Hvornår er en cory kønsmoden?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Udlandsdanskeren — 28. februar 2010, 22:20
I al sin simpelhed: Hvornår ved man om en flok Coryer er kønsmodne*blink*?
Baggrunden:
Jeg har for nylig erhvervet 6 stk Cory sp. - karakterer svarende til C. panda. Ved ikke hvornår de er klækket, størrelsesmæssigt svarer de efterhånden til voksenstørrelsen for panda som man finder rundt omkring på nettet. Vil gerne have gang i hormonerne. To fisk skiller sig ud ved at være lidt længere, have noget bedre fylde om maven, og set ovenfra skiller de sig ud fra de andre præcis som Cory-hunner generelt adskiller sig fra hanner. Jeg antager det er hunner. Og 2:4 er jo som bekendt ikke helt ringe. Ifm kolde vandskifter begynder de mindre (hanner) ofte at kurtisere de større (hunner), præcis som de jo skal. Jeg er godt bekendt med Coryer og opdræt, men jeg aner simpelthen ikke om jeg skal bruge krudt på at få indkøbt yngelakvarium etc nu; gider absolut ikke hvis de alligevel ikke er kønsmodne.
Er de kønsmodne så snart en formodet kønsadskillelse kan ses? Er hannerne garanteret kønsmodne når de begynder at kurtisere hunner? Er hunnerne kønsmodne når de ligner Hindenburg på en dårlig dag? Kan nogen give et bud på hvornår aldersmæssigt første æg kan lægges af hunner for en C. panda (gerne også metae, davidsandsi), og hvornår hanner begynder at producere skarpladt love juice?
(jaja, det kommer an på opvækstbetingelser, vandkvalitet, temperatur og 1000 andre ting, men et bud eller en tommelfingerregel ville være kærkomment).
Mange tak for hjælpen
Venlig hilsen
Udlandsdanskeren
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.