Kultur af Dafnier

Postet under : Akvariesiden.dk - Gør det selv
Visninger : 7567



Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger peter8600 (Inaktiv) - 26/08-2008 10:12 26/08-2008 10:12
Så kom mine kulturer af Dafnier Japanske dafnier (Moina macrocopa) og Stor dafnie (Daphnia magna). Nu går produktionen i gang.

Jeg starter op i 6 rensede 2 liters sodavandsflasker, indtil jeg har en fornemmelse af hvor meget de formerer sig og hvor hurtigt de vokser. Flaskerne har stået et par dage i vindueskarmen, med en tsk. alm. jord i bunden for at få en bakterievækst igang, så er der noget for de nye indbyggere at gå igang med. Hver kultur er delt i 2 beholdere, så er der en til back-up hvis noget skulle gå galt. Jeg fodrer med opslemmet bagegær, i en af de 2 beholdere fra hver kultur til at starte med, bare for sikkerhedens skyld, lige nok foder til at vandet er let gråt. For meget foder generere iltsvind og så dør Dafnierne.

Skulle jeg nu få alt for mange Dafnier, sælger jeg gerne ud af dem, fiskene er jo vilde med de små dyr.




Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger Kirsten Sørensen - 26/08-2008 13:48 26/08-2008 13:48
Lyder spændende - hold os endelig opdateret! Har du også grønt vand til dafferne? :-)

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger stonny (Inaktiv) - 26/08-2008 14:08 26/08-2008 14:08
Jeg har selv nogle kulturer med magna. De formerer sig helt vildt. Startede for ca. 3 uger siden med ca. 100, og nu er der i tusindvis af unger. Magna kan lave ca. 15 unger hver tredje dag! De vokser ikke så hurtigt, som jeg indledningvis regnede med. De tager nogel uger om at nå voksenstørrelse.
Det er fint, at du er opmærksom på ikke at overfodre. Vandet skal kun netop være let tåget. En lille smule for meget, så er der massedød.

Jeg har uden held forsøgt at opformere flere vildtfangede arter inkl. den almindelige Dafnia pulex. med opslemmet gær. D. magna lever fortrinsvis af bakterier, som kan formeres med gær, men det kan være grønt vand er vejen frem for andre arter. Jeg har derfor haft en balje stående midt på græsplænen i fuldt solskin (når solen skinner, hvilket lader lidt tilbage at ønske her i august :( ). Jeg har kommet plantegødning i bajlen, og den er podet med en halv liter grønt vand. Er det ikke pudsigt, at når man ikke ønsker grønt vand, så kommer det - men når man gerne vil have noget, så kommer det ikke. Vandet er ligeså klart som den dag, det kom i!

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Bruger helene (Inaktiv) - 26/08-2008 21:10 26/08-2008 21:10
:) joh, steen, det lyder da som noget man kender .... jeg vil gerne følge lidt med her da jeg stadig også leder efter alternativt foder til mine dafnier og andre endnu mindre smådyr jeg engang med tiden forhåbentlig finder ud af at dyrke, - ...
Jeg har desværre aldrig haft held med de dafnia magna jeg har fået fra Flemming hos springhalen, - ved ikke hvorfor, de uddør, muligvis har de stået for varmt. Er den dafnia magna samme som den der er i den danske natur, i min havedam f.eks. ???
Mht. moina dafnier, så er jeg nu ikke sikker på at det er ideelt at have dem i en flaske, - mit indtryk var at det var bedre at have dem i beholdere med en stor overflade og mindre dybde... men det er ikke noget jeg ved med sikkerhed - men de steder jeg har set kulturer har det været i lave, flade beholdere med en større overflade og en meget lille dybde...

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #5
Bruger stonny (Inaktiv) - 27/08-2008 00:48 27/08-2008 00:48
#4 Enig, det er nemmere at dyrke kulturen i en bajle end i en flaske - jeg bruger et par klodkasser. Det er nok ikke nemt at høste i en flaske.

