Apistogramma Agassizis

Postet under : Akvariesiden.dk - Cichlider
Visninger : 677



Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger Pede-E - 12/06-2019 18:10 12/06-2019 18:10
Davs!

Er der ikke lige en der hurtigt kan fortælle mig om Apistogramma Agassizis kan gå med zebra snegle?
Eller generelt div. snegle eller evt. rejer?

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger rw - 12/06-2019 21:14 12/06-2019 21:14
Jeg tror sagtens at de kan gå sammen med sneglene. Dog skubber både mine a. Baenschi og a. Bitaeniata sneglene væk. Især når der er unger. jeg kunne godt forstille mig at de vil prøve at spise rejerne. Alt afhængig af størrelse selvfølgelig. Men nyudklækkede rejer er vel en del af deres naturlige føde.

-r

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger Pede-E - 16/06-2019 19:52 16/06-2019 19:52
Hej igen! Tak for svar forresten. (y) - Tror jeg holder mig fra snegle så :D

Jeg har et spørgsmål igen nu *rødmer*
- Nu har jeg anskaffet mig mine Apistogramma Agassizii 3 hunner og 2 hanner.

Pt. går de sammen med:
16 Ember tetra (Kulglødstetra om man vil)
3 Otocinclus sp. (Dværg sugemalle)
1 Ancistrus sp. (Alm. sugemalle)
1 Botia macracanthus (Pragtsmerling)

De går i et 200L akvarie. Jeg vil rigtig gerne et par fisk som går i toppen af akvariet. Har tænkt på Scalar eller Guramier.
- Har i nogle andre præferencer eller evt. nogle råd jeg kan få med på vejen?


Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Bruger rw - 16/06-2019 23:34 16/06-2019 23:34
Hej igen!

Jeg håber ikk at jeg kommer til at lyde alt for bedrevidende, for så mange års akvarie erfaring har jeg hellere ikk.
Så vidt jeg kan se så kan du risikere nogle stresset fisk. Godt nok er det et 200 liters akvarie, men bund arealet i et lido (-jeg går ud fra at det er sådan et), ikke særlig stort. De apisto kloge at hver hun skal have et bundareal på minimum 30x30 cm. Den del skulle du nok kunne klare, men du har 5 apisto’er, en botia, en ancistrus og delvist nogle oto’er som alle lever i akvariets “bundzone”. Derudover så vil jeg også overveje apisto’ernes indbyrdes hierarki. Den ene han vil helt sikkert prøve at få hele akvariet som sit territorie. Så hvis du skal have mere end en han vil jeg forslå nogle flere grene/rødder eller planter der kan “bryde” akvariet mere op og give de jagtede et pusterum.

Ang. Overflade fisk så vil jeg hellere prøve at kigge på nogle halvnæb, øksefisk eller sprøjtekarpelaks (-jeg har to slags og de er begge meget flotte). Jeg kunne godt forstille mig at et par guramier bare vil skabe mere kaos.
Scalaren ser jeg ikke som en overflade fisk, nok mere som en der bevæger sig midt i akvariet.

Jeg håber at du kan bruge svaret, men det kunne da være sjovt at høre andres erfaringer.

-r

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #5
Superbruger jacob - 17/06-2019 07:24 17/06-2019 07:24
#4 Godt svar og jeg er helt enig.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #6
Bruger Pede-E - 17/06-2019 17:11 17/06-2019 17:11
Indlægget er rettet 17/06-2019 19:28 17/06-2019 19:28 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

Det skal du skam slet ikke tænke på!
Jeg er bare glad for at du vil bruge lidt tid på at hjælpe, rart med en erfaren akvarist kan komme med input!

Som du skriver, har jeg har forsøgt at skille/bryde akvariet op. Kan godt se at det er lidt svært at se på billederne.
Bag trærødderne har jeg stablet sten så de danner en væg og endda også skaber sprækker af huler.


Derudover har jeg 2 halve kokosnødder som er gemt langs bag beklædningen. En på hver sin side af trærødderne.


Og en halv kokosnød længere fremme i akvariet.


Det fungere faktisk okay da den ene han bliver i den venstre side af akvariet og den anden han i højre. Dog har jeg kun set ham fra den venstre side krydse midten af akvariet, for så derefter blive jagtet over på sin egen side igen.



Mine Apisto'er er meget små den største er max 3,5-4 cm. Så er de ikke stadig ungfisk?


- Grunden til at jeg har valgt er købe 5 er fordi at jeg har researchet mig frem til at for at kunne få dem til at lege, bør man købe en flok ungfisk på 5 stk.(gerne 2 hanner og 3 hunner) Lade dem vokse op sammen, da de så selv har mulighed for at danne par.

Helt enig i at jeg skal have anskaffet mig flere planter og evt. rødder.

