Første akvarie

Postet under : Akvariesiden.dk - Nybegynder
Visninger : 319



Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger dmj - 02/04-2018 14:04 02/04-2018 14:04
Hej alle der gider læse dette,

Allerførst vil jeg beklage, mange af mine spørgsmål er formentlig besvaret i tidligere tråde, men jeg har ærligt talt mistet overblikket, så her kommer mit helt eget emne.

Sagen er den at far (jeg) og datter er blevet enige om at hun må få et akvarie. På trods af at jeg har læst at 50-60l er i underkantet, så er det det som vi kommer til at gå efter først. Der er flere årsager til dette, den største årsag er at det skal stå på hendes værelse og for nu er det svært at afsætte mere plads til det. Bliver hun bidt af det, så ender det sandsynligvis i noget større, måske på fars kontor.

Der findes forskellige startsæt derude, med utrænet øje ligner de meget hinanden. Tanken var at gå efter noget i denne stil:
Eksternt link https://www.akvariebutikken.dk/shop/118-akvarier/4020-eheim-start...
Vil det være et fornuftigt udgangspunkt?

Hvordan starter jeg det bedst op? Der snakkes om vidundermidler som kan starte bakteriefloraen op nærmest med det samme, men hvad fungerer? Vidundermidler? eller the good old way? og hvad er egentligt the good old way? (der står mange forskellige ting på nettet og som nybegynder kan det være svært at skelne skidt fra kanel)

Planter? Disse hænger jo sammen med hvilke fisk der skal i også.

Hertil kommer så naturligvis fisk. Datteren vil rigtigt gerne have molly'er, da hendes søster hedder Molly, men vores aftale er at vi starter med nogle fisk der er lette. Hvilke fisk er det? Det er jo datterens akavarie og hun vil helt sikkert sætte pris på nogle farvestrålende fisk.

I bund og grund er det jeg leder efter egentligt bare input fra en garvet akvarieejer, omkring hvordan de ville have startet deres første akvarie opi bagklogskabens lys.

På forhånd tak for input :)

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger KimJ - 02/04-2018 20:06 02/04-2018 20:06
Det akvarium du linker til er OK, men heller ikke mere. Den indbyggede lampe kan kun sidde i 2 positioner, hvoraf ingen gør noget godt for fiskenes udseende, og filteret er måske nok i den svage ende, ikke mindst hvis det skal kunne bære de fejl I helt sikkert kommer til at lave. Hvis det alligevel er meningen at det hurtigt bliver enten nedlagt eller udskiftet til noget større, er det dog et ret oplagt valg, da det bliver svært at finde nyt udstyr som er billigere,

Jeg vil dog foreslå et alternativ, som måske ikke ser så "helstøbt" ud, og som er noget dyrere, men som vil gøre livet lettere for jer på den lange bane;

Akvarium: Eksternt link https://www.akvariebutikken.dk/shop/118-akvarier/2217-glasakvariu... 359 kr

Lampe: Eksternt link https://www.akvariebutikken.dk/shop/374-aquael/4415-leddy-slim-su... 399 kr

Filter: Eksternt link https://www.akvariebutikken.dk/shop/15-akvariefilter/3992-oase-bi... 189 kr

Varmelegeme: Eksternt link https://www.akvariebutikken.dk/shop/39-akvarie-varmelegemer/4002-... 129 kr


Det dækker det samme som jeres foreslåede startsæt, og bliver til 1079 kr, altså små 400 over Eheim akvariet.

Det man får for de ekstra penge, er;

1) en lampe som er væsentlig bedre og som kan skydes trinløst helt frem eller tilbage, og som er hævet så meget over vandoverfladen at det dækker meget bedre, og som en bonus også giver et meget livagtigt "spil" som ligner sol gennem en bevægelig overflade (kræver selvfølgelig at der ER bevægelse i overfladen på akvariet).

