Tanganyika drømmeprojekt med langt tilløb

Postet under : Akvariesiden.dk - Generelt
Visninger : 854



Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger dybber - 21/10-2020 21:22 21/10-2020 21:22
For små 8 år siden åbnede der den flotteste akvariebutik i min by, Korsør. Den findes desværre ikke mere, men her mødte jeg for første gang den store diversitet, som Tanganyika søen byder på. Især faldt jeg for tropheus familien og der gik ikke mange uger før jeg havde solgt mit 85 liters akvarium billigt på dba og købt et nyt og større Mark2 akvarium fra Akvastabil i omtalte butik. De første fisk i baljen blev tropheus maswa og kirsebær samt nogle få synodontis petricola. Et akvarium blev hurtigt til flere og snart var der baljer på flere børneværelser, i garagen, i køkkenet, på arbejdet og hvor der nu lige var plads. Denne fase gik dog lidt i sig selv, da det var upraktisk at have akvarier i flere forskellige rum samtidigt, så der blev skåret ned på antallet og behovet for pasning.

For et år siden skulle husets ene stue have fjernet den indbyggede pejs og der skulle rodes og mures i flere uger, så jeg nedlagde mit stueakvarium midlertidigt og flyttede fiskene over i et til lejligheden indkøbt 530 l akvarium i et andet rum i huset. Det står desværre i et rum, hvor jeg ikke kommer så tit og ikke kan nyde fiskene, som man bør og det er rigtig godt træls, for at sige det mildt.
Lige siden oktober sidste år har jeg gået og drømt om det perfekte akvarie til min stue. Rummet egner sig ikke til de helt store akvarier - et på 720 l i den korte model står ellers højt på ønskesedlen, men konen gik med på at opgradere til et på 530 l. Igen akvastabil.
Tanken om at skifte husets flotteste akvarium ud med et endnu større har ligget i baghovedet længe - faktisk lige siden jeg så tropheus første gang.
At akvariet ikke er oppe at køre endnu skyldes en række forskellige omstændigheder. F.eks. er det støbte gulv i stuen ikke så stabilt. Jeg har også været krævende mht akvariets udseende og bordet skulle passe til de andre møbler i stuen. Konen er allergisk overfor porsa - siger hun *blink* . Så der skulle også bygges nyt akvariebord.
Akvariet har været indkøbt i snart et halvt år og i mellemtiden har jeg fået skiftet en af de 2 vippelåger ud ved at bestille en ny hos Akvastabil. Jeg har fjernet indmaden i Effectline armaturet og limet led i.
Nu er akvariet på plads, alt er indkøbt og der kommer vand i stuen for første gang i et år her på fredag. Jeg glæder mig så meget til at se det med vand i i første omgang og med fisk i om 2-4 uger.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger dybber - 21/10-2020 21:50 21/10-2020 21:50
Akvariebordet har været den største udfordring. Jeg har søgt vidt og bredt i butikker og på nettet. Til sidst kom forum herinde med løsningen. 1000 tak til KimJ for uvurderlig hjælp!

Internt link http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1692889

Først blev dimensionerne beregnet og jeg fik savet en plade ud i de ønskede mål hos det lokale savværk.


Nu er jeg ikke den store handyman og projektet kunne sagtnes være endt her, hvis ikke jeg havde en god kollega, der er sløjdlærer og som gerne ville hjælpe med at sætte pladerne sammen til drømmebordet.
Efter limning og et passende antal skruer i bordet blev det malet og var klar til at komme i stuen.


Nu er det her drømmeprojektet for mig, så der er brugt mere tid og også flere penge end normalt. Bl.a. har jeg for at mindske trykket på gulvet, valgt at droppe tunge sten i akvariet. For at skabe illusionen om et stykke natur i stuen har jeg i stedet for hulsten valgt at bruge River Stones fra Rockzolid. Jeg har brugt dem før i mindre målestok. Fra tid til anden kan man finde dem brugt på nettet. På næste billede kan man se at jeg har limet et l-modul, der fungerer som filter, fast på bagsiden. Jeg brugte tec7, da det er ugiftigt og kan bruges hvis der skulle blive brug for at lime igen, når der er kommet vand i baljen. Filteret er købt brugt og var gået lidt i stykker. Jeg frygtede, at det ikke kunne repareres, men fandt til sidst ud af, at man kan lime dem sammen med bla. tec7 og gnide sand på bagefter, så den pæne overflade bevares. Super smart!



Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger dybber - 21/10-2020 21:57 21/10-2020 21:57
Jeg har et andet filter (x-modul) som skal i baljen i højre side og nogle andre, der skal ligge og pynte på bunden. Filtermediet er bioballs, mellemgrov filtermåtte og filtervat.
Bundlaget bliver cichlidesand.
Akvariet er valgt fordi det har sort folie på bagsiden og ikke slimline eller 3D-baggrund. Jeg vil prøve at bevare så meget dybdevirkning som muligt med de store moduler og håber, at det kommer til at spille max med den sorte baggrund.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Bruger dybber - 21/10-2020 22:09 21/10-2020 22:09
Bordet står direkte på gulvet, da gulvet er i water - og forhåbentlig bliver ved med at være det.
Jeg har lagt en 1 cm tyk flamingoplade mellem bordet og akvariet bare for alle tilfældes skyld og der er også lagt en 3 cm tyk flamingoplade mellem akvariets bagside og væggen. Så er der i hvert fald ikke nogen kuldebro dér.
At bunden på akvariet ser hvid ud på billedet herover skyldes flamingopladen.
Normalt plejer jeg også at bruge en form for beskyttelse af bundglasset inde i akvariet, men da jeg har droppet sten fuldstændigt, er det ikke nødvendigt længere.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #5
Administrator scn - 22/10-2020 16:48 22/10-2020 16:48
#4
Til troffer vile jeg helt klart have en pokkers masse sten på bunden, så kan de fise rundt iblandt dem, det er også yndet gemmested for ungerne, de små sprækker hvor de voksne ikke kan komme ind ser ud til at passe dem fint.

Se eks:
Eksternt link http://www.kim-jakobsen.dk/Freshwater/Articles/Tanganyikaartikel/...

og hele artiklen:
Eksternt link http://www.kim-jakobsen.dk/Freshwater/Articles/Tanganyikaartikel/...

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #6
Bruger Sølz - 22/10-2020 23:27 22/10-2020 23:27
Følg altid et godt råd fra scn - han er en klog mand/akvarist, der ved, hvad han taler om ;)

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #7
Bruger KimJ - 23/10-2020 10:55 23/10-2020 10:55
Indlægget er rettet 23/10-2020 10:57 23/10-2020 10:57 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

#1
Det ser rigtig godt ud, med en luksusversion af mine gamle borde :)
Inden du får fyldt vand på, skal du nok lige overveje om du vil have stikdåser eller udvendige filtre ind i rummene på et tidspunkt. Så får du brug for at der er lavet passende store huller til gennemføringer i bordet! Det er praktisk hvis hullerne er så store at en stikdåse kan komme igennem.

M.h.t. Tropheus indretning; scn har jo allerede linket til min hjemmeside, men der ligger faktisk også en artsbeskrivelse på Tropheusarterne: Eksternt link http://kim-jakobsen.dk/Freshwater/Artsbeskrivelser/sp_tropheuseng... Jeg har desværre opgivet at køre siden tosproget, så den ligger kun på engelsk.

Her ligger nogle flere billeder af Tropheusakvarier (jeg er helt på linje med scn omkring det med sten på bunden i forhold til en mere åben indretning. Som det ses har jeg prøvet prøvet begge dele).
Eksternt link http://kim-jakobsen.dk/Freshwater/Akvarieoplysninger/Tanganyika%2...

