Neochromis sp. "kruising"


Generel beskrivelse
Der går mange historier omkring denne meget sjældne Mbipi, det er næsten op til en selv hvilke man tror på. Dens navn, Kruising, er hollandsk og betyder "krydsning". Det kommer af, at nogle mener det er et kryds mellem Neochromis rufocaudalis og Neochromis greenwoodi. Om dette er rigtigt eller forkert, er der ingen som kan stile et helt kvalificeret svar på, men indtil videre må det formodes. Andre mener dog at det er en variant, af den variantrige Neocromis gigas. Personligt tror jeg mest på at det er en hybrid, men ingen kan vide sig sikker. Dens hovedform mindre meget om Neochromis gigas, men langt de fleste mener det er en hybrid.

Den lever i Mwanza Gulf. Dog er den meget sjælden i dag, efter at Nilaborren har ryddet godt op i antallet. De sidste mange år har man kun set den ved Python Island, Anchor Island og Nyegezi Rocks, og det har kun været enkelte individer. Det er muligt at den i dag er uddød. De tre nævnte steder ligger lige midt i Mwanza Gulf i den sydligste del af Victoriasøen i Tanzania. Det er steder helt op til fastlandet med ret store stenblokke. De tre nævnte lokaliteter ligger et stykke fra hinanden, så den har formentlig kunnet findes mange andre steder førhen.

De som mener det er en variant har måttet indse at den ikke er ligeså stor som Neochromis gigas (Som er den største Mbipi i søen), men Neochromis sp. "kruising" lever nær fastlandet i Mwanza Gulf, men Neochromis gigas lever i de mere frie områder ved Speke Gulf. Det kan forklare størrelses forskellen.

Man skal bestemt ikke regne med at se denne Mbipi i akvariehobbyen, hvor den iøvrigt aldrig har været. Hvis man får den, skal man forvente en ekstremt territorial han med et rimelig store temperament. Den bør have et rimelig stort akvarium og man skal ikke have mere end en enkelt han, ellers slås de til døden. Der skal som absolut minimum være 5 hunner.

Akvariet skal indeholde en masse store flade sten som danner enkelte små huler. Det er klogt at lave hulerne i en størrelse, så det kun er hunnen, og ikke hannen, som kan komme derind. Ellers kan hannen være for hård imod hunnerne.


Kilder: Ole Seehausen - Lake Victoria Rock Cichlids.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Hunnen er mundruger. Hannerne holder meget store territorier hvor den jager alt andet end hunner væk. Parring foregår ved tail-chasing.

Antal unger
20-40

Info
Type
Cichlider, Victoria - Uddøde arter

Udseende
Størrelse han
13

Størrelse hun
11

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
28

Min. pH
7.6

Max. pH
8.5

Min. akvarie
325

Holdes bedst som
Flok

Foder
Foder:
  • Alger
  • Cichlidesticks
  • Flagefoder
  • Rejemix
  • Spirulinaflager
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Claus "Petter" Ladefoged

    Udskrift venlig version