Pludselig død Garra Flavatra (panda Garra)

Postet under : Akvariesiden.dk - Sygdomme
Visninger : 262



Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger thsk (Inaktiv) - 26/07-2017 13:53 26/07-2017 13:53
Hej

Jeg har et 180 liters akvarie, der har kørt i ca. 1½ mdr. nu. Det blev startet stille og roligt op og fiskene blev flyttet over fra det gamle akv. lidt af gangen. Alle beboere har det har godt, både rejer og fisk (lidt Amanorejer, 2 klippe-/bambusrejer og div. fisk). I går morges kunne jeg så fiske en død Garra Flavatra op. Den havde været aktiv et par dage før, og da jeg undersøgte den fandt jeg ingen sygdomstegn, andet end at den var blevet bleg i farven. Min anden Garra Flavatra var sløj og bleg og reagerede ikke på fodringen, så den fik jeg fanget og kom over i et andet akvarie, hvor der i forvejen går en frisk og frejdig artsfælle. Her til formiddag kunne jeg så desværre fiske den op, død.

Er der nogen, der har oplevet tilsvarende eller har et bud på, hvad der kan være sket. Jeg kender ikke umiddelbart alderen på dem, men de var umiddelbart fuldt udvoksede. Den ene nåede jeg at have i ca. 3 mdr. og den anden i lidt kortere tid.

Mvh. Tina

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger Sølz - 27/07-2017 00:29 27/07-2017 00:29
Er de mon døde af sult? Flere tror nemlig, at de bare kan leve af alger o.s.v. i akvariet, men de skal altså fodres ligesom andre fisk

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger thsk (Inaktiv) - 27/07-2017 15:44 27/07-2017 15:44
Det tvivler jeg på. Jeg fodre med blandet foder - mest frostfoder og flager, af og til en algepille - som de også har futtet rundt på bunden efter, ligesom pansermallerne og violinsmerlingen og jeg holder gerne øje med, at alle er aktive ved fodringstid... Så selvom det ikke altid er lige let at holde øje med, hvor meget den enkelte får guffet i sig, så vil jeg ikke mene, at de har sultet. De voksede jævnt og var rigtig fine i figuren, hvis man kan sige det sådan.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Bruger westermann - 27/07-2017 17:08 27/07-2017 17:08
Jeg har oplevet nøjagtig det samme som dig. Havde to særdeles livlige og sunde Garra Flavatraer i et års tid i et 350 liters akvarie. De spiste og voksede fint, men pludseligt døde de begge (med 14 dages mellemrum og uden nogen tegn på sygdom)?? Ingen andre fisk var syge, alle vandværdier var perfekte og akvariet var indrettet så Garra Flavatraerne havde optimale forhold.
Imidlertid lever Garra Flavatraer normalt i floder/vandløb med meget kraftig strøm, men om det kan være årsag til dødsfaldene, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #5
Bruger thsk (Inaktiv) - 27/07-2017 17:26 27/07-2017 17:26
Jeg er "glad" for at høre, at jeg ikke er den eneste... :(

Jeg har tilføjet en ekstra pumpe (med luft og stort filter) netop for at skabe mere strøm og iltrigt vand i akvariet. Især langs bagvæggen er der kraftig strøm, hvor mine Bambusrejer altid sidder ude med deres vifter. Der er masser af planter og rødder, alle beboere er aktive, men fredelige og der er ingen, der er efter hinanden, så jeg vil heller ikke mene, at de kunne være blevet stresset... De virkede i hvert fald ikke sådan.

Overvejer meget, om jeg skal prøve igen, for synes det er nogle utrolig flotte og spændende fisk, men de er måske bare ikke specielt velegnede til akvarier *skeptisk*

Annoncører
Annoncører