Dafnier, Eddikeål og Mikrofex

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #936237 — 18. marts 2010, 15:05

Har nogen erfaringer med kulturer for Dafnier, Eddikeål og Mikrofex fra Springhalen.dk?

De så nemmest ud til at starte med,

fimbulvinter — 18. marts 2010, 15:31

Jeg har købt Moina-dafnier og mikrofex derfra. Det er ikke så længe siden, så jeg har ikke fodret ret meget med dem endnu. Dafnierne har jeg dog givet videre. Mikrofex ser ud til at være utroligt nemme men lidt langsomme i opformering.

kim m — 18. marts 2010, 16:26

Mikrofex er lette at have med at gøre. Lidt nyt vand og en kvart algetablet ind i mellem, så kører det.

Bruger #936237 — 27. marts 2010, 15:02

Tjah, algetablet... har moset ærter og agurk og frosset det til en plade. Måske er det godt nok og meget billigere.

Læste også at man kunne mikse microfex og dafnier, smide snegle og rejer i som skraldemænd og køre en fiks lille foderbiotop. Nogen meninger om det?

dave — 27. marts 2010, 15:09

Det lyder smart... Jeg har lige bestilt en omgang mikrofex og mex. tanglopper, har rejer og snegle i forvejen. Jeg tankte også til insektædende cichlider/killi at bruge springhaler som foder...

Bruger #687873 — 27. marts 2010, 16:38

Jeg må også se at få fat i de mikrofex...

Mexicanerne vil du ikke fortryde, dave, der får fiskene virkelig udfoldet jagtinstinkterne! 🙂 Lopperne har det dog med at skynde sig ned i bundlaget, meeen på sigt bliver de snuppet hen ad vejen alligevel. Har du javamos, som du er meget glad for i dit akvarium, skal du være forberedt på, at lopperne gerne pelser det...

Eddikeål må være det absolut letteste at have med at gøre: min kultur har stået et helt år, inden fornyelse af eddikevand og æble! Så det er meget let at opbevare dem, indtil man skal bruge af dem - der er jo trods alt et begrænset publikum til dem.

Moina-dafnier holdt i 10-liters plastickasser kan godt være noget besværlige, synes jeg, hvorimod de alm. dafnier er mere robuste, og dér kan man godt springe over med fodringen, hvis man er bortrejst et par dage. Jeg er nu kommet dertil, at jeg nøjes med at fodre med dafnier, når sæsonen udenfor er til det... og det varer jo heldigvis ikke så længe nu! 🙂

Og lige vedr. erfaringer med Springhalen.dk: de er udelukkende gode 🙂

Bruger #936237 — 27. marts 2010, 17:33

Hvis vi kan holde momsen ude af vores egen foderopdræt er det jo fint. Men måske mener SKAT (Kostede 1 million at forfatte det trademark/logo) at det er 'værdi af egen nytteavl' .... Kostede det ikke 200 kr i Matador?

Hugo — 27. marts 2010, 19:04

De mexikanske tanglopper skal du være varsom med!
De er ufattelig gode til at gemme sig, så man skal ikke putte dem i en pyt, hvor de ikke må leve!!

Jeg har været uheldig at få dem indført i et par rejeakvarier, fordi jeg brugte samme slamsuger til at gøre rent med, og nu kan jeg ikke få de S****** væk uden at lægge pytterne helt om, og det er ikke særligt spændende, når der nu er rejeyngel deri, som gerne skulle blive!*skeptisk*

dave — 28. marts 2010, 13:36

men er tanglopperne ikke planteædere? kan de også tage fiskeæg/yngel?

dave — 31. marts 2010, 22:37

til #1
Så er jeg igang med tanglopper, dafnie og mikrofex fra springhalen... Det er super... Så bare se at få bestilt...Men du kan med fordel tage nogle stykker af hver kultur... der er ikke så mange i en.

Bruger #936237 — 10. april 2010, 13:41

Her er et billede af min kultur med eddikeål i flasken efter 3 uger med opbygning i plastskål.

Teorien er, at ålene skulle svømme fra eddiken op gennem svampen i vandet og tages derfra.

Svampen skal egentlig skiftes ud med filtervat, men jeg tog lige det jeg havde (ny køkkensvamp) og måske virker det ligefrem.



Det 3 andre skåle er dafnikultur og alle fiskene elsker dem.

Bruger #936237 — 12. april 2010, 21:17

Køkkensvampen (Ren) virkede fint.

Toppen med rent vand er nu fuld af eddikeål.

10nnitus — 12. april 2010, 21:21

#1
Fandt en atikel der måske har intresse
http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.pragtgurami.dk/upload/1877/1877-51498.jpg&imgrefurl=http://www.pragtgurami.dk/side.asp%3FId%3D9150&usg=__MkVo-gOzO7FV1g0VBwK12a4-NEE=&h=390&w=520&sz=35&hl=da&start=13&um=1&itbs=1&tbnid=GAxjblDErCOGhM:&tbnh=98&tbnw=131&prev=/images%3Fq%3Dflydeplanter%2Bakvarie%26um%3D1%26hl%3Dda%26sa%3DN%26tbs%3Disch:1

dave — 12. april 2010, 23:03

Dafnie og mikrofex formerersig super hurtigt, men tanglopperne har en milliard unger, men de er stadig ekstremt små... Jeg holder dem dog også uden varme...

Der er gået knap 14 dage og jeg er så småt begyndt at fodre med dafnie og med mikrofex.

jeg har dafnie i 12L og syltetøjsglas uden teknik og fodre med infusier og gær.
Tanglopper i 12L
mikrofex i gammel slikbøtte (ca 2-3L)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.