Ophthalmotilapia boops

Billeder

Ophtahlmotilapia boops Nkondwe

Varianter
Der findes en del f.eks. Nkondwe, Kisambala, Cape Mpimbwe og Korongwe
Generel beskrivelse
Opthalmotilapia boops er en såkaldt featherfin cichlide, der minder en hel del om O. ventralis. Forskellene mellem de to er, at O. boops har udstyret med nogle andre tænder end O. ventralis. En lille forskel måske, men begge arter lever side om side ved f.eks. Nkondwe Island, Korongwe og Cape Mpimbwe. En anden forskel er at O. ventralis kun findes i brændningszonen, mens O. boops også kan ses på dybere vand. Hunner og unge hanner danner store stimer på over 500 individer, der søger føde sammen. Hannerne er fantastisk farvede, mens hunnerne er sølvfarvede.

I akvariet kan O. boops være ekstremt aggressiv - hvis det passer en han kan han tyrannisere et 800 liters akvarium så meget, at alle andre fisk står og trykker sig i hjørnerne. Det er tilrådeligt kun at holde en harems gruppe på en enkelt han og flere hunner - evt. kan man have en ung han gående, for at den dominerende han farver optimalt ud. Akvariet til en sådan gruppe skal minimum være på 720 l. Det er muligt at holde nogle af de mere robuste sandcichlider sammen med O. boops, men undgår sarte arter som f.eks. Xenotilapia flavipinnis. Cyprichromis og Paracyprichromis er velegnede medbeboere. Tropheus og Petrochromis er bandlyst da de ynder at snappe i de forlængede bugfinner.

OBS: Nogle varianter af O. boops, f.eks. Nkondwe er truet af udryddelse i Tanganyika søen - hvis man tager vildfangede eksemplarer hjem, hviler der et meget stort ansvar for at få unger ud af det!
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Hannerne er ekstremt territorielle og forsvarer et stykke af en sten eller klippe. Der bygges ingen sandrede eller borg. Territorierne er store og har en diameter på 2-3 meter. En hun lokkes ind i territoriet og legen foregår som ved andre featherfins ved, at hannen trækker de lange bugfinner formet som æg-attraper hen over klippen eller stenen.. Hunnen tror det er et æg og legen er i gang. Hunnen deponerer nogle æg og tager dem i munden, hvorefter hun snapper ud efter hannens bugfinner, der i samme øjeblik udgyder sin sæd og befrugter æggene. Hunnerne er alene om mundrugningen, der normalt varer godt tre uger. De normalt omkring 20 unger er da omkring 10 mm og blander sig med andre arters unger og danner store stimer.

Antal unger
20

Info
Type
Cichlider, Tanganyika - Fritsvømmer

Videnskablig beskrevet
(Boulenger, 1901)

Udseende
Størrelse han
12

Størrelse hun
10

Varianter
Der findes en del f.eks. Nkondwe, Kisambala, Cape Mpimbwe og Korongwe

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
27

Min. pH
7.5

Max. pH
9.3

Min. akvarie
720

Holdes bedst som
Trio (1 Han - 2 Hunner)

Foder
Foder:
  • Alger
  • Artemia
  • Cyclops
  • Flagefoder
  • Spirulinaflager
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Thomas Andersen

    Udskrift venlig version