Anbefal en pansermalle til mit 70 liters akvarie?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jesper Green — 9. december 2009, 12:31

Hejsa.

Jeg har anskaffet min et 70 liters akvarie som pt. er ved at køre ind.
Da jeg fyldte vand i blev det til ca. 60 liter (baggrund, filter og grus trak jo fra).

Planen var at der skulle en del planter og mos deri, som i kan se på billedet er der ikke rigtig noget deri endnu.

Jeg ville gerne hvis det er muligt gerne have nogle pansermaller deri, men jeg aner intet om dem og hvilken type
der evt. kan gå i mit akvarie.
Men jeg kunne jo bruge tiden det tager at køre akveriet ind på, til at læse om dem, hvis pansermaller er en mulighed.

Akvarie info:

70 liter @ 60 liter vand.
Temp. 23-25 grader - Jeg bruger ikke varmelegeme.
PH : 7.5 - 8.0
Nitrat : Kan ikke komme under de 35mg/l som der er i vandet fra hanen.
Strøm / Cirkulation : 2 stk Hydor Pico Evolution 600 Powerheads.
Filter : Baggrundsfilter.
Bundlag : 2-3mm akvastabil uskarpt sand/grus.


Hvis i kender til en type pansermalle som trives fint under disse vilkår og som er til at få fat i.
Så vil jeg gerne høre fra jer 🙂

Mvh
Jesper Green.

Hoejrup — 9. december 2009, 15:21

Hvad med Green Stripe ? De vil også matche dit efternavn 😀*santa*

Bruger #971132 — 9. december 2009, 15:23

Jeg ville vente med at putte pansermaller deri indtil du får flere planter og lidt rødder.
Men når du har gjort det, kan du stort set putte alt deri. Personligt er jeg vild med C. Trilineatus og C. Sterbai. Dem kan du kigge på hvis du vil 🙂

KK Norring — 9. december 2009, 15:26

Corydoras panda vil trives glimrende ved de vandværdier, og såmænd også yngle hen ad vejen.

Angelique — 9. december 2009, 15:34

Jeg vil forslå Albino

Sølz — 9. december 2009, 15:45

Lige netop C. Sterbai ville jeg ikke komme i dit akvarium, da de godt kan lide varmt vand. Prøv at se på de mange mange Corydoras, der er beskrevet på denne side:
http://www.planetcatfish.com/catelog/family.php?family_id=1
Hvis du lader musen hvile over navnet, vil du på mange sider straks få et lille billede frem. Kan du lide synet, trykekr du blot på navnet og ser på artsbeskrivelsen.
Du kan også spørge eksperterne på http://www.coryforum.dk/

Jesper Green — 9. december 2009, 16:47

Tak for jeres gode forslag 🙂
Der er åbenbart en del maller som kan gå i 70 liter.

Er pansermaller hårdføre eller lidt svære fisk at holde?

Jeg er lige blevet tilbudt Corydoras Melini.
Den ser også meget interessant/sjov ud :
http://www.akvarieviden.dk/fisk/show.php?id=2420

#3 - Der skal en del planter og rødder med mos deri først, det er heller ikke indkørt endnu.

Corydoras trilineatus er godt nok også flot.
Hvor mange burde jeg anskaffe mig?
6 stk? 4 hanner og 2 hunner?

Mvh
Jesper

Bruger #687873 — 9. december 2009, 17:07

Det var dog en fornuftig ting at anskaffe nogle pansermaller, Jesper - jeg kan forstå, det er corydoras, du er ude efter 🙂 Ikke alle mener, det har betydning, men tjek lige om dit grus er skarpkantet eller afrundet... det skarpe kan være for hårdt for fiskenes "skæg"tråde.

Spørgsmålet om, hvorvidt pansermaller er hårdføre eller svære.... jeg har selv kun corydoras, dog en enkelt flok aspidoras, men synes generelt at de er ret hårdføre, faktisk. Som voksne ihvertfald. Ungerne kan være lidt følsomme. Men omvendt: er det først gået galt med en cory, så er det som regel gået rigtig galt... ikke så lette at få på højkant igen. Men det er som sagt kun det, jeg selv fornemmer 🙂

Jesper Green — 9. december 2009, 17:20

#8 - Jeg tog lige et par billeder af det.
Tror du at dette sand/grus er uegnet?


