Neolamprologus tretocephalus

Billeder

Neolamprologus tretocephalus ved Cape Tembwe

Vis alle billeder

Varianter
Findes i den nordlige del af søen - varianter kendes ikke
Generel beskrivelse
Neolamprologus tretocephalus er en utrolig flot, men samtidig desværre også en utrolig aggressiv cichlide fra Tanganyika søen. Den lever i overgangszonen mellem klipper og sandbunden, hvor den lever af små snegle og muslinger den finder i sandet. Den er udstyret med et udsædvanligt kraftigt bid der kan knuse skallerne på sneglene og muslingerne.

Arten er ekstremt aggressiv overfor artsfæller og det er kun muligt at holde ét par, selv i et meget stort akvarium. Et andet problem er at få et harmonisk par - er fiskene ikke tilfredse med partneren akvaristen har udvalgt, sker der ofte dødsfald kun et par timer efter de er kommet i akvariet. Den bedste måde, at få et par på er at købe en lille flok ungfisk og sørge for masser af gemmesteder i form af sten og huler. I starten kan de være en fordel at sætte små urtepotter ned i akvariet - mindst en til hver fisk - med et lille hul i. Når et par er dannet, tages de andre fisk straks op.

Hvis det lykkedes at få et par, er der ingen problemer med at holde N. tretocephalus - den er på ingen måde voldsom overfor andre arter, kun artsfæller og så er den suveræn til at rydde op i et akvarium med lidt for mange snegle.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Arten er en huleleger, der er meget produktiv og det er ikke unormalt at kuldene tæller over 500 unger. Hunnen tager sig af æggene inde i hulen og hannen forsvarer det ydre revir.

Antal unger
500

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger Skralde (Inaktiv)
Bruger BenjaminH (Inaktiv)
Info
Type
Cichlider, Tanganyika - Huleleger

Videnskablig beskrevet
(Boulenger, 1899)

Udseende
Størrelse han
13

Størrelse hun
11

Varianter
Findes i den nordlige del af søen - varianter kendes ikke

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
27

Min. pH
7.5

Max. pH
9.3

Min. akvarie
250

Holdes bedst som
Par

Foder
Foder:
  • Artemia
  • Flagefoder
  • Krill
  • Muslinger
  • Myggelarver (Sorte)
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Thomas Andersen

    Udskrift venlig version