Trematocara stigmaticum

Billeder

Trematocara stigmaticum Tobys Place

Varianter
Findes i hele søen - ingen varianter kendes
Generel beskrivelse
Trematocara arterne var for bare et år siden en ukendt størrelse, da man kun havde fanget eksemplarer ved netfiskeri og aldrig observeret dem levende i søen. Det eneste man vidste var, at de levede på ekstremt dybt vand på op til 200 meters dybde. Det ændrede sig, da en deltager på en af Ad Konings ture, tog sig en svømmetur om natten nedenfor Toby Veall's fangststation. Vandet kogte nærmest af Trematocara! Forklaringen er at fiskene laver en vertikal dagsvandring fra 200 meters dybde op på ganske lavt vand og tilbage i dybet hvert døgn: Om dagen opholder de sig i dybet og om natten søger de føde på de lave vand. Alle Trematocara arter har et højt udviklet sansesystem af små porrer på hovedet, der opfanger selv den mindste bevægelse i vandet.

En af disse arter var Trematocara stigmaticum - en lille cichlide med en max. længde på 7 cm. T. stigmaticum lever af små krebsdyr og plankton der om natten svæver i vandet. De søger føde i enorme stimer der næsten står stille for at kunne høre lydene fra smådyrene der bevæger sig i vandet.

Et akvarie til T. stigmaticum bør ikke være mindre end 250 liter og indrettes med fint sand og et par enkelte sten og helst som et artsakvarium. Belysning er ikke nødvendigt - det er levende foder derimod, da fiskene kun tager føde til sig der bevæger sig.

Der er flere der mener at Trematocara bliver det næste store inden for Tanganyika, men det må fremtiden jo vise og der er en reel forhåbning om, at der kommer Trematocara til Danmark i løbet af 2005
Yngleadfærd
Yngleadfærd
T. stigmaticum blev opdrættet første gang i 2003 af amerikaneren Mark Smith og det viste sig at hannerne om morgenen farver ud i sort og hvidt og bygger små sandborge for ivrigt at lokke hunner til. Den er en hunlig mundruger, dvs. hunnen alene står for mundrugningen, der er ganske kort og kun varer 14 dage.

Info
Type
Cichlider, Tanganyika - Andet

Videnskablig beskrevet
Poll, 1943

Udseende
Størrelse han
7

Størrelse hun
7

Varianter
Findes i hele søen - ingen varianter kendes

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
27

Min. pH
7.5

Max. pH
9.3

Min. akvarie
250

Holdes bedst som
Flok

Foder
Foder:
  • Artemia
  • Cyclops
  • Daphnier
  • Levende føde
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Thomas Andersen

    Udskrift venlig version