Sølz — 9. december 2009, 21:39

Der ser fint ud - det har ikke skarpe kanter, som kan genere føletråde ved munden

Bruger #971132 — 9. december 2009, 23:42

Gruset ser helt fint ud, Jesper, det bliver ikke noget problem.
Det er svært at se forskel på hanner og hunner i et salgsakvarium. Så det kan være lidt forskelligt, hvad du får med hjem, men det gør ingen forskel. Medmindre du selvfølgelig vil forsøge opdræt! 🙂

Bruger #844477 — 10. december 2009, 00:09

Jesper en flok på mindst 6 stk, de er flok fisk og vil helst være nogle stykker, og hvis det er med opdræt for øje ja så er C.aeneus, jo en af de lette at starte med og de vil fint kunne trives ved de temperaturer, både C.melini og C.trilliniatus kan være lidt sværere at opdrætte.. Men ellers fine arter...

jery — 10. december 2009, 00:31


Bruger #687873 — 10. december 2009, 06:17

Jette... nu ikke så fåmælt 😉 Hvad har vi der? Udover de er smukke...?

Jesper Green — 10. december 2009, 07:22

[citat]Jesper en flok på mindst 6 stk, de er flok fisk og vil helst være nogle stykker, og hvis det er med opdræt for øje ja så er C.aeneus, jo en af de lette at starte med og de vil fint kunne trives ved de temperaturer, både C.melini og C.trilliniatus kan være lidt sværere at opdrætte.. Men ellers fine arter... [/citat]

Ok, men mener du at jeg har plads til 6 stk?
Jeg ved det ikke selv og vil jo ikke ha dem på for lidt plads så de ikke trives.
Det var nu ikke opdræt som sådan.
De skulle mere bare ha lov at passe sigselv med mig med på en kigger 😀

#13 - De er sgu da flotte.
Hvilken type er det?

jery — 10. december 2009, 08:05

#13: VF fra Peru, Corydoras leucomelas.
På nederste billede har der lige sneget sig en enkelt Corydoras ambiacus (ligeledes VF fra Peru) ind til venstre samt en L010a
nederst.

#15: du har plads til mange - hvis du har lyst til lidt forskellige, så stimer Corydoras som regel, selv om de ikke har samme efternavn.

Jesper Green — 10. december 2009, 08:25

#16 - Det er forstået, tak 🙂

Bruger #844477 — 10. december 2009, 08:54

Ja en 10 stk. kan du sagtens have i dit akvarie..

Jesper Green — 10. december 2009, 09:19

#18 - Jamen, så vil jeg satse på en 8-10 stykker.
Ved i om det en nemt/eller svært at finde de forskellige coryer?

Når man læser om de forskellige typer corydoras, så ser det ud til at mange af dem har de samme behov/krav
til vandkvalitet og akvariestørrelse.

jery — 10. december 2009, 09:24

#19: herovre på Djævleøen er mulighederne legio, men det er nok lidt langt væk.

Og ja, det har de langt hen ad vejen, dog er der enkelte, der foretrækker varmere vand og modsat (jeg har også C. habrosus, som godt vil have det lidt køligere).
Nogle har så specialkrav, hvis du ønsker yngel.

Bruger #844477 — 10. december 2009, 09:36

Det kommer bestemt an på hvilke corydoras du ønsker at anskaffe.. der findes nogle som er meget lette af skaffe og der findes nogen som kun få opdrættere i verden ejer.. Jeg har selv et par arter der så vidt vides kun er en håndfuld personer i verden der har..

Jesper Green — 10. december 2009, 09:57

#21 - Vildt nok, er det fordi de er svære at holde at der kun er få der har de arter?

Bruger #844477 — 10. december 2009, 10:05

Nej ikke med dem alle, men mere fordi de kommer fra områder hvod der normalt ikke er kommercielt fiske fangst og så opdages der hele tiden nye arter..

Dengladeamatør — 10. december 2009, 10:15

Check denne site, for pansermalle info:


http://coryforum.dk/kb.php?mode=cat&cat=2


-

Dengladeamatør — 10. december 2009, 10:18

UUPS: der er allerede en der har lagt et link til den site.

Beklager

.

