft, en gang tapet og maling, og det begyndte at tage form, selv konen syntes det tegnede til at blive godt.

Akvariet stablet op på plads. De ydre rammer færdige.

Akvariet er lavet af rustfri stål og kun fronten er glas, alt indvendig er spartlet med sort silikone og indvendig er et virvar af rør til vand ind og ud ,der er mulighed for at tømme vand af i flere nevoer ved hjælp af div. haner bag akvariet, så alt i alt røvkedeligt at se på daværende tidspunkt. Hvad gør man så? De baggrunde og andre dekorationer til brug indvendig, der er på markedet, koster som de fleste ved, en bondegård, og kunne der fås noget der passede på de mål . 3 m.langt 75 cm. Høj, næh???

Jeg tog en spand med lip fliseklæber, flamingo i forskellige tykkelser, 10,20,30 mm. Og gik i gang med at opbygge klipper ved at lime, med fliseklæben, flamingoen op på bagsiden og i enderne af akvariet, jeg startede med omridset af klipperne, de største stykker først, og byggede mig ind i akvariet ved at lægge mindre og mindre stykker på, til sidst havde jeg en meget ujævn baggrund. Dette lod jeg stå nogle dage til det var tørt. det så farligt ud.

Da det efter nogle dage var tørt, fortsatte jeg med endnu en spand lip, og med et par gummi handsker begyndte jeg at spartle den trappe lignende overflade, så der ikke var nogle skarpe kanter, men kun "bløde" runde klippe, der lignende fremspring i akvariet, et ordentligt lag gik der til.

Endnu nogle dages tørretid, jeg måtte sætte en blæser over akvariet for at få fugten ud, det hjalp og det begyndte at tage form, det så noget bedre ud end de rå flamingo plader det var ved at "ligne" kilpper.

Så skulle det farvelægges, til det brugte jeg oxydfarver i sort brun og rød, farverne blandes i lip, jeg kan oplyse en spise skefuld farver rigtig meget. Dette smurte jeg på med gummi handsker og pensel efter fri fantasi (hvem har set en helt ensfarvet sten) Efter en uges tid skyllede jeg det nogle gange med en vandslange. Resultat efter egen mening, blev først godt efter der kom vand i baljen, det dæmpede farverne.

Jeg var nu klar til at lægge store sten og kalkblokke i karet, de fleste kalkblokke tog jeg fra andre akvarier som jeg har andet sted i huset. Det hele trækkes af 2 pumper: Eheim 2260 og Eheim 2250, den ene havde kørt i 1 års tid, den anden i 2 måneder i andre akvarier, så bakteriekulturen var i gang så nu gik det stærkt. Det meste vand blev ligeledes taget fra andre akvarier, ja selv fiskene gik og ventede så i løbet af få dage var hele baljen rigget til med Malawi cichlider.

Har dog et problen. Min avl er gået i stå, kan ikke fange fiskene op når de går med munden fuld af unger. Jeg ville til hjemmebedømmelse have fanget ansistrus op, men i løbet 5 uger lykkedes det mig at fange 3 stykker ud af 15, så med mit temperement er det opgivet, medmindre de skal fanges med jagtgevær eller lægtehammer.