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #8
Bruger dybber - 23/10-2020 21:23 23/10-2020 21:23
#4: Der kommer mange sten på bunden. Eller rettere moduler.
I alle de akvarier, jeg har haft med tropheus - og det er efterhånden ret mange - har den allerstørste fornøjelse været at se de små unger titte ud mellem sten eller i hullerne på stenene.
Da jeg købte det første akvarium til tropheus, købte jeg samtidig 200 kg kenyarock/mactan hulsten. Jeg har suppleret med flere sten ad flere omgange så jeg i alt har været oppe omkring 400 kg sten i alle størrelser med små og store huller. De fleste af stenene er blevet solgt.
Der er mange grunde til at vælge tropheus og en af de største er helt sikkert deres yngelpleje og nuttethedsfaktoren hos ungerne. Jeg tømmer ikke mine skuffer, men lader fiskene spytte i baljen. Der er ikke noget federe end at se en mor lade ungerne svømme ind og ud flere gange indtil de til sidst bliver for store til at gemme sig i munden på hende. Så mit nye akvarium bliver indrettet, så der bliver mange gemmesteder for de små.
Som jeg nævnte tidligere er der problemer med det støbte gulv i min stue. Huset er bygget på sand/lerjord og sikkert ikke funderet godt nok. Derfor tør jeg ikke bruge de store mængder natursten længere, men har valgt moduler, da de ikke vejer noget.
Mit tidligere akvarium resulterede simpelthen i at der opstod en revne mellem gulv og væg bag akvariet. Det vil jeg helst undgå igen.
Nu forsøger jeg med et lidt større akvarium men uden sten. Revner gulvet igen er der ingen vej udenom at jeg må have gulvet op og have støbt nyt. Men det er en anden historie *doh* .

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #9
Bruger dybber - 23/10-2020 21:37 23/10-2020 21:37
#7
Jeg er en stor fan af dine sider og har læst dem og nydt billederne på dem mange gange (y) . Håbet er at kunne få noget næsten lige så flot ind i stuen.

Efter en lidt hård og lang arbejdsuge har jeg fået vasket cichlide sand i baljen i dag. Der er hældt vand på, filteret er pakket med bioballs, filtermåtte og filtervat. Powerheadet, der driver filteret, er en nyindkøbt Aquaclear 50. Jeg havde en del Hydor Pico pumper liggende, men jeg har haft problemer med, at de stoppede pga snask. Begge pumper har den fordel, at de ikke bruger meget strøm. Hydor Pico 1200 bruger 7 watt og Aquaclear pumpen bruger 10 watt. Det er også vigtigt, at de begge er støjsvage. Aquaclear 50 skulle have sværere ved at gå i stå pga filtersnask, så valget var let ;)

Lige nu er akvariet ret tomt. Udover filtermodulet, der er limet på bagsiden, har jeg puttet 3 River stone moduler i i dag. Det er et C, et D og et H modul.
Der kommer billeder af akvariet om et par dage.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #10
Bruger KasperK/Lolland - 23/10-2020 22:38 23/10-2020 22:38
Jeg er ikke bekendt med det nøjagtige vægtfyldeforhold, men sten fortrænger jo også vand. Flere sten - mindre vand.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #11
Bruger dybber - 23/10-2020 22:49 23/10-2020 22:49
Det er rigtigt. Så der bliver fulgt godt med i gulvets tilstand i de kommende uger.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #12
Bruger dybber - 25/10-2020 11:47 25/10-2020 11:47
Så blev der rodet lidt mere med akvariet. Der er kommet 3 moduler mere i og jeg fandt lidt flere bioballs til filteret. De to af modulerne er de mindste River Stones og den 3. er jeg lidt usikker på.
Jeg går med planer om at købe et par af de helt store River Stones og så halvere dem for at de kan simulere sten, der stikker op gennem bundlaget. Målet er at få et akvarium, der ligner et af billederne på forhandlerens hjemmeside. (Det er billed nr. 7 af et 1080 l med en del moduler, der står løst).