Dafnia magna lever her i landet, men den mest almindelige er Dafnia pulex, som ligner i facon, men kun er ca. halvt så stor. Det går fint med D. magna, men D. pulex har jeg indtil videre ikke haft succes med. Problemet herude i det sandede west er, at søerne er næringsfattige. Man kan sagtens fange adskillige dafniearter, men kun nogle få ad gangen, så det vil være dejligt, hvis man kunne opformere dem.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #6
Bruger peter8600 (Inaktiv) - 27/08-2008 08:23 27/08-2008 08:23
Jeg startede op med flasker, da jeg har læst at de kan opdyrkes i syltetøjs glas med en volumen på 1,5 - 2 liter, og kan da se at de gladeligt svømmer rundt nær bunden og ikke i overfladen, de er placeret i vindueskarmen og flaskerne er klare. Måske der er noget om det med kasserne, jeg holder øje med dem og skulle der være tegn på at de ikke trives må jeg jo prøve at flytte dem i kasser... Syntes det er et sjovt forsøg... :D og lykkedes det er det billigt foder. Jeg har endnu ikke "grønt vand" svævealger klar til fodring, kulturen er ikke kommet frem endnu. Hos de Dafnier som blev fodret igår er vandet næsten klart i dag til morgen, nogle sultne bæster. Jeg har købt begge kulturer hos Flemming "Springhalen" kanon service og support.

Tak for jeres indlæg, jeg opdaterer når der er nyheder i denne tråd.....

Mvh Peter

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #7
Bruger peter8600 (Inaktiv) - 27/08-2008 09:20 27/08-2008 09:20
Til #3 Stonny.

Jeg var lige inde hos Springhalen og fandt denne pasningsvejledning til Svævealger "grøntvand" håber det kan hjælpe dig, da du skriver at du ikke kan få din kultur igang.

Svævealger (Chlorella vulgaris)
Holdes i f.eks. store sylteglas eller bananfluebøtter i afgasset vandhanevand. Der røres rundt dagligt, hver gang man går forbi. Alternativt anbringes en iltsten i hver kultur.. En ny kultur bliver grøn i løbet af en uges tid hvis den står i dagslys uden direkte sol. Kulturen bør 1 gang ugentligt "fodres" med en 2-3 dråber flydende gødning.. Ny kulturer startes ved at dele en kultur i 2 portioner og fylde op med vand fra vandhanen. Når Moina, fiskeyngel eller haletudser skal have algerne hælder man blot noget af algesuppen i vandet.

Mvh
Peter

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #8
Bruger Kirsten Sørensen - 27/08-2008 10:43 27/08-2008 10:43
#3 Stonny: Ha-ha.... det er helt rigtig, grønt vand har man ikke, når man skal bruge det! Og jeg kasserede for godt et år siden disse 2 flotte spandfulde grønt vand - det var uvelkomment i mit 128L og så satte jeg UV-lys på, og væk var algerne.

Men til de dafnier jeg har nu - og som jeg også har erhvervet mig fra Springhalen (kan bestemt bekræfte fin og hurtig service!) - købte jeg en portion grønt vand og følger den anvisning, Peter refererer til i #7. Det er ikke så længe siden, jeg fik dafnier og mexicanske tanglopper hjem, så det er endnu så nyt. Jeg kan se, der er kommet unger af tanglopperne og har bestemt også en fornemmelse af, at dafnierne yngler - men Steen, du skriver dine dafnier formerer sig helt vildt.... Det ved jeg så ikke liiige, om min gør! Jeg har også valgt at holde både lopper og dafnier i klodskasser, netop pga. at vandoverfladen er "stor" her i forhold til f.eks. en flaske. Jeg har sat en iltsten i til lopperne, men måske man også skulle gøre det til dafnierne.... eller er det ikke nødvendigt?

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #9
Bruger helene (Inaktiv) - 27/08-2008 18:30 27/08-2008 18:30
Lige mht fodring af moina dafnier, - det er klart at man ikke skal forpeste vandet med for meget gær, men man skal også passe på ikke at fodre for lidt, - en gang dagligt er bedst, evt. to gange med lidt af gangen. Dafnierne spiser ikke det som falder ned, det skal helst 'svæve' i vandet, derfor godt med en lille omrøring hver gang.
Der er noget med at hvis en kultur ikke trives, så sker der det at de lægger de der hvilende æg, og det opdager man ikke lige med det samme, men der klækkes ikke unger ... og de voksne uddør lige så stille ...
Tror da jeg skal have fat i noget af det der grønne vand, eller måske prøve opskriften på at lave det selv ..
Kirsten, jeg har hørt at dafnier ikke trives med luftsten, så det ville jeg ikke anbefale ... ihvertfald ikke moina-dafnier ..

