nybegynder med Cyphotilapia gibberosa "frontosa"

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

BenjaminH — 6. november 2009, 11:44

Jeg har holdt troffer for mange år siden. For ca. 2 år siden blev jeg færdig med et 720l akvarieprojekt, så jeg igen kunne holde cichlider og der kom fisk i akvariet. Ikola og Moliro, det gik super og jeg nød mine fisk helt vildt. Ikolaen var begyndt at yngle og da jeg tog på skiferie i januar var der 8 hunner med skuffe, efter to dage på ski ringer min bror og fortæller at der ikke er strøm på akvariet og at alle troffer er døde. ARGHH… jeg har i forbindelse med en støvsugning inden vi tog på ferie fået slukket for strømmen. Akvariet var pakket med fisk, så de er nok blevet kvalt. Godt det ikke var konen der slukkede for strømmen.

Jeg var helt ulykkelig og for at prøve noget nyt i stedet for at starte om igen, besluttede jeg at kaste mig ud i frontosa, jeg søgte efter ungfisk eller en flok. Jeg fandt en flok Cyphotilapia gibberosa som jeg købte i april. Jeg fik 20 stk voksne/store individer, lidt mange og jeg har nu brug for hjælp.

Fiskene trives, men de sviner meget. Mit filter er under et konstant pres. Det blev hurtigt min plan at sælge 8-10 stk og beholde resten, mit problem er at jeg ikke har den fjerneste idé om hvor mange hunner/hanner der er. Jeg kan se hvem der er alfa-han, men derefter er jeg på bar bund. Jeg er derfor ikke kommet videre og håber på at I har en god idé. Jeg har selv overvejet at købe en ekstra spandpumpe som en løsning i stedet for at sælge ud.

Jeg har igen fået lyst til at holde fisk efter mit ”uheld”. Det er virkelig skønt og jeg har lavet en 5 års plan. Om 5 år har troffer igen sammen med Synodontis multipunctatus og inden har jeg fået mine gibberosa til at yngle. Det betyder at jeg vil sætte aktivt ind på flere fronter. Jeg skal fodre bedre end jeg har gjort. Samtidig vil jeg skabe de huler, som jeg har læst er gode til frontosa.

Jeg har fodret med rejemix (til troffer), sej filet og pillede rejer. Min plan er at lave noget foder der passer bedre til gibberosa. Jeg vil bruge fiskefilet, rejer m skal og ærter. Hvor stor en andel skal være ærter 20-25%? Skal der være ærter? Er der andet jeg kan komme i et sådan mix?

Jeg håber på nogle gode forslag til antal/pumpe/køn og foder. Jeg vil prøve at tage nogle billeder i weekenden.

Mvh Benjamin

BenjaminH — 6. november 2009, 21:26



Jeg har lige flyttet rundt, så der er lidt skidt i akvariet. Samtidig har jeg set at man kan få et bedre camera i sin tlf.

Men det er alfa-hannen på ca 25 cm.

/Benjamin

jopa — 7. november 2009, 20:40

#2 Han ser sgu velnæret ud 😉
Husk at Frontosa er en rovfisk og derfor primært skal have "kød"
Mine sviner overhovedet ikke.
Sandet er altid rent og fint.
Fidusen er at skabe cirkulation der blæser skidtet væk fra bunden.
Jeg har en kraftig Powerhead med filter der er sat til et tidsur der blæser alt skidt rundt i akvariet og retur til filteret.
Den starter ca hver anden time og kører i et kvarter.
Resten klarer min sump.
Jeg gør stort set aldrig andet end at skifte vand, resten sørger pumperne for.
Frontosa skal godt nok ikke have cirkulation i vandet, men de ser ud til at nyde det når pumpen starter 😉

BenjaminH — 9. november 2009, 09:16

#3 Jeg kan se du har 6 Frontosa og lidt yngel, det er nok derfor de ikke sviner så meget som mine 20 *rødmer*.

Mht til foder, vil du så helt droppe grønt i blandingen? Spiser de ikke lidt planter/alger i søen? Jeg ville så blande rejer med skal, filet og muslinger.

Mvh Benjamin

jopa — 9. november 2009, 12:35

Hejsa Benjamin
Jov jeg har nok nærmere 6 store og måske 30 små samt en del Calvus af forskellige varianter, så fisk er der nok af i baljen;)
og efterhånden for mange, men det lykkes da at sælge lidt ind i mellem.

Vedr foder så kan jeg kun sige hvad jeg fodrer med og jeg bliver nød til at være en smule alsidig da jeg også har maller som jo skal have lidt erstatning for manglende rødder.

Jeg smider lidt cichlidesticks i engang i mellem ellers er det kød til frontosaerne.
Krill-hele rejer-melorme-regnorme-frisk fisk.-Renpudset kød hvis jeg det.

De tager selvfølgelig ikke skade af grønt men om det er nødvendigt skal jeg ikke kunne sige.
Der er så grønt i cichlidepillerne men dem nipper de blot til.

Fodrer højst hver anden 3 dag.

BenjaminH — 9. november 2009, 13:16

Ok, belastningen er nok den samme, jeg har bygget en lille "sump" bag min baggrund som eneste filter, den er nok for lille.

Jeg fodrer for tiden, hver dag, hvilket nok er for meget. Jeg vil nu gå over til hver anden dag, jeg havde en idé om at de ville komme hurtige i yngelstand med hyppig fodring.

