Apistogramma allpahuayo

Billeder


Generel beskrivelse
Apistogramma opholder sig ved bunden, hvor de finder føde. De spiser blandt andet af detritus laget men finder også forskellige insekter cyclops, myggelarver, rejer. Foderet i akvariet skal gerne svarer til det de spiser i naturen, og frosne myggelarver, Artemia og Cyclops vil være et fint foder. Disse typer foder kan også købes i FD varianter (frysetørret). For at sikre en god vitaminrig kost vil jeg også anbefale flagefoder fra for eksempel Tetra, Sera eller JBL.
Denne Apistogramma er polygam, hvilket vil sige at én han har flere hunner i sit territorium. Akvariet til en sådan gruppe må ikke være under 100x50 cm i bundmål, da hunnerne holder territorier indenfor hannens.
Apistogramma er hulelegende så der skal være huler nok at vælge imellem for alle de hunner man vælger at komme i akvariet.
Bunden bør være af fint sand, og dekorationen kan for eksempel være af sten og trærødder, gerne med nogle blade på bunden.
Yngleadfærd
Leg
De bedste resultater med leg opnås ved en temperatur på 24-26 grader C. en pH 5,5 og microsiemens på 50. Det er hunnen som gør hulen klar, og når hun selv er klar lokker hannen til. Hannens opgave er at befrugte de æg hun afsætter i loftet af hulen. Ud over dette forsvarer han sit territorium. Hunnen passe æggene i 3-4 døgn alt efter vandtemperaturen. Derpå flyttes larverne til små grubber, sum hunnen har gravet udenfor hulen, gerne i forbindelse med planterødder eller ved trærødder. Efter endnu 3-4 døgn begynder ungerne at svømme, og hunnen passer dem stadig. Hun fører dem rundt i området, og signalerer til dem hvis der er fare, hvorpå ungerne daler ned på bunden, hvor de ligger helt stille til hun giver klar signal. Derpå svømmer de igen op, og står i en sværm omkring hunnen. Hunnen kan i en leg lægge 100-200 æg, og ungerne kan i løbet af 4 måneder vokse op til 3-5 cm. størrelse, hvor de er kønsmodne. Man skal ikke forvente at en Apistogramma lever mere end 3-4 år. De er mest produktive i deres andet leveår.

Antal unger
100-200

Info
Handelsnavn
Apistogramma sp. ‘Black chin’, Apistogramma sp. ‘Schwarzkinn’, Apistogramma sp. ‘Pucallpa’

Synonym
Ingen.

Verdensdel
Sydamerika

Videnskablig beskrevet
Römer, U, J. Beninde, F. Duponchelle, A. Vela Díaz, H. Ortega, I. Hahn, D. P. Soares, C. Díaz Cachay, C. R. García Dávila, S. S. Cornejo og J.-F. Renno. 2012.

Region
Peru, syd for byen Iquitos.

Udseende
Størrelse han
9

Størrelse hun
5

Kønsforskel
Ud over størrelsen, er der forskel i farvetegning. Hunnen er grålig og bliver gul når der er optakt til leg, eller hun passer æg, larver eller unger. Den noget større han er gullig på strube og bug, og med blå farve i hale- og rygfinne. De forreste finnestråler i rygfinnen er røde hos hannen, og orangerød farve kan også ses i ryg- og gatfinne.

Optimale Forhold
Min. temperatur
20

Max. temperatur
29

Min. pH
4,5

Max. pH
7

Min. dH
0

Max. dH
4

Min. akvarie
150

Holdes bedst som
En han til 3-4 hunner.

Foder
Foder:
  • Myggelarver
  • Cyclops
  • Artemia i frost og frysetørret samt flagefoder.
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Tonny Brandt Andersen

    Udskrift venlig version