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #10
Bruger Park (Inaktiv) - 27/08-2008 18:47 27/08-2008 18:47
Bare lige til alle - denne side er super : Eksternt link http://www.dafnier.dk/

I kender den sikkert godt, men just in case! ;)

Held og lykke... :D

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #11
Bruger peter8600 (Inaktiv) - 27/08-2008 20:23 27/08-2008 20:23
Jeg vil bestemt ikke anbefale iltsten til dafnier da de har små fimre hår som de bruger til at fange fode med og de ødelægges af det luft og den uro som kommer når en iltsten proppes i vandet de kan lide roligt vand.... og kan klart anbefale Eksternt link http://dafnier.dk . og Eksternt link http://www.dafnier.dk/dafniekultur.htm , kanon beskrivelse af de små bæster.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #12
Bruger peter8600 (Inaktiv) - 27/08-2008 20:27 27/08-2008 20:27
kom i tanke om dette link til Eksternt link http://www.dafnier.dk/svaromdafnier.htm der skulle være svar på det meste :)

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #13
Bruger Kirsten Sørensen - 27/08-2008 21:38 27/08-2008 21:38
OK - tak skal I have, sikke et held jeg ikke havde fået proppet luften i :-/ Jeg vil liiiige kigge jeres links! Så måske man kunne lære noget :-)

UH - Helenes nye hjemmeside skal også granskes!

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #14
Bruger helene (Inaktiv) - 27/08-2008 22:16 27/08-2008 22:16
God ide, Kirsten ;)
rigtig gode links også ...

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #15
Bruger stonny (Inaktiv) - 27/08-2008 22:33 27/08-2008 22:33
#6 Du kan sagtens have dafinerne i flasker. De er blot ikke særligt praktisk, når der skal høstes pga. den snævre hals. Så er en beholder med stor åbning bedre, hvor man kan føre et fintmasket net gennem vandet. Endvidere vil du ikke opnå en passende stor portion i flasker på 1½-2 l. 1½-2 l er ok som, hvis man blot ønsker at holde en kultur som "et akvarium". Men jo større beholder, jo flere dafnier vil der komme. Derfor anbefaler Springhalen 8 l klodkasser. 4 stk. så er der altid kultur, hvorfra der kan høstes.

Dafinia magna æder ikke gær, men bakterier. Gæren får bakterierne til at formere sig. Derfor vil du se, at der kommer klart vand dagen efter, men der kan alligevel være masser af bakterier til stede, da de er meget mindre end gærceller og derfor ikke så nemt gør vandet tåget.

#8 Kirsten, så fodrer du dem for lidt. Mine to kulturer, hver med ca. et halvt hundrede dafnier som start, blev startet for en måned siden, og der er tusindvis af yngel i hver balje. Kom en skefuld jord i vandet, hvis du ikke allerede har gjort det, der giver en bakteriestart.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #16
Bruger Kirsten Sørensen - 27/08-2008 23:48 27/08-2008 23:48
OK, tak Steen, det vil jeg gøre... :-) jeg fodrer dem ca. 2 gange om ugen, men fodermængden er ikke helt let at finde ud af! Vedr. formeringen: de er HELT bestemt øget i antal, faktisk synes jeg, der idag var mange... men det er jo relativt! Hvor tæt befolket skal vandet være? Tænkte om du evt. har et billede (eller kan linke til et), hvor man kan sige: HER kan man med fordel høste fra nu...

Og lige et tillægsspørgsmål: Skal man bare fylde op med vand i forhold til fordampningen? Det har jeg gjort indtil nu, men jeg har altså også kun haft dem i 8 dage.... Eller skal man ud i noget der ligner vandskift-en-gang-om-ugen?

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #17
Bruger peter8600 (Inaktiv) - 28/08-2008 12:24 28/08-2008 12:24
Ang. Flasker så har jeg skåret toppen af så åbningen er større, har nu planer om at bruge kasser eller spande, men skal lige have forget antallet og sat gang i kulturerne som iøvrigt har det fint, endnu... De store bliver iøvrigt til mang rigtig hurtigt der er fuld af bitte små hvide pirikker.... og store flotte voksne... skønt. ang. vandstanden kan du (Kirsten) godt sætte et låg på for at mindske fordampningen.