2) Et filter som er dobbelt så stort, superlet at vedligeholde og som kan integreres med det foreslåede varmelegeme, hvilket både skjuler varmelegemet og sikrer en god varmefordeling. Filteret har yderlige den finesse at man kan vælge mellem en traditionel udgang via en dyse eller en masse små huller som leder vandet ud i en bred vifte helt oppe i toppen af filteret. Det sidste er ret smart!

Uanset hvad I vælger, kan I roligt springe diverse opstartsmidler over. Uanset hvad, skal akvariet helst stå 2-3 uger efter indplantning, før der kommer fisk i.

M.h.t. planter, er der frit valg på nederste hylde. D.v.s. at I vælger planter som ikke kræver tilsætning af gødning eller CO2! Hvis man vælger blandt de planter der betegnes som EASY her: Eksternt link http://tropica.com/da/planter/ er man godt kørende. Det er vigtigt at anskaffe en rimelig (læs stor) portion planter fra starten, og at i hvert fald en del af dem vokser hurtigt fra starten, da det er den sikreste måde at minimere algeproblemer.

Molly dækker over en del forskellige arter, hvoraf de fleste desværre bliver ret store, så de er dybest set (efter min mening) ikke egnede til et akvarium i denne størrelse. Kan man finde nogle af de små arter, er de ikke specielt vanskelige, men de vil typisk gerne have vandet varmere end de fleste andre begynderfisk.

Det nærliggende alternativ er Platy, som kan findes i næsten enhver farve man måtte ønske.

Det bedste tip jeg kan komme på til begyndere, er at de skal huske på at akvariet bliver vanskeligere at holde, hver gang man sætter en fisk i det! Det skal forstås sådan, at jo lettere akvariet er belastet, jo bedre er det for de fisk som går i det, og jo større fejltagelser kan det tåle, før tingene løber af sporet.

Nå ja, så hjælper det gevaldigt at skaffe sig et overblik ved at købe/låne en akvariebog for begyndere og læse den igennem. Uanset hvor gode råd man kan få på et forum som dette, er det klart en fordel at få noget information om hvad der KAN gå galt og hvordan man undgår det, så man ikke er henvist til at skulle brandslukke når tingene er begyndt at gå skævt (det gør det såmænd nok alligevel, men så ved man da hvad man skal se efter).

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger dmj - 04/04-2018 20:53 04/04-2018 20:53
Hej Kim,

Beklager min sene respons, der kom lige lidt arbejde i vejen. Akvariebog er rekvireret og der er meget god information, men som i alle andre hobbies her i livet, så er input fra levende mennesker rigtigt godt at kombinere med :)

Jeg takker rigtigt meget for et fyldestgørende indlæg, det hjælper rigtigt meget. Jeg vil gå efter de dele du nævner, om det er 700 eller 1100kr til hardware er ikke det vigtigste, det vigtigste er at vi får noget der virker. Hvis det, som du skriver, giver større margin til fejl, så er vi tættere på en successoplevelse og da er pengene godt givet ud.

Endnu en gang tak for hjælpen :)

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Bruger Principia - 08/04-2018 07:42 08/04-2018 07:42
Jeg vil nok anbefale dig, at gå en lidt anden vej, og kigge efter et Juwel Rio 125. Eksternt link https://www.juwel-aquarium.de/Produkte/Aquarien/Rio-Line-LED/Rio-... . De fås flere steder, og er færdige sæt, klar til at blive sat op. Den lidt større størrelse, giver mange flere muligheder, og gør at hun ikke vokser ud af det med det samme. Der er mange tråde her inde hvor folk har købt startsæt eller noget der ligner, for at få af vide, at det de egentligt gerne vil bruge akvariet til, ikke rigtigt kan lade sig gøre. Så de ender enten med at miste interessen, eller købe noget større alligevel. Samt er merudgiften minimal, i forhold til at købe et for stort kompromis. Om akvariet er 60cm eller 80cm, giver en stor forskel når man er nede i de størrelser. Og som Kim også er inde på giver det dobbelte vand, et mindre vedligehold, som gør det nemmere at starte op og holde. Samtidig er det ikke tungere end at det kan stå på et almindeligt møbel.

Annoncører
Annoncører