Jesper Green — 10. december 2009, 13:44

#25 - Helt ok 🙂

Bruger #687873 — 10. december 2009, 17:17

Jette - jeg tror altså ikke, det er leucomelas. Hvis du er ligeglad er det jo fint, men ellers prøv lige Kim 🙂 Dine coryer ligner meget de fisk, et par andre brugere (på AV + coryforum) har vist billeder af også, og dér mener flere, at der ikke er tale om leucomelas. Men flotte - det er de! Mine leucomelas ligner så absolut slet ikke dine - men det kan selvfølgelig være mine, der er "galt på den" 😉

Men Jesper, du skal passe vældig meget på nu! Har man først pansermaller (corydoras), griber det om sig! 🙂

jery — 10. december 2009, 17:42

#27: har ikke den fjerneste idé, men de er specielt udvalgt af Peter i Neonfisken, og han burde jo vide det.

Jesper Green — 10. december 2009, 19:01

[citat]

Men Jesper, du skal passe vældig meget på nu! Har man først pansermaller (corydoras), griber det om sig! 🙂[/citat]

Jeg tror dig!
Det er ikke få youtube film med coryer jeg har set i dag, hehe 🙂

Glæder mig til akvariet er kørt ind 🙂

Bruger #687873 — 11. december 2009, 06:00

Jamen så kan du da lige få lidt ekstra inspiration ved at kigge en lille film af min C. venezuelanus... 🙂

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.



Og for lige at runde af på C. leucomelas, ser mine sådan ud (de vil gerne have det noget varmere end C. venezuelanus)

Jesper Green — 11. december 2009, 07:46

#30 - Hvad er det for en slags mos man kan se på billedet??
Det ser godt ud!

C. leucomelas er de flotteste af de 2 slags. 🙂

johnny9900 — 11. december 2009, 11:18

C.palateus og C.sterbai begge fisk er flotte og har personlighed,er også mega tilfreds med det seneste indkøb C.elegans meget aktiv fisk og ikke sky og flot er den også 🙂

Bruger #687873 — 11. december 2009, 16:33

#31 - Mosset til venstre er ikke mos, det er en algekugle, jeg har gjort flad 🙂 Til højre på billedet er der en sten, som var overbegroet med den skønneste alge, der bare kom af sig selv! Billedet er lidt halvgammelt, og akvariet ser ikke helt sådan ud mere 🙂

kim m — 11. december 2009, 16:51

#13 Det er ikke C. leucomelas...jeg vil mene du har fået dig nogen fine C102 🙂

http://www.planetcatfish.com/catelog/species.php?species_id=2082

NT-1988 — 11. december 2009, 16:54

C. Panda eller C. Venezuelanus!!!!!!!! 😉

Bruger #687873 — 11. december 2009, 16:55

Godt du lige kom ind over der, Kim - de ligner jo helt nøjagtigt! Så er min foreløbige artsforvirring heldigvis sat på plads igen 🙂

Jesper Green — 11. december 2009, 17:06

#33 - Det med algekuglen prøver jeg lige. 🙂
Kan den godt holde sig på den måde?

jery — 11. december 2009, 17:21

#34 (+ #36): nej, de ligner ikke nøjagtigt. Kim, har du et andet bud?

Bruger #687873 — 11. december 2009, 19:14

#37 - ja, ja, det kan den sagtens... du skal bare sprede kuglen lige så stille til et fladt "tæppe", så kan du bruge det et sted på bunden, hvis du synes. Du skal dog ikke regne med, at det gror fast som sådan 🙂

Jesper Green — 12. december 2009, 09:16

#39 - Jeg fandt en gammel tråd hvor en bruger havde fået algekugler til at gro fast, men det tog 4-6 mdr.

http://akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=875369

kim m — 12. december 2009, 10:31

#37 C. gomezi er en af de der leopardus-lookalikes. Den kunne det også være. Det afhænger af pletten i rygfinnen.

Jesper Green — 12. december 2009, 18:12

Bonus spørgsmål:

Kan Cory'er gå sammen med RCS rejer?

Bruger #844477 — 12. december 2009, 18:22

Ja det kan de fint Jesper...