Her det 1. billede af min opstart.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #18
Bruger stonny (Inaktiv) - 30/08-2008 00:45 30/08-2008 00:45
Jeg skifter vand, når jeg synes, det gamle er blevet for beskidt (hver anden uge eller deromkring), der kommer både alger og grums. Dafnier forurener vel vand ligesom fisk, da de naturligvis også skal af med afføring.



Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #19
Bruger peter8600 (Inaktiv) - 30/08-2008 10:58 30/08-2008 10:58
#18 jeg har kommet nogle snegle i de renser beholderne for alger og grums, det anbefales også i springhalens pasningsbeskrivelse. Risikerer du ikke at ødelægge Dafniernes fimrehår ved at plaske med vandet?, og du kan vel ikke undgå at de helt små Dafnier ryger med ud sammen med det gamle vand?

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #20
rasmus9921 (Slettet) - 30/08-2008 14:32 30/08-2008 14:32
altså man fodrer dem med gær, og jeg har gjort det at jeg har stukket en luftsten et par centimeter ned for at der kan komme ilt, og så er dafnierne fra en sø... kan det lade sig gøre med den måde jeg har gjort det :)

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #21
Bruger peter8600 (Inaktiv) - 30/08-2008 16:57 30/08-2008 16:57
#20 jeg anbefaler dig at fjerne den luft sten da den vil ødelægge Dafnierne se evt links længere oppe #12 :)

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #22
rasmus9921 (Slettet) - 31/08-2008 18:12 31/08-2008 18:12
okay tak

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #23
Bruger bimmer - 31/08-2008 19:15 31/08-2008 19:15
det med dafnier er meget spændende..Flemming fra springhalen bruger selv lungesnegle/havedamssnegle ligesom jeg gør...jeg har haft mine kulturer kørende i 3 år nu..sneglene lever af affaldet på bunden og de døde dafnier og sneglenes afføring danner infusorier som dafnierne lever af..jeg bruge selv 8 klods bokse på 6L med halv vandstand og fodrer rigtigt meget med dafnier monia..det er de små dafnier..de store Manga har jeg i 4 murerbaljer udenfor sammen med cherryrejer og dem bruger jeg til mine scalare og ingen luft sten ved dafnier..det ødelægger dem og de kan ikke finde føde ordentligt ;)

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #24
Bruger Vvlarsen (Inaktiv) - 31/08-2008 19:50 31/08-2008 19:50
hvordan starter man sådan noget op.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #25
Bruger Turner (Inaktiv) - 31/08-2008 20:18 31/08-2008 20:18
Lyder spændende, har selv haft gang i noget opdræt af dafnier men overfodring endte med at det hele gik til, men jeg går i krig igen med nogle magna i næste uge. Regner med at købe nogle af Flemming på hobro messen. Hvis nogle har interesse, så har jeg oprettet springhalen.dk på Eksternt link www.trustpilot.dk så kan i jo give en karrakter for hvor god en oplevelse i har ved at handle hos dem, selv har jeg også kun haft positiver oplevelser. Meget sjældent jeg oplever et internetbutik med så god service.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #26
Bruger Kirsten Sørensen - 12/09-2008 16:07 12/09-2008 16:07
Som Peter i #19 er jeg også lidt interesseret i at vide, hvordan man lettest skifter vand ved dafnierne uden at miste for mange? Ingen der har et bud? :-)

Det ser ud til, der er kommet lidt mere gang i mine dafnier - har høstet en lille smule af dem én gang. Det vrimler med mikroskopisk små unger, og jeg har fodret mere, end jeg gjorde i begyndelsen. Men nu kunne jeg altså godt tænke mig, at der kom noget frisk vand ned til dem.... så jeg håber, én eller anden kan svare på mit spørgsmål :-)



Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #27
Bruger helene (Inaktiv) - 12/09-2008 18:49 12/09-2008 18:49
Indlægget er rettet 12/09-2008 18:50 12/09-2008 18:50 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

altså, jeg plejer bare at hælde dem igennem en artemia-si - men der vil klart gå mange tabt, især hvis der er nogen i det slam som ofte når at samle sig på bunden, - men jeg har ingen anden god ide. Hvis man fodrer med gær, og sætter en kraftig spot-light på så vil man også kunne samle rigtig mange på den måde .. eller bare med en lommelygte, - de myldrer hen til lyset ... men igen, du får dem ikke allesammen.
Nogen gange så bruger jeg faktisk det gamle 'slam'vand og putter bare nyt i, hvis jeg har på fornemmelsen at der vil gå for mange tabt, - men på et tidspunkt bliver det for slemt. Jeg tror da jeg vil prøve at indføre nogle havedamssnegle, dem har jeg mange af .. tror iøvrigt jeg har prøvet, men de døde da vist ... nå, men jeg mange af dem, så det må hellere prøves igen...

nogen som iøvrigt ved hvad den nedre grænse temperaturmæssigt kunne være med moina dafnier????
Jeg ville gerne kunne have hele mit 'anlæg' stående på min lukkede altan, men har på fornemmelsen det bliver for koldt alligevel ... hvilket er lidt øv..

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #28
Bruger Kirsten Sørensen - 12/09-2008 20:43 12/09-2008 20:43
Aj! Det var da en god idé den med lyset, Helene! Det skal da prøves! Tak for tippet :-)

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #29
Bruger peter8600 (Inaktiv) - 25/09-2008 09:03 25/09-2008 09:03
Nu skete der en deling.

Så blev der så mange at jeg har kunnet dele bestanden har nu gang i 6 baljer/spande med dafiner, mine 6 flasker blev skiftet ud og blev til 4 baljer, da der ikke skete nok, faktisk har jeg 7 baljer, da jeg som forsøg hældte en kop fuld i mit krebse akvarie (60 liters) og det vrimler med Dafnier og nogle små orme. Krebsene gør alt for at komme til overfladen for at æde, uopdragne er de for krebs er ådsles æder og skulle faktisk kun tage de døde som falder til bunden. ;) . I akvariet har jeg 26 grader og en lille indvendig pumpe men det generer åbentbart ikke Dafnierne for der bliver ved at være mange, trods ædegildet. :) .

Jeg har nu bestilt en Flydealge ( det grønne vand) hos Springhalen for at se om det sætter yderligere gang i forøgelsen af Dafnier.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #30
Bruger Kirsten Sørensen - 25/09-2008 09:42 25/09-2008 09:42
Det lyder jo fint, Peter :-)

Har du registreret nogen forskel i holdet af de to slags dafnier? Jeg tænker på, om den ene slags er lettere at få formeret op end den anden osv.?

Jeg synes nemlig ikke, mine dafnier (magna) rigtigt bliver til noget! Der kommer godt nok mange små unger, men det virker som om, at de voksne futter af pænt hurtigt (jeg når ikke at se nogen døde, men de er nok ædt af de par snegle, der også bor i baljen). Har kun høstet en eneste gang :-(

Det fine grønne vand kunne jeg ikke holde liv i - det døde for en uges tid siden :-( Jeg gærfodrer dafnierne 2-3 gange om ugen.... De står ved normal stuetemperatur med lys over, og en god tot javamos i...

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg gør galt....?

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #31
Bruger helene (Inaktiv) - 25/09-2008 19:58 25/09-2008 19:58
jeg kunne heller ikke rigtig holde liv i dafnia magna, snakkede med flemming i springhalen om det, han mente jeg måske stillede dem for varmt,
Er det hos moina'erne du har javamos, kan det godt klare gær-fodringen??

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #32
Bruger Kirsten Sørensen - 25/09-2008 20:39 25/09-2008 20:39
Æhh... altså jeg har kun magna-dafnier, Helene, og ja... indtil nu har javamosset ikke brokket sig over gær-foderet. Jeg fodrer til vandet er tåget / uklart - men måske jeg fodrer for lidt? Er jo heller ikke meget for, hvis jeg kommer til at overfodre! Skisme ikke let...

Det kunne også være skønt, hvis nogen kunne lægge et billede ind - f.eks. hvis Peter kunne - af, hvordan det ser ud, når "der er mange dafnier" :-)

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #33
Bruger peter8600 (Inaktiv) - 25/09-2008 23:32 25/09-2008 23:32
#32 Kirsten: Jeg vil gerne prøve at tage billeder af Dafnierne når de er mange, lover ikke at det bliver gode billeder, men giver det et forsøg. Ang, svævealge Vandet, som nu er kommet frem, må det jo ikke stå i direkte sollys og skal omrøres tit eller tilsættes en iltsten. Jeg gør nu det at jeg deler den kultur jeg har modtaget med afgasset postevand (vand der er et par dage gammelt). Så må jeg jo se om det virker. :) .

