Rejemix

Forfatter: Kasper Elund
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 21/12-2009 21/12-2009
Oprettet under: Foder
 Del

Reje mix er et godt tilskudsfoder til dine Tropheus, men der er delte meninger om hvor meget de skal have om det er et tilskudsfoder eller et hovedfoder. Jeg har selv brugt det på begge måder. Men hvis man skal bruge det som hovedfoder skal man ikke fodre for meget da fiskene har det med at blive lidt for "runde".

Her er opskriften som jeg bruger, men det er lidt op til en selv om man vil bruge mere af det ene end det andet.

500 g. rejer.

250 g. sejfilet.

250 g. ærter.

250 g. spinat.

1 tsk. Ascorbinsyre. (rent C-vitamin, kan købes på de fleste apoteker)

Agar Agar - imellem 30 - 40 G. Men prøv dig lidt frem for at finde den rigtige konsistens.

15 ml. Spirulina pulver.

Multivitamin i dråbeform.

Rejerne, sejfilet, ærter og spinat blændes til det er en helt fin grød, hvor der ikke er nogen form for skaller eller lignende tilbage. Man kan evt. pille den seje skal fra rejerne fra, men den indeholder en del kalk som er godt for dine fisk. Men det kan være en noget hård tur for din blænder.

Når det hele er blevet malet sammen til en fin grød, tilsættes ascorbinsyren, samtidig kan du også tilsætte multivitamin og spirulina pulveret til grøden.

Når dette er gjort, koges hele rejemixen og man tilsætter Agar Agar. Prøv dig frem for at finde den rette konsistens.

Nu skal rejemixen stå til afkøling i en 4-5 timer, hvorefter den kan pakkes i passende poser og fryses ned.

Nu skulle du være klar til give dine fisk en lækkerbisken, men foder sparsomt, så du ikke risikere at dine fisk bliver syge.