Hvorfor opfører mine guppy sig sådan?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Guppyfisken — 14. januar 2010, 08:03

Vi satte et 85 l akvarie op for små 4 uger siden og startede med at sætte 10 guppy hanner, 2 sugemaller og 4 kuhli ål i. De fleste var døde indenfor et par døgn..
De begyndte at svømme rundt som var de fulde, så lagde de sig på bunden og efter nogen tid døde de..
Der var dog 1 guppy og 1 malle der overlevede og havde det glimrende.

Vi testede vandet for nitrat/nitrit, og der var intet der, men eftersom vi satte fisk i efter det havde kørt en uge, har det nok været fejlen i første omgang..

Vi ventede 2 ugers tid og satte så 5 nye guppy og en malle ud i mandags, og det så ganske fint ud, den enlige han, så ud til at nyde at have fået selskab (især af damerne) men i går bemærkede vi at en af hunnerne blev ved med at svømme ind i planterne og lægge sig, for efter nogen tid at svømme videre.
Den "gamle" han gjorde det samme, og efter nogen tid lagde den sig på bunden og lå helt stille flere timer. Jeg var sikker på den var død, men i morges svømmede den rundt i overfladen.. Nu ligger den helt stille igen.

Jeg testede vandet for nitrat/nitrit i går og der er intet at se der.. Vandet blev også skiftet i går og filteret renset (vi skifter vand hver uge). Vi snakkede med en i forretningen og han gav os noget der hedder methylen blue som vi behandlede med inden vi satte de nye fisk i, da de gamle der døde så ud til at have noget svamp.. Der er dog ikke noget at se nu.

Kan de nye fisk have medført noget sygdom som de måske selv er imune overfor? eller er der noget jeg ikke har taget højde for?
Mallerne trives i øvrigt ganske fint.

--Tanya

jery — 14. januar 2010, 08:11

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Nybegynder' til 'Akvariesiden.dk - Sygdomme' af jery

silenthilldk — 14. januar 2010, 08:24

Hmm, altså jeg ville gætte på at vandet var problemet, men du siger jo du har testet det. Hvad har du brugt til at lave disse tests? Strips eller dråbetest?

Hvor kommer guppyerne fra? Jeg har haft et lignende problem med mine blue moscow, en enkelt er en gang imellem blevet "tosset i hovedet" og jeg har haft taget hovedet af dem pga. deres opførsel. De står lige i vandet, ligger på bunden eller svømmer meget unormalt. Hos mig er der ingen kur, der afskaffer jeg dem hellere end at de lider over en periode.

Guppyfisken — 14. januar 2010, 08:40

jeg har brugt strips.. de skulle blive lyserøde hvis der er noget, men de er kridhvide.
de første købte vi hos en lokal akvarieforretning og de næste hos en anden akvarieforretning med speciale i fisk (de virkede noget mere proff og fiskene så meget sundere ud, men jeg tror jeg vil handle privat en anden gang).

lige hvilken slags det er må du ikke spørge mig om, for jeg tror det er bastarder 😉

--Tanya

Guppyfisken — 14. januar 2010, 12:59

Nu har jeg fisket ham op - han havde helt mistet farven, så jeg tænkte på om han måske er blevet stresset over at der pludselig var flere fisk (han havde det dog ganske glimrende mandag)?
Eller måske det kunne være pga. den anden han? Men de er da ikke teritorielle sådan nogle?? og jeg mener da at 4 hunner til 2 hanner er fint?

--Tanya

TheViking — 14. januar 2010, 15:39

I skal ikke rense filteret, da det får nogen bakterier der er gavnlige for dit akvarie (medmindre der er tale om at flow´et er nedsat, så renser I det i brugt akvarievand). Hvor meget vand skifter I? Normalen er ca 1/3-1/4 om ugen. Er der tale om et akvarie med problemer ville jeg skifte 50% med et par dages mellemrum. Jeg synes også at det lyder som en belastning af vandet, men da du har testet for nitrit/nitrat må jeg melde pas..

Guppyfisken — 14. januar 2010, 16:39

Normalt skifter vi ca. 1/3 men i forbindelse med at vi behandlede fiskene skiftede vi ca. 1/2 da det stod i brugsanvisningen..

vi rensede filteret, der var kommet en del snegle ind i det, i det akvarievandsom vi havde tappet af..

snoopyzrainbow — 14. januar 2010, 17:02

Man kan sjældent regne med striptests, desværre. Vil du være sikker, må du enten investere i et dråbesæt, eller ned til forhandleren med en vandprøve.
Jeg er ret sikker på at dit filter endnu ikke er ordenligt indkørt, og at du har et vandkvalitets problem, desværre.

De fleste regner med at når bare de sætter akvarie og filter op og det står og kører et par uger/en måneds tid, jamen så er det hele helt perfekt. De glemmer bare at fodre filteret en smule, så der kan startes en bakteriekultur, og at der altså stadig skal skiftes lidt vand indimellem, selvom akvariet står tomt.. Jeg siger ikke det er det der er sket for dig, men det er tit det sker..

Og mht. at rense filteret så er det generelt en dårlig idé, med mindre det forholder sig som #6 siger..

Skift vand igen, gerne 50%, og skift det hyppigt de næste par uger. Gerne hver anden dag 25%. Og spar på foderet imens.

Guppyfisken — 14. januar 2010, 18:36

#8 tak - jeg tror da jeg må ha sådan et dråbesæt så.. for efter hvad jeg lige har kunne læse mig til omkring sygdom, så virker det til noget forgiftning af en art - også derfor vi har skiftet vand så ofte.. lyder som en god idé at skifte vand hyppigt nogen tid..

men er det normalt at det kun er en enkelt fisk ad gangen der har symptomer?
og at det kommer efter så lang tid? (den fisk der døde i dag har jo haft det fint hele tiden)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.