Jeg syntes begge slags Dafnier formerer sig fint og omtrent lige hurtigt. Jeg har dem til at stå i stuetemp. med et planterør som belysning og det funger fint. Fodrer med opslemmet gær et par gange om ugen, skiftevis i kulturerne for at undgå at miste hele mulivitten ved overfodring eller anden skade...

Dem som går ved krebsene giver jeg ikke gær da de jo lever af de bakterier som er i baljen...

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #34
Bruger stonny (Inaktiv) - 25/09-2008 23:44 25/09-2008 23:44
Kirsten, du skal passe på ikke at komme for meget gærblanding i ad gangen. Lidt for meget udvikler så mange forrådnelsebakterier, at de bruger ilten i vandet, og så er det godnat med dafnierne. Det er sket for mig et par gange. Vandet må kun blive let tåget.
Jeg har til gengæld haft held med at sætte fodringsfrekvensen op, så jeg nu fordrer hvar anden dag. Det har givet så mange dafnier, at jeg fra to baljer kan høste hver dag til to akvarier - et 54 med yngel af Apistogramma cacatuoides og Danio magaritatus og et 85 l med voksne A.c. og D.m. Når dafnierne kommes i, er der fut i fejemøget :D

Mine baljer står indtil videre i haven og selvom vandet er ved at være temmelig koldt, ser det ikke ud til, at det nedsætter dafniernes ynglevillighed. Tværtimod kan jeg konstatere, at siden jeg satte fodringsfrekvensen op, er der stort set ingen dafnier, der laver hvileæg. Hvileæg (ses som sorte prikker i dafniens æghule på ryggen) er et tegn på, at dafnierne ikke trives optimalt - f.eks. for lidt foder.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #35
Bruger Kirsten Sørensen - 26/09-2008 08:25 26/09-2008 08:25
Peter: Tak for info! Jeg vil også glæde mig rigtig meget til dine billeder - håber dermed at kunne få et lidt bedre indtryk af, hvad det er, jeg skal "ramme" :-) Snart får jeg en luftpumpe fri, så den ryger i grønt vand, når jeg igen skal bestille hos Flemming!

Steen: OK - du siger altså hellere lidt, men ofte? Det vil jeg så prøve.... Man må sige, du har knækket gåden, at du kan høste så meget fra 8-10liters bokse! Det med dafniernes farve - sjovt, for da jeg havde skiftet vand ved dem, syntes jeg de pludselig blev så lyse, dafnierne, men bildte mig selv ind, at det bare var min husker og mit syn, det var galt med! Må nok hellere skifte vand ved dem idag, og så "starte på en frisk" med ny fodringsmetode! Forresten: når man giver dem algefoder, er der så også risiko for, at der dannes forrådnelsesbakterier??

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #36
Bruger stonny (Inaktiv) - 26/09-2008 23:23 26/09-2008 23:23
Dafnierne danner hvileæg når:
- fodermængden bliver knap
- vandet bliver koldt
- daglyslængden bliver kort
Det er egentlig meget smart, for derved sikrer de sig, at der ligger langtidsholdbare æg, når betingelserne giver risiko, for at dafnierne uddør. Så længe de trives, klækker der unger i deres æghule i rygskjoldet. Det pudsige er også, at de allesammen er hunner, der kan producere æg ved egenbefrugtning. Men når hvileæggene klækker, er der hanner imellem, så der laves en kønnet formering. Dyreverdenen er forunderlig.

Algefoder som dafniefoder kender jeg ikke. Lav et forsøg med en lille kultur. Jeg overvejer selv at prøve af fodre en forsøgskultur med spirulinapulver.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #37
Bruger peter8600 (Inaktiv) - 28/09-2008 17:23 28/09-2008 17:23
her er et billede, desværre er det ikke så godt. Jeg ved ikke hvad I får ud af det men Kirsten efterlyste et med mange Dafnier


Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #38
Bruger helene (Inaktiv) - 28/09-2008 19:40 28/09-2008 19:40
Jeg synes nogengange mine dafnier (det er så godt nok moina-dafnier) er rødlige og andre gange klare hvidlige, ved du hvad forskellen er på det ... tror selv det vist har noget at gøre med hvor gamle de er, men er ikke sikker ... ??