Jesper Green — 13. december 2009, 20:30

[citat]Ja det kan de fint Jesper...[/citat]

Ok, Tak for svaret 🙂
Så kunne det også blive en mulighed, RCS er ret facinerende.

Aquand — 13. december 2009, 21:04

Hm, hvis jeg var dig ville jeg købe nogle Knurremaller. De har personlighed, og dem vil du blive meget glade for. De er ikke ret dyre, og behøver ikke ret meget plads. (fint med 70 ltr.)
Dem vil du blive rigtig glade for 😉

seb-0709 — 13. december 2009, 22:02

jeg ville anbefale et par søde små kobber pansermaller:D

Jesper Green — 14. december 2009, 05:42

[citat]Hm, hvis jeg var dig ville jeg købe nogle Knurremaller. De har personlighed, og dem vil du blive meget glade for. De er ikke ret dyre, og behøver ikke ret meget plads. (fint med 70 ltr.)
Dem vil du blive rigtig glade for 😉[/citat]

Den ser da ud til at blive kæmpe???

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

jery — 14. december 2009, 08:24

#41: den ligner mere - men mine er fra en Peru VF-sending, og det stemmer vel ikke?

Aquand — 14. december 2009, 17:51

Den er også enorm.
Men der er jo forskellige arter.
Ved du havd dette er foren?

Jesper Green — 14. december 2009, 18:01

Nej, jeg googlede bare knurremalle 🙂
Cory'er er mere mig 🙂

Corydoras og RCS vil jeg ha i det ny lille akvarie.

Midtjylland — 14. december 2009, 18:46

Pansermaller er så hyggelige. 😀

Er her nogen som har haft Corydoras pulcher i et akvarie? Og hvis så, hvilket prisniveau blev de købt ind til? *santa*

kim m — 14. december 2009, 19:19

#48 Jojo, Peru er Gomezi-land 🙂

kim m — 14. december 2009, 19:21

#51 Der er i hvert fald to i DK som har C. pulcher. Mig selv og Anita oppe nordpå.

Mine fandt jeg som kontaminant i et akvarie med C. robineae og dem i butikken havde ikke en klejne forstand på Corydoras, så pulcherne kostede det samme som robineae; 50 kr. stk. og det er vel 1/4 eller mindre af "normal" butikspris.

Midtjylland — 14. december 2009, 19:32

# 53

Har du fået yngel på de pulchere, Kim? Og hvis så, mere vigtigt, sælger du ud af dem? 😀

Jesper Green — 15. december 2009, 07:49

Hejsa igen alle sammen.

Jeg kom til at læse det her:

Most corys prefer soft, acidic water. They can, however, tolerate a wide range of water conditions, including temperatures that are cooler than tropical. They do not do well in fish tanks with high nitrate levels. This ion leads to the infection of the barbels, which will shorten and become useless.
Kilde : http://en.wikipedia.org/wiki/Corydoras

Nu bliver jeg så lidt bekymret da mit Nitrat ikke kan komme under 35 mg/l (vandhane level).
Hvad siger i til det problem?

Jesper Green — 17. december 2009, 09:23

Slet ingen som der vil kommentere min sidste kommentar?
Jeg vil jo helst ikke være skyld i at coryerne får infektioner i deres "skæg".

Midtjylland — 17. december 2009, 10:07

# 56

Hej, Jesper.

Prøv at se om ikke masser af planter i akvariet kan sænke nitrat-niveauet? Så længe du har afrundet grus, foretager hyppige vandskift og har god cirkulation i akvariet, tvivler jeg på at coryerne får problemer med skægtrådene. Du kan jo evt. starte med fem fisk, se om de stadig har flotte skægtråde efter nogle måneder og så evt. tilføje en fem stykker mere, så du har en pæn lille flok. 🙂

Er 35 mg/l noget du har fået oplyst af dit vanværk eller har du selv målt det?

Vh.
Paw

Jesper Green — 17. december 2009, 10:34

#57 - Det er vandværkets oplysninger og stemmer overens med det jeg kan måle (med upræcis strip test).
Den høje nitrat er et kendt "problem" i Aalborg området.

kim m — 17. december 2009, 15:43

#54 Nej, det er stadig ungfisk (de er 5-6 cm.). Den eneste jeg ved der har opdrættet dem, er Johannes Graf fra Tyskland.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.