Hjælp til vurdering af køb

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

PeriklesSejr — 1. februar 2010, 19:31

Hejsa

Jeg har tidligere holdt akvarie i små ti år. Det var en udsøgt fornøjelse, men desværre også en hobby som jeg kørte en smule træt i grundet en presset hverdag.

Nu har jeg ikke haft akvarie i godt otte år - og jeg har i de seneste par år virkelig mærket lysten til atter at se cichlider boltre sig i min stue. Da jeg ville være sikker på, at lysten vitterligt var tilbage, har jeg holdt beslutningen hen. Men nu kan jeg ikke vente længere.

Jeg skal være akvarium-ejer igen.! Og uh, hvor jeg glæder mig.

Jeg har altid drømt om at få et hjørneakvarium - og min søgen er derfor gået i den retning.

Jeg har fået tilbudt dette brugte akvarium, som er i en fin stand, til 3.500 kroner. Men jeg vil lige høre herinde, om det er prisen værd?

Der er tale om et 3½ år gammelt Wromak hjørneakvarium på 350L.
Højde: 66
Dybde: 87
Bredde: 87

Følgende ting medfølger: Glasunderskab, spandpumpe, grus, 2stk store rødder, natur stenbaggrund med skjult rum bagi til varmeleme og rør, lavasten.

Spandpumpen kan ses her, hvis det kan give en indikation af kvaliteten?

Jeg ser spændt frem til jeres svar 🙂

Venlig hilsen

Lars

silenthilldk — 1. februar 2010, 19:41

Tror det er meget normalt for 2500-3500 for 300-350 liter, brugt akvarium, alt efter stand og om der er underskab osv med. Men, det kommer jo ofte an på om køber vil betale prisen det er sat til, for det er nok den bedste indikator: Vil du betale det eller ej 🙂

Repynot — 1. februar 2010, 19:44

Du kunne også se efter hvad nypris er, og se om det er besparelsen værd?

Jeg har prøvet at ærgre mig med ridser på et akvarie som jeg købte brugt, det var billigt og med god grund viste det sig 🙁

Lillebror — 1. februar 2010, 19:47

Hvis der ikke er synlige ridser osv. i selve akvariet så tror jeg ikke det er så galt igen. Der er jo skab med. Har selv lige betalt 3000kr for et 325 uden skab.

PeriklesSejr — 1. februar 2010, 19:54

Hvis jeg ender med at købe akvariet, skal jeg se det ved selvsyn først. Hvilket selvfølgelig sker ved selve afhentningen.

Men hvad med pumpen. Er der nogen, der kan se, hvad den er for noget stads? Den skal jo helst kunne magte de mange liter

K-_Christensen — 1. februar 2010, 20:08

jeg har en pumpe magen til vil nok mene den lige er i underkanten til et 350 l hvis det er til cichlider
min er en am top 3335 men kan ikke lige se hvad størrelse det er på billedet men ligner min og den tager 600 l i timen
jeg vil mene det ikke er nok 🙂

PeriklesSejr — 1. februar 2010, 20:51

Okay!

Det går naturligvis ikke.

Hvad vil I anbefale, at jeg køber udover det, som hører med?

K-_Christensen — 1. februar 2010, 21:01

hvis der kun er den ene pumpe med vil jeg anbefale en mere eller et par poverheads og noget sand til bundlag og hvis du vil fylde op med sten så er en flammingoplade i bunden en god ide
ved du hvilke cichlider du vil have i ?

PeriklesSejr — 1. februar 2010, 21:44

De råd er hermed noteret 🙂

Jeg har ikke endeligt besluttet mig for, hvilken art/arter, jeg vil have i akvariet.

Jeg har før haft succes med sneglehuscichlider, så nu vil jeg dog prøve noget nyt. Jeg er netop nu ved at kigge lidt på sagen. Og valget har selvfølgelig også indflydelse på, hvordan akvariet indrettes.

Men jeg søger en art, der har karisma i sin væremåde. Den skal opføre sig usædvanligt i et akvarium og skille sig ud fra de gængse hr. og fru. danmark-fisk :-)

K-_Christensen — 1. februar 2010, 21:54

jeg kan foreslå blå acare den er virklig flot eller zebracichlider de er ganske underholdene og er rigtig nemme at få til at yngle og temlig agresive når de yngler

devilcricket — 2. februar 2010, 13:31

Ja det filter er nok ikke nok.. Et godt powerhead, så er du godt kørende... Ka anbefale dig Mbuna.. De er utroligt flotte har en ret speciel adfær.. Meget underholdende...

K-_Christensen — 2. februar 2010, 13:37

Et hjørne akvarie i den størrelse indbyder da næsten til scalare 🙂

SogneprQsten — 2. februar 2010, 13:55

Når jeg var igang med at skrive noget og så lukkede det ned, prøver igen.

Spandpumpen er som nævnt før en AM~TOP.
Jeg ville anskaffe mig en anden og det er der flere grunde til.

De har et åbent område under låget som går direkte ned til vandet.
Dette er meget irriterende når den skal ud og tømmes, så spilder du over det hele, på vej ud af skabet.
Der til kan man ikke lukke for slangerne som man kan på nyere pumper, som også er en klar fordel i mine øjne (Du kan justere arbejdstrykket i slangerne, samt du kan lukke helt af når pumpen skal renses 🙂).

Dertil er det jo en 'billig' pumpe, hvor jeg mener du får langt mere ud af tetratec eller eheim, også når vi snakker resavedele tilgængelighed.

Prisen er som sådan udenmærket, for sættet med mord og det hele.
med det sagt ville jeg dog forsøge at få prisen ned på 3000 xD, mere fordi det ikke er et af de rigtig dyre akvarier og så er det jo brugt, lykkes dette ikke, så er 3500 jo stadig en ok pris - det nok bare mig der er mærkelig og vil spare de 500 hvis det muligt (Som jo kan bruges til ny pumpe/tilskud til ny pumpe istedet).

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.