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #39
Bruger stonny (Inaktiv) - 28/09-2008 23:37 28/09-2008 23:37
Jeg kender ikke moina, så jeg har ingen anelse.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #40
Bruger Kirsten Sørensen - 30/09-2008 23:39 30/09-2008 23:39
Tak, Steen og Peter :-)

Jeg tror, jeg måske er ved at være på rette vej - ihvertfald er der sket rigtig meget på de 4 dage, siden jeg sidst skrev her i tråden! Der er en million-millard små dafnie-unger og jeg har høstet én gang - heraf nogle meget fede nogle af slagsen - labyrinterne var nødt til at tage nogle af dafnierne i flere bidder.

Dafnierne har fået gærblanding med en dags mellemrum (4-5 små teskefulde), og jeg har skiftet vand hos dem. Jeg tror iøvrigt, jeg tidligere har gjort en fejl: når jeg fodrede, cirklede jeg lidt rundt med teskeen for at blande vand og foder.... det er jeg holdt op med, drypper det bare i og lader det være ved det...

Helene: Det med den røde farve.... jeg blev faktisk noget forbavset, da jeg flyttede dafnie-boxen hen på et andet bord med en anden lampe over (ellers kunne jeg ikke komme til at studere tanglopperne ;) ), da blev de skisme røde! Og tilbage på deres vante plads, blev de bare alm. blege igen... Så her hos mig, var det altså lysstofrøret, der gjorde udslaget i farven :-)

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #41
Bruger Sjanten (Inaktiv) - 30/09-2008 23:45 30/09-2008 23:45
Nu er jeg belevet nysgerig omkring Dafnier.
Hvor køber man en kultur til at starte dem op med?

Jeg fandt på en side noget foder som skulle være godt til Artimia. Og kom til at tænke på at det samme foder måske også er velegnet til dafnier.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #42
Bruger Park (Inaktiv) - 01/10-2008 00:12 01/10-2008 00:12
Du kan købe en kultur hos springhalen.dk eller nærmeste vandhul, hvis du er heldig! ;)

Grønt vand til at fodre med eller gær...

Jeg har bare mine i en 7 l. gennemsigtig bøtte, der står i vindueskarmen og der er en lille smule jord i og en hydrophilia siamensis 53B i - for sjov... Der er kommet grønt vand i automatisk, så jeg fodre overhovedet ikke mine :P Dejligt med lidt low-tech! B)

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #43
Bruger stonny (Inaktiv) - 01/10-2008 00:24 01/10-2008 00:24
#40 Tillykke med famileforøgelsen. Det er altid skønt af få ny småfolk :D Magna kan producere 15 unger hver tredje dag.

Jeg tror ikke, det skader at fordele gærblandingen. Det gør jeg altid. Godt nok anbefales det ikke at have kraftig cirkulation i vandet, da det tilsyneladende kan skade de små fødefangningsbørster (herligt ord, ikke?), de har siddende på benene, men i naturen er de trods alt udsat for bølgeskvulp.

#41 Du kan købe dafnier hos Springhalen (som yder en fremragende service):
Eksternt link http://www.springhalen.dk/

Mht. til foder er der vist ikke noget billigere end gær - 50 g for en krone (tørgær kan også bruges, men så stiger prisen til 1,25kr. :D ). Rækker til 2-3 ugers forbrug. Du kan for øvrigt også bruge gær til Artemia.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #44
Bruger stonny (Inaktiv) - 01/10-2008 00:27 01/10-2008 00:27
#42 Gud, kan man købe dafnier i det nærmeste vandhul. Det var jeg ikke klar over ;) :D

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #45
Bruger peter8600 (Inaktiv) - 16/12-2008 11:14 16/12-2008 11:14
lidt billeder af dafniekulturen nu den 16/12-08. Jeg har høstet mange gange og det kører bare. Selv backuppen høster jeg fra.... :)

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #46
Bruger Kirsten Sørensen - 16/12-2008 12:56 16/12-2008 12:56
Fint, Peter - det ligner lidt mine :)



men man kan ikke rigtigt se alle de dafnier, der befinder sig inde i javamosset....

Annoncører
Annoncører