Chindongo demasoni

Billeder

Nærbillede

Vis alle billeder

Varianter
Det kan diskuteres om der er forskel på fisk fra Pombo Rocks og Ndumbi Reef. Det er ikke synligt på de eksemplarer jeg har set.
Generel beskrivelse
I naturen:
Hanner og hunner opretter fødeterritorier imellem og på klipperne ved Pombo Rocks og Ndumbi Reef, som er de eneste steder arten findes. Der er ikke specielle yngleterritorier som det ofte ses hos andre Mbuna. Hunnerne lever dog mere tilbagetrukket end hannerne.

I akvariet:
Dette er en af de fisk det er svært at komme uden om, hvis man laver et Mbuna akvarium! Den kan gå sammen med stort set alle andre Mbuna, uanset størrelse, og mig bekendt har man aldrig hørt om, at de har indgået i krydsninger. Demasoni`er er meget selvsikre, og lader sig ikke trykke af fisk som ikke decideret er i stand til at gabe over dem, og selv da sikrer deres utrolige hurtighed at de som regel slipper godt fra slagsmål med modstandere, som er mange gange større end dem selv. Dette gør selvfølgelig at man af hensyn til de andre fisk skal sørge for at der er plads nok i akvariet, og det er en god ide at sørge for masser af gemmesteder. Hvis man har mulighed for det, er det allerbedst at holde en flok, evt. i et akvarium for sig selv, da det giver optimale muligheder for at opleve det indbyrdes spil der er mellem individerne når de ikke bliver forstyrret.

Der eksisterer en myte blandt akvarister, der går ud på at man ikke kan holde Demasoni og Saulosi i samme akvarium fordi hannerne ligner hinanden for meget, og vil slås. Det er ikke noget der har noget på sig, Jeg kender op til flere, deriblandt mig selv som har haft de to arter sammen, og det giver hverken flere eller færre slagsmål.

Lidt historie:
Demasonien er en af de nyeste arter i hobbyen, og er allerede en klassiker! De første eksemplarer vi så herhjemme blev handlet til svimlende priser ( Flyvefisken havde dem i midten af 90`erne til 3000 kr. pr. par). Det førte til en del bekymring for at de ville blive udryddet p.g.a. det stærkt begrænsede udbredelses område og den voldsomme efterspørgsel, men det viste sig heldigvis at Demasoni`en nærmest er umulig at stoppe m.h.t. formering, og der er nu formentlig over 1000 akvarieeksemplarer for hver vild, og trykket er aftaget i takt med at prisen er raslet ned, så de nu er til at købe for 35-50 kr/stk. i opdræt, mens et VF par typisk koster ca. 500 kr.

Generel info om Mbuna akvarier: http://cichlids.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1562
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Maternal mundruger. Typisk Mbuna, hannerne har et territorium, hvor de lokker hunnerne hen til leg. Der går 3 uger fra leg til ungerne slippes ud. Ungerne er små kopier af de voksne og kan leve af det samme foder fra starten, men man kan hjælpe dem lidt på vej ved at findele det. De er gode til at passe på sig selv, så der vil som regel vokse nogen op hvis man lader hunnen gå i et Mbuna-akvarium. Hvis man vil opdrætte så mange som muligt, skal hunnen tages fra omkring 18 dage efter legen, og placeres i et separat akvarium.

Antal unger
5-20

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger henrik poxy (Inaktiv)
Bruger Brian Niels (Inaktiv)
Bruger nc
Bruger skuuny
Bruger peter hp
Bruger wedge (Inaktiv)
Bruger kotzen (Inaktiv)
Bruger CBH
Bruger Rasmusbh (Inaktiv) 01/01-1900 01/01-1900Beskrivelse
Bruger jacob-m (Inaktiv)
Bruger Watergate (Inaktiv) 01/01-1900 01/01-1900Beskrivelse
Bruger Jimmi_skov@hotmail.com (Inaktiv)
Bruger CK2000 (Inaktiv)
Bruger SØK (Inaktiv)
Bruger Niclas-wehlast (Inaktiv)
Bruger Mr.malawi (Inaktiv)
Bruger Frank larsen (Inaktiv)
Administrator Sponsor ken kætbak
Bruger jensengram (Inaktiv)
Bruger mkruse
Info
Type
Cichlider, Malawi - Mbuna

Handelsnavn
Demasoni

Synonym
Pseudotropheus demasoni

Videnskablig beskrevet
Konings 1994

Udseende
Farver
Grundfarven er sort med lysende himmelblå striber. Kønnene er ens, men dominerende hanner er mere intense i farverne.

Størrelse han
9

Størrelse hun
7

Varianter
Det kan diskuteres om der er forskel på fisk fra Pombo Rocks og Ndumbi Reef. Det er ikke synligt på de eksemplarer jeg har set.

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
28

Min. pH
7.6

Max. pH
8.5

Min. akvarie
250

Holdes bedst som
Flere hunner end hanner

Foder
Foder:
  • Alger
  • Cichlidesticks
  • Cyclops
  • Flagefoder
  • Rejemix
  • Spirulinaflager
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Kim Jakobsen

    Udskrift venlig version