Jeg vil lave en omgang kød-mix til mine frontosa, så må jeg se hvordan det går. De har lige spist 2 af mine hæstenæser og 2 leleupi, samt alle mine multier. De mangler ikke apetit, men de har endnu ikke ynglet/lavet en skuffe, hvad kan starte dem?

Jeg er stadig usikker på om jeg holder for mange sammen ift deres trivsel, eller om det er ok.

mvh Benjamin

jopa — 9. november 2009, 14:37

Hvis du har 12 må de 4 af dem gerne være hanner.
De lever i naturen i store flokke med mange hanner.
Det er en fisk der lever i dybderne, men alt det ved du sikkert.
At de snupper de andre fisk er meget naturligt, men godt fodret rører de dem ikke.
compressiceps er værre er min erfaring
Har flere gange haft frontosa yngel gående som fik lov at gå i fred for de store frontosaer.
De jager forøvrigt om natten.
Hvis jeg var dig ville jeg sortere dem og beholde 10 12 stk.

Sørg for at de har nogen huler. Specielt Alpa hannen nyder sin egen hule.

De skal nok yngle hvis ellers de har gode forhold.
Har som sagt lige haft en der har spyttet for et par dage siden, og ungerne har jeg ikke set endnu.
Regner med at mine compressiceps snupper de fleste, men sådan er livet her 😉

BenjaminH — 9. november 2009, 15:46

Jeg har 20, men jeg har ingen idé om fordelingen. Hvordan ser man forskel? Det var min idé at beholde ca. 12, hvilket så kunne være 8 hunner og 4 hanner.

Jeg kan bare ikke komme videre, når jeg ikke kan se forskel....

Hvad gør i andre?

mvh Benjamin

jopa — 9. november 2009, 19:46

Du må have dem op i hånden og checke


http://www.fishhead.com/articles/ventsex.htm

BenjaminH — 9. november 2009, 20:22

hold da op, hvor er der lille forskel med frontosa.... Er det nemmere, end det ser ud til?

Benjamin

jopa — 9. november 2009, 20:41

Jeg checker kun konen en gang i mellem.😉

Man lærer efterhånden at se hvad der er hvad på deres opførsel, og udseende.
Nu er kønsforskellen måske større ved mine end ved dine.
Burundi har rimelig stor pukkel

BenjaminH — 9. november 2009, 22:07

Dette er næstkommanderende:



Mulig hun:


Overblik, måske er den store fisk til højre en hun?



Der er mange der er lidt mindre, måske er de hunner eller også er de både hanner og hunner.

/Benjamin

Patrick — 10. november 2009, 01:56

Nu er det ikke fordi jeg som sådan vil blande mig i din dekoration.

Men, den store bunke sten, er der overhoved huler som frontosaerne kan komme ind i? Eller har du andre fisk i som bruger den bunke?

Hvis ikke, så virker det meget som spild af plads, plads som dine store lækre frontosaer kunne bruge.

jopa — 10. november 2009, 09:04

Benjamin
Billede 1 en han og en hun
Billede 2 garanteret hun
Billede 3 2 hanner og resten hunner.
Det er et kvalificeret gæt 😉

Patrick — 10. november 2009, 09:06

#14
Sys det ligner der er 3 hanner, de 3 store der er i midten ca ....

jopa — 10. november 2009, 09:10

[citat]
Hvis ikke, så virker det meget som spild af plads, plads som dine store lækre frontosaer kunne bruge. [/citat]
Korrekt ikke frontosavenligt.
En bunke sten i begge ender og et godt stykke i midten hvor de kan svømme frit.
Hos mig foregår sex i alphahannens hule så den skal være rigelig stor.
Min er 35 cm (altså fisken)

Granit er et skide godt materiale til opbygning af huler til Frontosaer.

Fåes gratis hos enhver kirkegårdsgravstensbygger 😉
Hentede 50kg i forskellig farve.
De kan være lidt skarpe men så må man sortere.

BenjaminH — 10. november 2009, 19:30

Mange tak for kommentarerne.

Indretningen, den blev i første omgang lavet til Tropheus, nu går der primært frontosa.

Der er nogle transcriptus og en enkelt leleupi tilbage der bruger stenene.

Jeg har for nyligt bygget om, så der er fri passage hele vejen igennem bunken for selv den største han. Jeg byggede om, da fiskene ofte var meget nervøse, nu hvor de nemt kan gemme sig, så går det noget mere stille for sig.

Jeg er glad for stenene, da de har fået flotte alger. Tror I ikke det er en fordel at der er gemmesteder, eller ville de trives bedre og dermed komme i leg, med et stort rum, de kan svømme i.

Der er ikke enighed om den hvorvidt den ene fisk på billede 3, er en han eller hun. Jeg prøver at fange et billede af den og få en second opion.

mvh Benjamin

jopa — 10. november 2009, 19:34

#17 Billede 3 er 2 hanner og resten hunner 😀

BenjaminH — 22. november 2009, 17:31

Jeg har nu solgt 2 hanner og 4 hunner tilbage er der 13 stk, så håber jeg at det er den rigtige mængde der er tilbage.

Er der nogle triks til at starte leg? Stort vandskift? Fiskene er i fin stand unden at fære for fede.

mvh Benjamin

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.