Pseudotropheus sp. "polit"

Billeder

Lion´s Cove.

Vis alle billeder

Denne art er sponsoreret af
Generel beskrivelse
Udbredelse:
Pseudotropheus sp. "polit" er endemisk i malawisøen. Dette betyder at den kun findes i denne ene sø, hele verden over.

Levested:
Pseudotropheus sp. "polit" er kun fundet ved "Lion´s cove, på ca. 10 meters dybde. Den lever i klipperne og i overgangs områderne.

Adfærd:
Pseudotropheus sp. "polit" er en mbuna med temperament. Den er meget territorial og kan let blive dominerende, i et mbuna akvarie. Derudover bør man have minimum 3 hunner pr. han, hvis man ønsker at holde mere end én han i akvariet. 2 hanner kan meget let, gøre meget stor skade på hinanden, hvis der er for lidt plads, eller for få hunner. Hvis man ønsker, at have et større antal af både hanner og hunner, er det en fordel at købe en flok ungfisk på ca. 2-3 cm. og lade dem vokse op sammen. På denne måde vil hannerne i flokken bedre acceptere hinanden.

Føde i naturen:
I naturen lever Pseudotropheus sp. "polit" aufwuchs, som sidder på klipperne. Derudover lever den af alger og diatoméer. Fisken holder sig til klipperne og bevæger aldrig ud på det åbne vand, for at søge føde.

Føde i akvariet:
Under akvarieforhold kan Pseudotropheus sp. "polit" fodres med mange forskellige foder emner. Tetra flagefoder, knuste Tetra cichlide sticks, grøntfoder, rejemix, sperulina og artemia, er blot nogle af de fodertyper man kan bruge til Pseudotropheus sp. "polit" under akvarieforhold. Alger kommer helt af sig selv, da det i bund og grund er umuligt, at holde et akvarie totalt algefrit. Under akvarie forhold ( i modsætning til i naturen) vil Pseudotropheus sp. "polit" bevæge sig ud på det åbne vand for at søge føde. Dette skyldes naturligvis, at fiskene bliver vænnet til, at der ikke er nogle større fisk i nærheden og de vil hurtigt føle sig trygge, ved at bevæge sig ud på det åbne vand.

Dekoration:
Pseudotropheus sp. "polit" kan godt lide huler og stenbrud. Samtidig er arten meget territorial. Derfor bør et akvarie med arten, være dekoreret med en dél sten, således at der kommer en masser huler og territorier. Lidt planter såsom anubias, cryptocoryner, eller vallesineria, kan også holdes med Pseudotropheus sp. "polit" med stor succes. Arten "leger" inde i huler på sandbunden. Sørg derfor for, at have godt med huler langs sandbunden. 2 sten og én sten ovenpå disse 2, så har man en god hule til "polittens" leg.

Selvskab:
Et godt selvskab til Pseudotropheus sp. "polit" kunne bland andet være: Labidochromis caeruleus (Golden spec.) Pseudotropheus saulosi, Labidochromis hongi, Aulonocara typer, Pseudotropheus demasoni, Protomelas typer og mange mange flere.
Man bør naturligvis undgå at sætte Pseudotropheus sp. "polit" sammen med andre arter, som ligner "politten" selv for meget. Heriblandt kan nævnes arter som: Pseudotropheus flavus, Pseudotropheus perspicax og en dél flere...

Under akvarieforhold:
Under akvarieforhold bør Pseudotropheus sp. "polit" ikke holdes i mindre end 250 liter vand. Arten bliver ikke videre stor, men kræver alligevel en dél plads, da den er meget territorial og aggressiv.

Enhver malawi akvarist bør prøve at holde Pseudotropheus sp. "polit" da dette er én af de smukkeste mbuna´er malawisøen har at byde på.

Generel info om Mbuna akvarier: http://cichlids.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1562
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Yngleadfærd: Hos Pseudotropheus sp. "polit" indtager hannen en hule som fast territorie. Hér forsøger han at lokke hunnerne ind, i håb om at få lov at lege med dem. Når en hun nærmer sig hans hule "farer" han rundt i nogle meget hurtige bevægelser, mens han "tænder" helt op for alle farver. Dette skyldes, at han forsøger at lokke hunnen med at sige noget i retning af: "Prøv lige og se hvor flot jeg er!" Når hun er blevet lokket ind i hans hule, begynder legen. Begge parter drejer rundt om hinanden i nogle små hurtige cirkler, skiftevis med hovedet op og imod jorden. Altid modsat hinanden. Under denne "runddans" smider hunnen 1-3 æg af gangen og vender sig øjeblikkeligt rundt og samler dem op i munden igen. Herefter bider hun let i hannens gatfinne for at frigive hans sæd. Æggene befrugtes inde i hunnens mund. Denne "runddans" fortsætter indtil parret bliver forstyrret, eller hunnen ikke har flere æg tilbage. Efter legen har hannen ikke længere noget med ynglet at gøre. Hunnen ruger på æggene i ca. 3 uger, før ungerne bliver lukket ud for første gang. Hun tager sig af ungerne de første 2-3 uger. Herefter er ungerne overladt til at klare sig selv.

Antal unger
10-25

Brugere der har opdrættet denne art
Info
Type
Cichlider, Malawi - Mbuna

Udseende
Farver
Hannen: Hvid med sort maske. Hunnen: Brun

Størrelse han
8-9

Størrelse hun
6-7

Optimale Forhold
Min. temperatur
23

Max. temperatur
28

Min. pH
7.6

Max. pH
8.3

Min. akvarie
250

Holdes bedst som
Flere hunner end hanner

Foder
Foder:
  • Alger
  • Artemia
  • Cichlidesticks
  • Crisp
  • Cyclops
  • Daphnier
  • Flagefoder
  • Rejemix
  • Spirulinaflager
  • Tubifix
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Dennis Skovdal

    Udskrift venlig version