Projekt-idé: Niger delta-biotop. Idéer og input?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dreas — 8. december 2009, 15:01

Min barndomshobby var akvariefisk. Men som jeg blev ældre falmede interessen lidt efter lidt, og til sidst skaffede jeg mig af med mine akvarier.
Ganske for nylig genfandt jeg min gamle hobby hvis interesse nu er oppe på fuldt blus igen. - Hvor mange herinde har ikke haft den oplevelse? Jeg er nok ikke den eneste.
Da jeg startede op igen, kunne det ikke gå hurtigt nok; og derfor faldt valget på det klassiske selskabsakvarium. Der skulle jeg ikke tænke alt for meget over planter og indretning (og det er klart min svage side som akvarist - altså det med planterne og indretningen, ikke at tænke 😉 ), og jeg vidste i forvejen hvilke fisk der kunne gå sammen til den type akvarium.

Men efter det er kommet op at køre, og jo mere jeg kommer ind i det igen, begynder mine tanker at vandre omkring "nye" idéer.

I den sidste tid er jeg begyndt at flirte lidt med idéen om, at skulle have et nigeriansk flod-akvarium fra Nigerflodens deltaområde - altså et vestafrikansk biotop-akvarie til mine Kribensis. Derudover har jeg forsøgt at undersøge hvilke andre akvariefisk der ellers kommer fra det område. Samtidigt er jeg også blevet enig med mig selv om, at mit nuværende 250 liters akvarium på sigt skal laves om til et Klippekystakvarium (Mbuna). Det er i sandhed cichliderne der har stjålet mit hjerte.

Som det ser ud lige nu, har jeg desværre kun en enkelt balje, og indtil jeg får udskiftet nogle møbler, bliver det svært at få plads til endnu en vandtank i hytten - men derfor er det jo stadig tilladt at lufte sine idéer, ikke?

Jeg har søgt og Googlet efter billeder og beskrivelser af Nigerens delta, men det har endnu ikke båret frugt - end ikke herinde. Så jeg er desværre på bar bund indtil videre, hvad angår akvariestil, bundlag og indretning. Hvad fiskene angår, er jeg lidt bedre rustet: Der skal som sagt gå de Kribensis, som jeg allerede har. Men det er så umiddelbart også den eneste fisk jeg har fundet frem til. Det kan også være, at jeg vælger at holde det som artsakvarium, da akvariet bliver ikke specielt stort. Jeg har nemlig ikke har plads til noget stort. Jeg satser på et akvarium på mellem 80 og 128 liter; allerhelst 112 liter, som jeg pt. holder udkig efter til en god pris.

Hvis der er nogen derude, der kender til emnet/området og har gode råd, har nogle gode idéer som jeg kunne tage med i mine overvejelser, eller blot ønsker at være behjælpelige, så modtages det hele med kyshånd.

SogneprQsten — 8. december 2009, 15:17

Hvis du har mod på at gå hele vejen ville jeg gøre følgende.

Lave en klyne baggrund, for at få en mudret flodbanke fornemmelse, og så bruge flodsabd til bunden og et godt lag.

Lidt spredte afrundet sten, evt en rod som ligger på bunden af akvariet (ligesom taget med strømmen), hvor du sætter lidt anubias på.
Så rimeligt klart lys over, for at få den effekt med sandbunden og baggrunden.

Evt finde en redmoor rod og skære lidt op og sætte de flotte krogede rødder ind i baggrunden.
Eller sætte en stor rod nederst og en lille ovenpå for at ligne et enkelt træ der står ved breden.

Jan Persson — 8. december 2009, 16:19

Du kan finde nogle gode forslag til afrikanske biotoper her: http://www.neonfisken.dk/index.asp?ArtId=6965&ActiveMenu=7854

benchmark — 8. december 2009, 17:10

Hi Dreas, jeg er født og opvosket op i Nigeria or min far er fra niger-Delta regionen så jeg kender området ganske godt kan man sige 😉 .
Nigerdelta området er faktisk ikke as anderledes end andre delta områder langs den vestafrikansk kyst.
lidt ider til dit akvarie
-Fine flod sand
- rødder som stikker ud af vandet
hvis du vil lave den mere realistisk kan du plant Dracaena (også kendt som lykke bamboo) som findes i stor mængder i område helt ned til cameroun. Husk dog at kun rødderne skal være under vand og resten af Dracaena planten skal være over vand niveau fordi den er ikke en undervands plant men ejner sig til sump. jeg har set nogen på akvarieviden.dk gør det med Dracaena.
eller her er et billede til inspiration lånt fra internettet.



jeg må også desvære tilføje at Niger delteren bliver ikke meget tilbage om nogen år pga uhensigtsmæssigt firmaer som SHELL som udlægger det.. se her-

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.



Når , tilbage til emnet, her er en list af arter du kan find i Niger delta området- http://scholar.google.dk/scholar?hl=da&q=author:%22BOESEMAN%22+intitle:%22An+annotated+list+of+fishes+from+the+Niger+Delta%22+&um=1&ie=UTF-8&oi=scholarr

held af lykke med projekten.
..

Dreas — 9. december 2009, 21:59

#2 En klyne baggrund? Det "navn" har jeg ikke lige stødt på før - er den indvendig? For det vil jeg helst undgå, da det tager for meget plads. Men hvis det giver en fed effekt, skal det da overvejes.
En god gang flodsand havde jeg også i tankerne, og Anubias er jo nemt tilgængelig. Tak for dine input.

#3 Jeg kiggede lidt på forslagene på neonfisken.dk. Men mange af fiskene er sammenblandinger fra f.eks. Nigerfloden og Congofloden. Jeg ser helst, at det er fisk fra samme flod, hvis det kan lade sig gøre (gerne nogle ikke for store maller og/eller en pæn stimefisk).

#4 Du lyder til at have godt styr på det. Ved du om der er andre normalt tilgængelige akvarieplanter fra det område?

Jeg har i øvrigt "opgraderet idéen" til, at jeg helst ser det bliver i et 128 liters akvarium.

SogneprQsten — 9. december 2009, 23:39

Hejsa, ja den er indvendig men det behøver den ikke at være.

Du bygger blot en trækasse som passer bag på akvariet, 5cm dyb.

Tager sort eller brun silicone og siliconer hele den indvendige del af kassen, tager din klyne eller langtrævlet spagnum og smider oven på (husk at det skal gå lidt hurtigt inden siliconen tøre).
Presser på det, efter et par timer kan du hælde det overskydne af evt ligge flere lag forskellige steder for ekstre dybde.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.