Mangler noget hjælp til opbygning af saltvands akvarie.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

AMM — 14. februar 2010, 14:56

Jeg har sat mig for at prøve at lave et saltvand, jeg regner med at det skal være en 350 L hjørne bajle for har læst mig frem til at det kommer til at fungere bedst i forhold til fisk osv.

Jeg har fundet frem til nogle ting, men ved ikke om jeg er helt forkert på den.

Cirkulations pumper har regnet mig frem til at det skal være nogen der kommer op på ca 4000 L/T? ved godt der skal være flere for at der ikke bliver døde steder men er det nok?

Jeg troede jeg ville have en HGI lamper men har læst at de skal hænge over akvariet hvilket jeg helst ikke vil have, så det må være T5? også noget blåt lys om natten.

Sumpen syntes jeg er lidt svær, men er kommet frem til at der i et hjørne skal være et overløb, hvor der i bunden bores to huller, hvor vandet føres via. slanger ned til sumpen hvor der er 4 rum?, et ferskvandskammer, et til skummeren, et til retur pumpen og et til refugium.
Hvordan skal sådan en sump sættes op? og mangler der noget? køber man overløbet eller hvordan?
Kan i anbefale en skummer, cirkulations pumpe osv?
håber i kan hjælpe mig til noget mere forståelse.

AndersGS — 14. februar 2010, 21:51

Hej AMM

Tillykke med din nye hobby 🙂

Cirkulation: I saltvandsakvarier er det forskelligt hvad cirkulation der anbefales - det afhænger primært af hvad man ønsker at holde i akvariet. Absolut minimum er 20 x akvariet volumen, dvs. 7000L/h i et 350 L akvarie. Jeg kører selv med ca 45 x akvariets volumen og er godt tilfreds med dette. Inde på saltvandforum blev der lavet en rundspørge og gennemsnittet her var ca 50 x. Så du bør sigte noget højere end de 4000L/h. Mængden af cirkulation og antallet af pumper afhænger også af stenopbygningen - så her må man prøve sig lidt frem.

Hvad angår lyset er det en smagssag hvad du vil have. Jeg er personligt til HQI, da det giver flotte glimmer effekter i vandet, hvor T5 er mere jævnt og "dødt" i belysningen. Jeg vil dog tilføje at man får en mere ensartet belysning ved T5, så der er pros og cons ved begge. Uanset hvilken du vælger bør du sigte efter et "open top" akvarie, da det er besværligt at holde temperaturen ned med et tætsluttende armatur.

Sumpen bygges op efter behov. Ferskvandspåfyldningsrum er bestemt et must! Refugium er en fordel, men det kan spares væk i tilfælde af pladsproblemer. Der skal være et rum til skummeren, som er delt fra returrummet af en boblefælde.

Jeg synes du skal læse følgende:

http://www.saltvandswiki.dk/wiki/Opstart_af_Saltvandsakvarie

http://www.saltvandswiki.dk/wiki/Sump

og selvfølgelig: http://saltvandssiden.akvariefisk.dk/article/?Type=17

Læs, læs og læs.. spørg, spørg og spørg.. Jo, bedre du er forberedt, jo bedre kommer det til at gå dig! Og så husk det vigtigste: Tålmodighed, det er vejen til det velfungerende akvarie.

KimJ — 15. februar 2010, 11:01

#1

En opsætning der svarer ret godt til det du beskriver, er beskrevet her:

http://www.kim-jakobsen.dk/Marine/Articles/Marinesetup/marinesetuparticle1.htm

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.