Hvornår må rejerne komme i?

Postet under : Akvariesiden.dk - Nybegynder
Visninger : 195



Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger Jonas_ACJ - 29/03-2018 14:14 29/03-2018 14:14
Jeg har plantet mit akvarie i går og tilsat Tetra Bactozym efter deres forskrifter.
I flg deres instrukser, kan man putte fisk i efter 24 timer, men jeg vil nu nøjes med rejer, så de hurtigst muligt kan hjælpe på alger, da vandet allerede er ganske lidt uklart. Jeg har tænkt mig at følge Tropicas 90 dages opstartsguide.

Hvornår vil I anbefale, at jeg kommer rejer i? Tænker også på, om de river og flår i det hele, så planterne bliver trukket op?

Og et spørgsmål ang. RCS vs Amano rejer. Jeg har søgt en grusom masse på det. Er min konklusion korrekt:?
Amano rejer er bedre til alger, men yngler sjældent.
RCS rejer yngler meget nemt, men gør ikke så stor forskel mht alger.

Mvh Jonas

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger Mutti1 - 29/03-2018 17:44 29/03-2018 17:44
Hej Jonas og velkommen til vores hyggelige og lidt nørdede hobby :)

Du har sikkert læst denne: Eksternt link http://tropica.com/da/guide/algebekaempelse/ - tidligere havde tropica en sammenligning mellem RCS, amano rejer og sugemaller og amanorejerne var klart bedst, men RCS og sugemallerne havde da også deres berettigelse, om end i lidt mindre grad såå....!

Amanorejerne kan ikke opdrættes, så du vil ikke få en skov af dem i akvariet, hvis du ikke selv sætter dem deri. De er dog lidt sarte i nyopstartede akvarier, så vent til akvariet har kørt en lille uges tid med at sætte dem i og tilsæt gerne en lille bitte smule foder til det nystartede akvarie, så det har noget at starte bakteriekulturen op med.

Hvis du også skal have RCS rejer, kan de tilsætte fra starten, de er knapt så sarte.

Held og lykke med det (y)

Annoncører
Annoncører