Neochromis sp. "short head nigricans"


Generel beskrivelse
Neochromis sp. "short head nigricans" er så vidt man ved endemisk til Vesi Archipelago i det centrale Speke Gulf. Det ligger i den sydøstlige del af Victoriasøen ved Tanzania. Ved Vesi Archpelago finder man kæmpemæssige stenflader, men denne cichlide holder sig til de mellemstore stenflader i området. Det er muligt den findes andre steder i Victoriasøen, men den er endnu kun blevet observeret ved Vesi Archpelago.

Selvom man endnu ikke har den helt store kendskab til denne Mbipi, så har den stadig gjort stort indtryk. Man mener nemlig, at det er en af de mest specialiserede algespisere man nogensinde har opdaget. Grunden til at man mener det, er at dens tandsæt er meget specielt. Tandsættet minder egentlig en del om dens nære familie ved Neochromis rufocaudalis og Neochromis gigas, men hos Neochromis sp. "short head nigricans" er de yderligere tandrækker meget mere specialiserede. Den yderste tandrække er meget skarp, og helt ideele til at skrappe alger af sten med. Ikke nok med at de er skarpe, de er også delt op i to dele. Altså den yderste række, er to-hakkede tænder, faktisk lidt ligesom nogle rovdyr har. I munden er der masser af tænder hvor algerne sætter sig fast når den skrapper på stenene. Når der sidder tilstrækkelig med alger på tændende, laver den gispelignende bevægelser for at få dem fri, og derefter spise dem.

Egentlig er det ikke mærkeligt at det er en Neochromis som er den mest specialiserede algespiser i Victoriasøen. Neochromis svarer meget til Malawisøens Pseudotropheus og Tanganyikasøens Tropheus. Altså de mest specialiserede algespisere fra hver sø.

Det kan være lidt svært at kende forskel fra Neochromis sp. "short head nigricans" og andre lignende arter som Neochromis rufocaudalis eksempelvis. Men Neochromis sp. "short head nigricans" har en rimelig kort hoved og en mindre underkæbe. Derudover er der selvfølgelig også små forskelle i farverne og som nævnt ved tandsættet.

Neochromis sp. "short head nigricans" er desværre ikke en cichlide der findes i noget stort antal. Som nævnt er den kun observeret ved Vesi Archipelago og her har man kun fundet ganske få individer. Man har faktisk kun fundet individer et enkelt sted, som var ved mellemstore stenflader. Man fandt den på 4-5 meters dybde.

Ved Vesi Archipelago finder man den sammen med andre Mbipi som Mbipia mbipi, Neochromis sp. "vesi scraper", Neochromis gigas og Neochromis sp. "eastern blue scraper".

Det er en meget aggressiv og enorm territorial Mbipi. Det vil ikke være fornuftigt med mere end én han i sit akvarium. Hannen skal gerne have minimum 4-5 hunner, ellers kommer han til at jage for meget rundt med hunnerne. Akvariet skal indeholde enkelte huler dannet af stenformationer. Personligt ville jeg prøve at få så mange alger i akvariet som overhoved muligt, så man kan følge dens effektive spise metoder. Den kræver formentlig en erfaren akvarist til at holde den.


Kilder: Ole Seehausen - Lake Victoria Rock Cichlids.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Hunnen er mundruger. Parringen foregår ved tail-chasing og er formentlig ligesom hos de fleste andre Neochromis-typer. Hannen holder et rimelig stort territorium hvor han lokker hunnerne ned. Andre arter får sjældent lov til at nærme sig territoriet. Den har aldrig været i akvariehobbyen, men hvis man har den i akvariet, har den det nok let med at krydse.

Antal unger
20-30

Info
Type
Cichlider, Victoria - Uddøde arter

Handelsnavn
-

Udseende
Farver
Hannerne har en lyseblå grundfarve og 6-7 mørke lodrette striber. Spidserne på rygfinnen er røde mens den har små utydelige spots på rygfinnen. Halefinnen er næsten total rød, mens analfinnen også er meget rød med orange/gule ægpletter. Hunnerne har ikke de røde farver på finnerne. De er gul/grunne med lodrette striber som er lidt mere intense i farverne. De er lidt lysere på maven end resten af kroppen. Både hanner og hunner har en sort tværstribe ved hvert øje.

Størrelse han
12

Størrelse hun
10

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
28

Min. pH
7.6

Max. pH
8.5

Min. akvarie
325

Holdes bedst som
Flok

Foder
Foder:
  • Alger
  • Cichlidesticks
  • Flagefoder
  • Rejemix
  • Spirulinaflager
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Claus "Petter" Ladefoged

    Udskrift venlig version