Trematochromis schreyeni


Varianter
Er kun fundet i den nordvestlige del af søen- ingen varianter kendes
Generel beskrivelse
Trematochromis schreyeni er meget nært beslægtet med arterne i Trematocara slægten, men der er dog én forskel: T. schreyeni har to veludviklede sidelinjer, der enten helt mangler eller kun er svagt udviklede hos Trematocara

Trematochromis schreyeni opholder sig i dybet hele døgnet, i modsætning til Trematocara arterne der laver en vertikal dagsvandring fra 200 meters dybde op på ganske lavt vand og tilbage i dybet hvert døgn

Arten lever af små krebsdyr og plankton der om natten svæver frit i vandet. Den har en meget bevægelig mund, der sandsynligvis fanger de små byttedyr enkeltvis, som det også kendes fra Cyprichromis arterne.

Arten har aldrig været eksporteret, men skal med stor sandsynlighed holdes som Trematocara arterne - dvs. et akvarie der ikke bør være mindre end 250 liter, som indrettes med fint sand og et par enkelte sten og helst som et artsakvarium. Belysning er ikke nødvendigt.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Trematochromis schreyeni er aldrig blevet opdrættet, men er sandsynligvis en hunlig mundruger ligesom Trematocara arterne

Info
Type
Cichlider, Tanganyika - Andet

Videnskablig beskrevet
Poll, 1987

Udseende
Størrelse han
7

Størrelse hun
7

Varianter
Er kun fundet i den nordvestlige del af søen- ingen varianter kendes

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
27

Min. pH
7.5

Max. pH
9.3

Min. akvarie
250

Foder
Foder:
  • Artemia
  • Cyclops
  • Daphnier
  • Levende føde
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Thomas Andersen

    Udskrift venlig version