Greenwoodochromis christyi

Billeder

Greenwoodochromis christyi

Varianter
Findes spredt i hele søen - ingen varianter kendes
Generel beskrivelse
Greenwoodochromis chistyi tilhører en lille gruppe af cichlider fra forskellige slægter, der er kendetegnet ved at have en farvetegning, der består af et par vandrette bånd af perlemorsfarvede skæl og nogle brede mørke lodrette bånd på kroppen. Limnochromis slægten er en af dem og det er spørgsmålet om ikke Greenwoodochromis med tiden henføres til Limnochromis, som den i øvrigt har været tidligere.

G. christyi kendes fra den anden art i slægten, G. bellcrossi, ved at have et mindre øje og et have en knap så opad vendt mund.

G. christyi findes på den dybere del af klippekysten, hvor den hovedsageligt ernærer sig af småfisk

Akvariet til G. christyi skal være stort og helst ikke mindre end 500 liter. Arten er fredelig imod andre arter, så længe de er store nok til ikke at blive opfattet som føde. Holdes bedst pavis sammen med andre store rolige rovcichlider, som f.eks. Cyphotilapia frontosa eller Haplotaxodon microlepis. Akvariet indrettes med stenopbygninger der danner masser af huler, da arten godt kan lide at trække sig lidt tilbage fra rampelyset.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
G. christyi er en bi-parental mundruger, dvs. at både hunnen og hannen deltager i mundrugningen. Kuldene tæller normalt mellem 50 og 250 unger.

Antal unger
250

Info
Type
Cichlider, Tanganyika - Andet

Videnskablig beskrevet
(Trewavas, 1953)

Udseende
Størrelse han
22

Størrelse hun
20

Varianter
Findes spredt i hele søen - ingen varianter kendes

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
27

Min. pH
7.5

Max. pH
9.3

Min. akvarie
530

Holdes bedst som
Par

Foder
Foder:
  • Krill
  • Levende føde
  • Muslinger
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Thomas Andersen

    Udskrift venlig version