Billeder af mit projekt får vente indtil jeg har fundet strømstikket til min led... Det er blevet væk, så jeg skal nok forbi min lokale akvariepusher i morgen eller tirsdag.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #13
Bruger dybber - 30/10-2020 15:08 30/10-2020 15:08
Så er det atter blevet weekend og dermed er der tid til at rode med den nye stuebalje. Siden sidst er der blevet indkøbt beslag så mit akvastabil led kan monteres i effektline armaturet. Det var ellers limet i, men jeg havde været lidt for fedtet med limen, så det sad ikke ordentligt fast og med beslag kan det ikke sidde bedre.
Der er også købt ny strømforsyning og en controller, så jeg kan lave solopgang/solnedgang eller bare have lyset i en bestemt styrke. I sig selv ikke nogen stor udskrivning eller nogen revolution inden for akvarieverdenen, men det gør en verden til forskel i min stue.
Der er også kommet flere moduler i. Som akvarist har man tit ting liggende og jeg har fundet mange sjove ting og sager rundt omkring. På billedet kan man se hvad der er kommet i baljen indtil videre.
Der mangler stadig det største modul, som er det 2. filter i akvariet. Det skal stå løst i højre side af akvariet. Der kommer flere hele moduler i med tiden, men jeg vil vente med at købe flere til jeg ser hvordan det ser ud med dem jeg har i forvejen.
Fiskene kommer efter planen i om 2 uger, hvor filteret så har kørt i 3 uger. Det manglende filter er indkørt og bidrager væsentligt til vandkvaliteten, når det er på plads.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #14
Bruger dybber - 07/11-2020 17:12 07/11-2020 17:12
Endnu en uge er gået og i dag har jeg flyttet det sidste filter og alle fisk ind i stuen. Det ekstra filter er et modulfilter på 27 l. Sammen med det filter, der var limet i akvariet i forvejen er der i alt 46,5 l filter med bioballs, filtermåtte og filtervat. Det nye filter er ikke renset så alle de gode bakterier er bevaret. Det powerhead, der driver det nye filter er en eheim 1000, der er lidt dyrere i drift men giver god bevægelse i vandet.
Det er ikke meningen, at der skal kobles en spandpumpe på. Jeg kan godt lide at alt vandet bliver i akvariet på nær når der skiftes vand selvfølgelig.
Fiskene er Tropheus Maswa og Ilangi samt Synodontis Polly White. Alle fisk er købt som ungfisk. Jeg kender ikke fordelingen. Der er også hældt ca. 30 Helenasnegle i.
Der er et modul I mere på vej. Der var også 2 andre moduler i det akvarie, hvor fiskene har gået hidtil og de er også kommet i stuebaljen.


Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #15
Bruger dybber - 07/11-2020 17:19 07/11-2020 17:19
Der er kommet lidt grønt i for øjnenes skyld. De hammerslåede er ikke typiske for Tanganyikasøen, men de pynter, synes jeg.
Nogle af de små moduler har fået boret et hul i den ene side, som man kan se på billedet herunder.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #16
Bruger Basviola - 11/11-2020 00:35 11/11-2020 00:35
Det ser sgu super godt ud. Flot lavet.
Sjove sten de to der ligger tættest på front i højre side... den længst til højre ligner for mig et hoved der ligger og sover med højre øre mod sandet. Trolden ved siden af surmuler lidt! :D

Og så lige noget konstruktiv kritik... jeg ville fristes til at smide nogle håndfulde mindre flodsten omkring de store sten, for at understøtte det flotte naturlige look yderligere.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #17
Bruger dybber - 12/11-2020 20:59 12/11-2020 20:59
#16. Tak for rosen og for input til uudnyttet potentiale (y) .

Jeg har tanker om at smide flere små moduler i med tiden, så der er så mange gemmesteder som muligt og jeg kan lave et lave et flot setup. Det er bare lettest med mange "sten".
I første omgang kommer der endnu et stort modul i baljen her i weekenden i forbindelse med vandskift.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #18
Bruger dybber - 14/11-2020 11:55 14/11-2020 11:55
Endnu en weekend og endnu et modul i baljen. Der er rykket lidt rundt med de superlette moduler, som er en fornøjelse at flytte rundt på i forhold til sten. Det er stadig kun det store modul til venstre, der er limet fast.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #19
Bruger dybber - 18/11-2020 18:18 18/11-2020 18:18
Sidste billede var ikke så heldigt med lyset i baggrunden. Så her kommer et nyt. Dog med stuelampe ;)

Beboerne er primært Tropheus Duboisi Maswa
og
Tropheus Ilangi


Beklager billedkvaliteten.

Annoncører
Annoncører