Nu har jeg kun haft dem i 3 dage så jeg vil følge udviklingen nøje og komme med updates. :D

Håber jeg har placeret billederne i rigtig rækkefølge :P

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #7
Bruger DPedersen - 17/06-2019 20:44 17/06-2019 20:44
Indlægget er rettet 17/06-2019 20:46 17/06-2019 20:46 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

Den der Botia macracanthus er en gruppefisk, hvor der mindst burde være 5 individer sammen. Desuden bliver de hurtigt store og bliver let bange/usikre når deres levested ikke lever op til deres krav. Jeg ville aldrig skaffe dem til akvarier under 700 liter (normal mål). Ved det er mere end hvad anbefales, men der er forskel på om de kan overleve, eller om de kan trives :)

Eksternt link https://www.seriouslyfish.com/species/chromobotia-macracanthus/

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #8
Superbruger Tonny Brandt Andersen - 18/06-2019 00:42 18/06-2019 00:42
Helt enig med #4.
Dertil kommer at en hun med unger ikke tillader at hannen kommer for tæt, så hannens territorium skal være større end hunnens.
Hvis det er en af de mange polygame arter af Apistogramma, skal man regne med, at en han kan have et territorium hvori der for eksempel kan være 3 hunner med hvert deres territorium af nævnte størrelse.
Når man holder Apistogramma er højden på akvariet underordnet. Det kan være lige så fint med et på 15 cm. som et på 1 meter, det er udelukkende bundarealet der bestemmer hvor mange hanner/hunner der er plads til.

#3 At du har anskaffet dig 3 hunner og 2 hanner er lige som jeg ville gøre. Det er vigtigt, at fiskene selv kan danne par. Det sker alt for ofte, at de slår hinanden ihjel, når man laver "tvangsægteskaber".
Med hensyn til fiskesamlingen, vil jeg nok mene at din Botia vil kunne komme til at forgribe sig på eventuelle æg eller unger, og du skal nok regne med at lave huler nok, for både dine Apistogramma og Ancistrus er hulelegende.

Med hensyn til fisk som bliver store, som for eksempel Pragtsmerling, så er det kun sjældent at akvarister holder dem til de kommer op i størrelse. Jeg har haft akvarium i 40 år, men mangler stadig at se en Pragtsmerling på over 20 cm. Der bliver købt/solgt så mange fisk, og at anskaffe sig en fisk som kan blive stor, og så have den fra den er 5 cm og så sælge den når den er f.eks. 12 cm, kan jeg ikke se noget galt i. Man skal så bare huske at komme af med den i god tid, så ikke man begynder at holde den tilbage i vækst.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #9
Bruger Pede-E - 18/06-2019 16:07 18/06-2019 16:07
Indlægget er rettet 18/06-2019 16:09 18/06-2019 16:09 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

Skal jeg forstå det sådan at jeg burde skille mig af med nogle fisk? Eller burde jeg slet ikke have anskaffet mig apisto til at begynde med pga. mit akvarie's form?

Mht. Botia har det været tidligere ejer af akvariet som har holdt den. Jeg har så valgt at beholde, da han fortalte at han havde snegle problemer og men da han så fik sig anskaffet Botia var problemet væk.

Er det tydeligt når apisto har dannet par, eller er det svært at se?
Og er der en bestemt alder/størrelse de skal have før de vil danne par?

Tak for rådene sætter pris på det!

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #10
Superbruger Tonny Brandt Andersen - 18/06-2019 17:33 18/06-2019 17:33
Behold de fisk du har. Få oplevelser med dem.
Forvent ikke mange unger pga. de andre fisk. Men forvent heller ikke at du kan få unger til at vokse op, da de "smides ud" af territoriet i en alder på 3-4 uger. Hvis du vil gøre noget ved opdræt, er du nød til at have et akvarium til opvækst.
Ja, du vil kunne se når der er fundet en alfahan og der dannes par.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #11
Bruger Pede-E - 19/06-2019 21:44 19/06-2019 21:44
Akvariet er nøjagtig som du havde forudset #4

Hunnerne har fundet hver deres kroge af akvariet og den ene alfa han vogter hele akvariet.
Den sidste han blive jagtet af både hannen og hunnerne. (Så jeg har købt 12 ekstra planter så han kan få større mulighed for et pusterum.) Hvorfor spytter mine apisto maden ud igen, de tygger på både flagefoder og frossen foder men bare for at spytte det ud igen.

Derudover har jeg slet ikke set til min Botia i den tid jeg har fået apisto'erne. Tror han er ulykkelig over han ikke har sine tidligere baljekammerater Melanochromis Auratus.. (Burde jeg skille mig af med ham? Eller skal han lige have lidt tid med sine nye apisto'er?)

Min Ancistrus er den største fisk jeg har i akvariet den er nok 15 cm i længden. (Er dette en ulempe?)

