Nymphaea lotus - artbestemmelse og pasningshjælp

Postet under : Akvariesiden.dk - Planter
Visninger : 262



Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger Fdmar65 - 11/01-2018 17:20 11/01-2018 17:20
Kære alle

Jeg har fået købt denne plante:

Og er rimelig sikker på det er en Nymphaea Lotus (den er ikke fra Tropica)?

Da jeg plantede den (ca. 3 uger tilbage) havde den kun 2 små blade på 5mm i dia. og nu er den vokset fint. Bladene er der nu en 6-8 stykker af og de er 5-6cm i dia. MEN den er ikke blevet meget højere :( ... Er det normalt - havde håbet den ville få lidt højde.

Selve rod-klumpen er halvt begravet i bundlaget.. og den har sat nogle små fine rodtråde ned mod bundlaget.

Kan jeg gøre noget mere for at optimere betingelserne og for at få lidt højde på selve planten eller kommer det stille og roligt?

På forhånd tak

René

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger KimJ - 11/01-2018 21:18 11/01-2018 21:18
Det ligner da en lotus. Ellers er det ikke den store forskel der er i plejen af de forskellige nøkkeroser..

Du har tilsyneladende gjort alt rigtigt, så det er bare et spørgsmål om tid, før planten begynder at "få højde på". Faktisk får den så meget højde på, at bladende lægger sig i overfladen hvis du ikke fjerner dem der når overfladen. Hvis det hele ikke skal udvikle sig til åkandeblade, er du faktisk nødt til at fjerne dem, så der bliver plads til undervandsbladene.

Jeg gør ikke meget for at få mine til at gro, men de står da med nogle lerklumper i bundlaget omkring deres ståsted.


Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger Fdmar65 - 12/01-2018 08:14 12/01-2018 08:14
#2

Tak for input Kim. Håber det går godt med dine Scalere (y)

Jeg skal vel ikke begynde at fjerne blade nu? Først når de kommer op til overfladen ikke? Jeg har ikke lerklumper ved såstedet, men har Tropica Substrat under bundlaget og der er vel lidt ler i *uhh*

Mvh.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Bruger KimJ - 12/01-2018 08:27 12/01-2018 08:27
Indlægget er rettet 12/01-2018 08:32 12/01-2018 08:32 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

Scalarerne stortrives :) tak.

Nej, du skal ikke klippe blade væk før de bliver højere end du ønsker. Bundlaget burde være fint nok som det er.

Hvis du kigger herunder, kan du følge hvordan det er gået min Lotus i løbet af det års tid jeg har haft den. Man kan så også se at jeg ikke har været særlig konsekvent i min "beskæringsstil". Interessant er det også, at den faktisk vokser bedre nu, end da akvariet fik masser af både CO2 og flydende gødning. Om det bare skyldes at planten simpelthen bare får bedre fat med tiden, skal jeg ikke kunne sige.

Eksternt link http://www.kim-jakobsen.dk/Freshwater/Articles/Current%20tank/liv...

Tilføjelse; busken af N. lotus består af 2 planter!

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #5
Bruger nyberg - 12/01-2018 12:11 12/01-2018 12:11
#1. Alt efter lysstyrke vil din Nympheae blive lav og kompakt eller den vil strække sig mere eller mindre op mod lyset. Med mellemrum vil den skyde et såkaldt flydeblad mod overfladen. Du er ikke i tvivl, når et sådant er på vej. Det folder sig nemlig ikke ud før det rammer overfladen. Får flydebladene lov at blive, vil de naturligvis danne skygge. Og ellers er det bare at nippe dem af, når de er på vej. Det giver, efter min erfaring, også flere undervandsblade. Flydeblade skulle vist være en forudsætning for at få den til at sætte blomst.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #6
Bruger Fdmar65 - 12/01-2018 12:53 12/01-2018 12:53
#4 Takker - synes dine skyder hurtigere op end min :o

#5 OK - med lav vækst, betyder det så den står for lyst? Jeg har 2xT5 (80w) rør + 6xLumax LED 23W over akvariet.

Mvh.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #7
Bruger KimJ - 12/01-2018 19:09 12/01-2018 19:09
Indlægget er rettet 12/01-2018 22:59 12/01-2018 22:59 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

#6
Det kan der være flere forklaringer på. Mine var jo allerede på størrelse med din da jeg plantede dem, og akvariet fik fuld gas med både lys, gødning og CO2. Man kan jo se at ALLE planterne groede som ukrudt fra helvede :D

Desuden kan der sagtens være usynlige forskelle på hvor meget oplagret energi planterne har med sig når man køber dem.

M.h.t. lyset, tror jeg ikke du behøver at være bekymret. Uanset hvad, skal der nok komme forsøg på at sætte flydeblade. Ellers kan der, som Nyberg skriver, ikke komme nogle blomster, og det vil planten altid forsøge på.

Du har kun haft planten i 3 uger, så giv det lige lidt tid. Knolden er jo (i modsætning til mine) startet fra praktisk taget ingen ting og skal nok lige have tid til at sætte et rimeligt rodnet og finde ned til dit næringsbundlag, før den for alvor tager fat.

Annoncører
Annoncører