Endnu engang tak for alle jeres gode råd! (y)

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #12
Bruger rw - 19/06-2019 21:52 19/06-2019 21:52
hey igen!

du må undskylde det var bestemt ikke ment som en skræmme kampagne, men mere som ting du skal være opmærksom på.
du har helt sikkert gjort det rigtige iforhold til hvor mange apisto'er du har købt (taget akvariets størrelse i betragtning). -jeg købte selv to par a. bitaeniata, dels pga. at det selv skulle finde par (velvidende at der muligvis vil være en han, der vil få det lidt hårdt), men også fordi at jeg ikke vidste hvornår jeg igen vil kunne finde en evt. mage til en "ene-og-alene" fisk. der er heldigvis liv i dem alle og rigeligt med gemmesteder til den subdomineret han og hun.

jeg vil også klart give tonny ret i forhold til din nuværende bestand. nyd dem.

-jeg vil lige slå et sidste slag for sprøjtekarpelakene, hvis du stadigvæk overvejer en overflade fisk.
jeg har både haft copella callolepis og copella nattereri (kan klart bedst lide den sidste). -men modsat copella arnodli, så lægger begge arter deres æg lige under vandoverfladen, så hvis du har store sværdplanter eller ligende, så er ret sjovt at følge deres yngleadfærd (-mine har dog aldrig fået unger, men jeg har set dem prøve mange gange.

til allersidst (-nu må jeg hellere snart stoppe den her roman), vil jeg forslå dig at sææte nogle grene eller rødder der strækker sig lidt længere ud mod forruden, for at lave flere "sigt brydere" og måske og hjælpe med nemmere/tydligere revir grænser... -bare en ide. brug den hvis du har lyst.

-r

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #13
Bruger Pede-E - 19/06-2019 22:09 19/06-2019 22:09
Du er verdensklasse r! :D

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #14
Bruger Pede-E - 24/06-2019 21:04 24/06-2019 21:04
Hmm... Har ikke set to af mine hunner i 3 dage nu *uhh*
De plejede at være synlige ret ofte i starten og når der fodres, nu er de bare pist væk *uhh*

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #15
Bruger rw - 24/06-2019 21:11 24/06-2019 21:11
hmmm... måske lægger de begge med æg?
prøv at kigge efter små sanddynger i nærheden af huler/rødder...
i mine akvarier er det som oftest ret nemt at se, da jeg lader ret meget mulm ligge på bunden. når hunnerne så graver, så kommer det lysere bundlag jo op og ligger på mulmen.

-r

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #16
Bruger Pede-E - 26/06-2019 16:34 26/06-2019 16:34
Er de ikke for små til at ligge æg? Den ene hun er dukket op igen ud af det blå. Så nu mangler jeg bare en :P

Har købt 12 ekstra planter og 4 mindre rødder som jeg glæder mig til at placere på lørdag :D

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #17
Bruger rw - 27/06-2019 21:52 27/06-2019 21:52
Hey!

Jeg ved ikk hvor store de er, men butikkerne “plejer” at sælge kønsbestemte fisk, så de kan sælge dem i par.
-håber at den sidste snart dukker frem.
Vis endelig billeder når det hele er på plads.

-r

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #18
Bruger Pede-E - 30/06-2019 20:10 30/06-2019 20:10
Her er resultatet efter de nye rødder og planter er kommet hjem.


Derudover kunne jeg forære min Ancistrus sp. (Alm. sugemalle) & Botia macracanthus (Pragtsmerling) til Petworld i Silkeborg.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #19
Bruger Pede-E - 01/07-2019 18:32 01/07-2019 18:32
R?

Har du erfaringer med sygdoms ramte apisto'er?
Min hans ene øje er blevet forstørret?

Og kan se at en af mine hunner har fået det samme? *blink* *blink* :|
Har ikke lige fået fanget et billede af det endnu, men vil give det et forsøg i løbet af ugen.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #20
Bruger Pede-E - 01/07-2019 19:46 01/07-2019 19:46
Indlægget er rettet 01/07-2019 19:54 01/07-2019 19:54 Vis/Skjul det oprindelige indlæg



Var heldige at de kom frem af deres skjul. Her er lidt billeder..
Hunnen er hårdest ramt :( Har en ide om at det er for dårlig vandkvalitet. Skifter 25% hver fredag

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #21
Bruger rw - 02/07-2019 00:04 02/07-2019 00:04
Hey igen!!

Det ser godt ud. Jeg er sikker på at de bliver glade for det ekstra skjul.
Ang. De store øjne, så tror jeg at du har ret i at det kan være vandet (for høj nitrit/nitrat værdier). Prøv at skifte vand lidt oftere i en periode. Ellers prøv at høre i din lokale fiske biks. Hvis du søger på “popeye disease”, så kommer der en masse forklaringer på hvad det evt. Er.
Det er desværre de eneste råd jeg kan give.

Et sidste lille råd... -der ikk har noget med sygdomme at gøre. Hvis dine fisk er meget sky, så prøv at putte nogle flydeplanter derned. Evt. Guppygræs, rævehale (jeg kan ikk huske det rigtige navn på den, men den ligner cabomba) eller nogle rigtige flydeplanter. Hvis fiskene også har dække oppefra føler de sig måske mere sikre.

-det var vidst alt for denne gang.

-r

Annoncører
Annoncører